Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1800 løbere indtog Tivoli Friheden – resultatlisten er klar

Af anders@sommersangdigital.dk

Forlystelserne så dovent til, mens deltagerne i Vinterløbet Hermans piskede forbi. Selvom forlystelsesparkens almindelige gæster var skiftet ud med motionister og forlystelserne endnu ikke er sæsonklar, var mangfoldigheden næsten lige så stor som på en almindelig åbningsdag.

 

Eliteløbere – motionister. Ung – gammel. Østjyder, briter og et par fra Kina

Selvom Vinterløbene hører til et af Aarhus Motions mindre arrangementer var alle landsdele og ikke mindre end 10 nationaliteter var repræsenteret til dagens løb. Også aldersspredningen på var stor: Ældste deltager var 75 år og yngste deltager var 7 år.

Før løbet - Aarhus Update

Vinterløbet Hermans levede op til sit navn

Selvom vi har taget hul på forårsmånederne var det bidende koldt, og mange løbere søgte i ly for kulden inde i Hermans helt indtil få minutter før starten gik. Heldigvis lod regnen vente på sig, og alle deltagere nåede tørskoet i mål.

1800 løbere indtog Tivoli Friheden - resultatlisten er klar

Ruter med masser af skov

Både 5 og 10 km distancerne bød på noget af det bedste af de smukke århusianske skove. 10 km løberne fik desuden mulighed for at nyde den flotte udsigt på deres tur gennem Mindeparken. Efter løbet var der mulighed for at hygge sig over en kop varm suppe. Næste Vinterløb finder sted i CERES Park den 2. april 2017.

1800 løbere indtog Tivoli Friheden - resultatlisten er klar

Et stort tillykke til de hurtigste:

5 km herre: Esben Hornum, Mo’s Friends i tiden 17:15  5 km dame: Sissel Møller, RUN4ALL, Skive i 18:20

10 km herre: Louise Langelund Batting, Aarhus 1900 i tiden 36:32

10 km dame: Thomas Wade, Stay Active / In Sport i tiden 31:46

Resultatlisten er tilgængelig her: 

 

Fakta:

Tid: søndag den 19. marts Sted: Hermans, Tivoli Friheden Antal deltagere: Cirka 2000.

Distancer: 5 eller 10 km løb og 5 km walk.

Fordeling af deltagere distancerne: 10 km: 61%, 5 km: 37%, 5 km walk: 2% Vinterløbene er det samme som de tidligere DuPont løb.

Det er 34. gang, at Vinterløbene afholdes.

 

Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus; herunder DHL Stafetten, BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, Vinterløbene, name it Børneløbet, Ree Park Safari Run og Aarhus Mountainbike Challenge. Aarhus Motion sender hvert år 85.000 danskere ud at løbe, gå og   cykle.

Del artikel

Andre læser også