Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets hyldest til de danske østers – Danish Oyster Cup

Af Line Ingwar Karlsen

For femte år i streg hylder vi de danske østers ved en konkurrence, hvor vi kårer årets bedste østersåbner. Det sker til Danish Oyster Cup den 15. oktober fra 14.00 – 17.30 på Tir Na Nog i Frederiksgade.

 

Men øvelse gør mester

30 østers, et stopur og en kniv. Mere skal der ikke til, når 16 deltagere kæmper om at blive Danmarks bedste østersåbner. Selvfølgeligt garneret med en god portion teknik, og lidt medvind på dagen. ”Det handler i høj grad om teknik og øvelse, men østers er ikke en helt ensartet størrelse. De kan være porøse, snørklede, stramme eller andet der gør, at det kan udfordrer selv den bedste østersåbner. Derfor er der ikke noget, der er givet på forhånd, og det er i høj grad med til at øge spændingen blandt deltagerne,” fortæller regerende mester, Simon Tønsager.

 

16 deltagere dyster i dagens konkurrence

Det hele foregår i en venskabelig tone. Selvom det kan lyde som en lidt spøjs konkurrenceform, så er det svært ikke at lade sig rive med som publikum af stemningen, når skallerne flyver om ørerne. Og der er selvfølgeligt mulighed for at skylle et par østers ned med et glas bobler eller lidt mere utraditionelt med en Guinness.I østerslandet Irland hænger østers og Guinness uløseligt sammen. Det er femte år i streg, at Danish Oyster Academy arrangerer Danish Oyster Cup. Dagens bedste åbner vinder selvfølgeligt titlen af årets cup-vinder og kvalificerer sig til de nordiske og europæiske mesterskaber samt Oyster Opening World Cup.

 

Fællesspisning – Spisestedet Frederiksgade 42

Efter at vinderne af Oyster Cup 2016 er fundet vil der blive afholdt fællesspisning. Der er et meget begrænset antal pladser til salg. Skynd dig derfor at sikre dig plads til dette arrangement for kun 199 kroner.

 

Spisestedet – Frederiksgade 42 har lavet en dejlig menu med fisk og skaldyr som tema. Menuen vil blive serveret “family style” ved langborde.

 

Menu:

– Sprød toast med håndpillede rejer & Dijonnaise

– Bagt Kulmule med fennikel & ingefær sauce

– 3X græskar med salturt og rød skovsyrer

– Sprød salat med. Æbler, mandler og Friskost

– Røget Hellefisk med panang karry, Hytteos , tranebær & rug.

 

Du kan købe billet til fællesspisningen her:

 

Del artikel

Andre læser også