Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets nye navn – Gourmensch sejrede på den store scene!

Af Jan L. Pedersen

NorthSide profilerer sig på deres gode mad. Det er fair nok. En stor del af maden på festivalen i Ådalen er også god, men der er godt nok også meget skrammel. En af dem, som i år skiller sig ud, er Gourmensch, med deres porchetta burger lavet over åben ild. Den er et hit, og det, at kødet kommer direkte fra gløderne, løfter oplevelsen. Derfor er vi på Aarhus Update heller ikke i tvivl. Årets nye navn på den store madscene på NorthSide i år er Gourmensch. Tak, fordi I gav jer tid til at bruge tid på NorthSide i år!

 

En asiatisk porchetta burger lyder umiddelbart som noget vrøvl. Porchetta er en italiensk rullesteg med krydderurter og sprød svær på alle sider. Sådan er denne også. Derudover er der brugt asiatiske krydderier, hvilket giver porchetta burgeren det asiatiske præg. Uanset hvad, så smager den helt og aldeles fremragende.

Gourmensch - porchetta burger over bål

Varm mad over bål kan bare noget

Mad lavet over bål giver noget andet. Man kan smage ilden og røgen i kødet. Læg dertil, at kødet er saftigt og varmt. Den er svær at slå, og det er umuligt at lave noget, der ligner i en ovn på en græsmark i en ådal. Gourmensch er specialister i at lave mad i naturen og ikke mindst over et bål. Det er uden tvivl også grunden til, at holdet hos porchetta burgeren går direkte ind på den store madscenen og vinder gæsternes smagsløg.

Bål og kød - Gourmensch på NorthSide

Et toptunet hold

Udover maden, så bør logistikken og crewet hos Gourmensch også have en high five med på vejen. De forstod, at det gjaldt om at få noget ud til gæsterne. Holdet i den relative store bod i outside-0mrådet forstod, hvad teamwork gik ud på. De gik op i opgaven og ikke, hvordan håret sad, eller at holde gang i deres egen fest. Vi har nu spist porchetta tre gange, og hver eneste gang var servicen helt i top. Lad os håbe på, niveauet her smitter af på de andre madboder.
Gourmensch på NorthSide

Vælger ikke den nemme løsning

Manden bag Gourmensch hedder Jakob Nusbaum, og har om nogen forstået, hvordan man laver forrygende god mad. Han vælger ikke den nemme og billige løsning. Bare det at bruge den dyre japanske Yuzu-frugt i sin mad fortæller en del. Yozumayoen er lige netop den, som sparker til kødet, så der kommer balance i burgeren. Godt set, tænkt og smagt. Prisen er 75 kroner, men med så knivskarp smag og gode råvarer er det et fund.

Jakob fra Gourmensch - porchetta burger over bål

Vi skrev om den asiatisk porchetta burger…

“Sjældent har jeg været så tilfreds med svær i en burger. Sværen var penslet med banh mi marinade og fik umamismagen frem. Kødet var lavet som en gammeldags rullesteg med krydderurter. Hold da op, den sad i skabet. Saftig og lækker. Det hele var i en surdejsbolle, der gjorde det fint, men det var kødet, der tog opmærksomheden. Ud over kødet var der asiatiske pickles, spidskål, gulerødder, yuzu mayo, chili og frisk koriander”…

 

Du kan nå det endnu

Gourmensch ligger i Outside ved siden af cigar og rombaren.

Del artikel

Andre læser også