Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madmarked fejrer fødselsdag med velsmagende gaver

Af anders@sommersangdigital.dk

Madglade aarhusianere kan se frem til konkurrencer, smagsprøver, tilbud og madevents, når Aarhus Central Food Market byder indenfor til 1 års fødselsdagsfest. Det sker lørdag den 30. september kl. 11.30-21.00 og søndag den 1. oktober kl. 11.30-18.00.

 

Aarhus Central Food Market slog første gang dørene op den 1. oktober 2016. Siden åbningen har madmarkedet på Skt. Knuds Torv været stedet, hvor man finder frisklavede retter, lokale delikatesser og gastronomiske oplevelser under samme tag. Direktøren for Danish Design Restaurants, som administrerer madmarkedet, Aase Veronika Skov, fortæller: ”I løbet af vores første år er det lykkedes os at bringe livet tilbage til Aarhus-hallen, som før i tiden summede af liv med koncerter, kulturarrangementer og festglade aarhusianere. Vi har f.eks. givet gæsterne oplevelser og ny viden med på vejen med arrangementer som kirsebær-dessertkonkurrence, World Tapas Day og gastronomiske værksteder.”

Skt. Knuds Torv - Aarhus Central Food Market

Frisklavede retter af høj kvalitet

Siden begyndelsen har det gastronomiske niveau og udvalget af markedsboder været vægtet højt hos Aarhus Central Food Market. Det har ført til gode anmeldelser fra både almindelige gæster og etablerede medier som madmagasinet Gastro og Ole Troelsø fra Børsen Pleasure. Den gastronomiske konsulent hos Aarhus Central Food Market fortæller: ”Vores mål har siden starten været at holde et gastronomisk højt niveau. Vi prioriterer smagen og gæsteoplevelsen højt, og vi har valgt vores markedsboder ud fra parametre såsom kvalitet, udvalg og engagement. Det er dejligt at se, at både gæsterne og madmedierne har taget så godt imod os.”

 

Spis GRØD til 1 krone og pimp din vaffel

I anledning af fødselsdagen inviterer Aarhus Central Food Market indenfor til en række madevents for store og små gourmander. Søndag den 1. oktober kl. 9:00 til 11:00 serverer GRØD deres populære havregrød med hjemmelavet karamelsovs, friske æbletern og ristede mandler til de søndagsmorgenfriske gæster for en krone.

Aarhus Central Food Market 1 år

Hos vaffelboden Liège kan man dyste med sine venner om at lave den smukkeste, lækreste eller mest overdådige belgiske vaffel. ”Pimp din vaffel” byder på belgiske vafler med alt lige fra karamelsovs, syltetøj og peanutbutter til friske blåbær, bananer og ristede hasselnødder for 40 kroner pr. person. ”Pimp din vaffel” foregår lørdag og søndag fra kl. 11:30.

 

Smag på verdens bedste skinke

Lørdag eftermiddag er der spansk tema på scenen, når l’Cobert de CANblau inviterer til skinke- og sherrysmagning. Her byder tapasboden blandt andet på smagsprøver på verdens bedste sortfodsskinke, Ibérico Bellota. Prisen for at smage de seks skinker og tre sherryer er 250 kroner pr. person (under halv pris), og tilmelding foregår på mail til rikke@canblau.dk.

 

Gode tilbud og lækre smagsprøver hele weekenden

Hele weekenden kan man gøre en god handel, når markedsboderne byder på spændende events og gode tilbud:

  • Foodie-bar giver halv pris på bobler (Cava) hele weekenden
  • Supperiet sælger bolognese-suppe eller dessertsuppe med blomme, appelsincreme og hvid chokolade til 50 kroner hele weekenden
  • Supperiet tilbyder 3 supper til at tage med hjem for 120 kroner hele weekenden
  • The Plate og Ren & Stærk rykker ud på torvet, hvor de deler smagsprøver ud og giver 10 % på alle varer hele weekenden
  • The Plate og Ren & Stærk byder blandt andet på grillet burger med gris, thaisauce og skimmelost samt open duck-wrap med hjemmelavet mayo, syltede løg og chilidressing hele weekenden i deres bod på torvet
  • Vanilla Chocolatier & Konditori byder på en moderne version af Othello-lagkage til 25 kroner hele weekenden
  • Vanilla Chocolatier & Konditori giver 10 % rabat på alle chokolade-gaveæsker hele weekenden
  • Guldrummet rykker grillen ud på torvet og byder på krogmodnet svinenakke lørdag fra 13:00 til 19:00
  • l’Cobert de CANblau sælger 4 tapasanretninger for 100 kroner lørdag fra kl. 11:30 til 21:00
  • Mikkeller deler 100 Warpigs-fadøl ud søndag fra kl. 11.30 til de har udsolgt
  • Pomodoro giver 50 % på alle deres smagfulde pastaretter søndag fra kl. 12:00 til 13:00
  • BangKoch sælger kokos-ingefærsuppe med sensommergrønt, koriander, scampirejer og soyabønner til 39 kroner søndag fra 12:00 til 18:00

 

Se mere info her:

Del artikel

Andre læser også