Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

​Tuborg Rå vender tilbage – og ikke mindst nok til alle!

Af anders@sommersangdigital.dk

Den populære økologiske og ufiltrerede fadøl blev revet væk sidste år. Nu vender den tilbage til NorthSide, og i år vil der være nok til alle.

 

Der var verdenspremiere på Tuborg Rå – en økologisk og ufiltreret fadøl fra Tuborg – på NorthSide 2014, hvor den blev solgt til samme pris som almindelig fadøl. Gæsterne tog særdeles godt imod den nye øltype, og efter bare to dage var der blevet solgt 44.000 liter, hvilket betød, at man søndag måtte melde udsolgt af økologisk fadøl.

 

Derfor er der i år bestilt 78.000 liter af den økologiske fadøl til NorthSide, og Tuborg Rå vil være tilgængelige i stort set alle barer inklusive den store Tuborg Rå Bar, der findes ved P6 BEAT Stage.

 

Ifølge både Tuborgs og vores egen brugerundersøgelse var gæsterne på NorthSide 2014 særdeles glade for Tuborg Rå, og vi er meget stolte over, at vi kan have den på programmet igen i år. Det er desuden fantastisk, at successen har betydet, at den til efteråret også vil kunne findes i butikkerne, og at vi på den måde har kunnet påvirke markedet for økologi i en positiv retning, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

 

Sidste år blev Tuborg Rå testet af på to danske festivaler, og i år vil den være i hanerne på fire festivaler inklusive NorthSide og Tinderbox. Fra september vil den desuden være tilgængelig i både butikker og som fadøl på udvalgte caféer og spillesteder.

 

I brygningen af Tuborg RÅ har man bevidst valgt at undlade filtrering af øllet. Øllet bevarer dermed mange flere smags- og duftindtryk, og gør øllen mere naturlig og forfriskende og giver en flot gylden farve. Tuborg Rå er brygget på økologiske råvarer og bærer det danske øko-mærke.

 

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk. Bemærk at der onsdag 27. maj blev meldt få billetter, og at der forventes udsolgt i starten af juni måned.

 

Del artikel

Andre læser også