Aarhus Central Food Market udvider åbningstiderne efter kæmpesucces

At Aarhus Central Food Market er en succes, ses på de mange mennesker i hallen. Selv en onsdag til frokost er der fuldt hus. Det fortæller alt. Markedet lukker klokken 19.00. På grund af den store efterspørgsel er åbningstiden blevet udvidet. I november og december måned holder Aarhus Central Food Market åbent til klokken 21.00.

 

Maden sætter nye standarder for Street Food

Nu har jeg besøgt alle boderne. Nogle af dem op til flere gange. Og hvilket bundniveau. Ingen dumper på kvaliteten. Det er helt uhørt og mig bekendt ikke set i Danmark før. Der er altid en del boder, som falder igennem. Men ikke her. Samtlige består, og flere af dem laver mad, som smager bedre end på de bedste restauranter – og så med priser, som er uhørt lave.

 

Byens nye mødested

Succesen er ikke til diskussion. Eneste kritikpunkt herfra er, at der til tider er for mange mennesker og dermed lange køer. Jeg spurgte Johanne Sønderlund Birn, projektleder ved Aarhus Central Food Market om, hvad hun mente om de mange gæster i hallen. “Åbningen af Aarhus Central Food Market gik over al forventning, og vi er enormt glade for at se, at interessen bestemt ikke er blevet mindre nu her en uge efter åbningen. Gæsterne strømmer simpelthen til Skt. Knuds Torv, og faktisk har stedet været så velbesøgt, at enkelte gæster har haft svært ved at finde en siddeplads inde i hallen. Derfor ser vi nu frem til at udvide åbningstiderne, så vi i november og december måned holder åbent fra kl. 11.00-21.00 onsdag til søndag. Det, håber vi, kan løse udfordringen med travlhed og samtidig gøre det lettere for vores gæster at besøge os til frokost, aften og alle måltiderne derimellem. Markedsboderne GRØD og La Cabra åbner desuden fra morgenstunden, så man også kan komme og få sin morgenmad hos Aarhus Central Food Market,” fortæller Johanne Sønderlund Birn.  

 

Se mere om Aarhus Central Food Market her:

 

topbanner-i-familien

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar