Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus er ikke mæt, endnu – Europas mindste storby vokser

Af Jan L. Pedersen

Gastronomien i Aarhus stortrives. Den er på fuld højde med København, og faktisk bedre på en del områder. Så er den ikke længere! Aarhus har næsten alt inden for spiseoplevelser, men holder på mange måder den viden for sig selv. Aarhus er i den grad undertippet i forhold til København, ufattelig med sandt. Nu kommer der en unik mulighed for at vise vejen, når Food Festival 2012 bliver afviklet under Festugen. Det er Nordens største Food Festival, og der er markant opmærksomhed på festivalen som foregår i Tangkroen i Aarhus.

 

 

Jeg har lige læst det nye nummer af Mad- og Vinmagasinet Gastro, og der må jeg erfare igen, igen, at København får det meste af opmærksomheden. Dog får Frederikshøj og Wassim Hallal to stjerner af René Langdahl Jørgensen i en pæn anmeldelse og omtale af Frederikshøj. Med vores efterhånden mange oplevelser på Frederikshøj er 2 stjerner i underkanten og tanken om at Aarhus er lillebror og ikke skal komme for langt frem, ligger ikke fjern. Dog skriver René Langdahl Jørgensen til sidst at vi alle i kor skal råbe ”Michelin, kom nu til Århus”. Tak for det, men der er jo også en del læsere i Aarhus og omegn der holder magasinet.

 

Gasto er en udmærket magasin som jeg holder, læser og altid har læst, men jeg savner opmærksomhed på Østjylland, maden, kokkene, vinen og ikke mindst spisestederne. Så lad os håbe Aarhus bliver tilgodeset mere i fremtiden af Gastro. Jeg synes vi mangler at de københavnske madjournalister og gastronomifolk kigger lidt på vores mangfoldige og spændende spiseliv. Langt de fleste madanmeldere og dem der skriver om mad, bor og arbejder i København, så det er vel ikke unaturligt de glemmer provinsen. I en fodnote vil jeg gerne understrege latterligheden i at Michelin guiden ikke vil besøge restauranter i provinsen. Det er fuldstændig uden i hampen, og fortælle mere om guiden end om provinsen. Så fik jeg også lige den ud mellem sidebenene.

 

Befolkningsudvikling

I Århus Kommune lever der i dag 315.000 indbyggere, og det er vel at mærke kun i Århus Kommune. Hvis vi tager de tilstødende kommuner med, er tallet langt over en halv million. Væksten i Østjylland vil indtil 2030 ligge på 12, 8 %, så der må være yderst frugtbart for de østjyske spisesteder. Aarhus vil have en vækst på 18,2 jf. Regions Midt prognoser.

 

Århus Kommune har i deres fremskrivninger regnet med en stigning i indbyggertallet på 75.000 indbyggere i 2030. Om 18 år skal dette mål været nået. Umiddelbart lyder det af meget, men det kan hurtig vise sig at være for beskedent et mål. Noget tyder på at tiltrækningskraften til Aarhus er større end man hidtil har regnet med. Aarhus er en metropol i Jylland, som bliver større og større de næste mange år. Desværre er det på bekostning af andre dele af landet, men denne diskussion vil jeg undlade at komme ind på.

 

Vores bud på udviklingen af restauranter og caféer i Aarhus

Noget tyder på der vil komme endnu flere spisesteder til byen. Tendensen er at flere og flere  indbyggere i større byer spiser ude flere gange om ugen. Jo mere uddannede og jo flere penge du har, jo mere spiser du ude i byen, det er der klart bevis for. Aarhus er heldig med der bor så mange veluddannede og relative velhavende mennesker. Af de 75.000 som befolkningstilvæksten stiger frem til 2030 vil det sandsynligvis være størst vækst blandt de veluddannede og relativ økonomiske stærke, hvilket er positivt for gastronomien i Aarhus.

 

Vi vil se endnu flere spisesteder skyde op de nærmeste år. Der kommer flere specialrestauranter og nichecaféer, plus en hav af små takeawaysteder og kaffebarer. Jeg tror i øvrigt også det gamle værtshus står overfor en nytænkning og relancering. Tendensen er klar, der kommer flere mennesker til byen. De har penge, gode uddannelser og er på flere områder meget ressourcestærke. For dem er bylivet vigtigt, meget mere end at sidde derhjemme, det er derfor de vælge en storby at bosætte sig i. Det bliver mere og mere almindeligt, at spise et eller to måltider om ugen ude i byen. Om det er hele familien der spiser samlet på en restaurant, eller det kun er dele af den er ikke afgørende, men at de vælge at spise maden væk fra hjemmet er afgørende. Vi ser flere og flere kolleger, forretningsforbindelser, venner, naboer, generalforsamlinger, arbejdsmøder, studiegruppe mv. sidde på caféer, kaffebarer og restauranter og holde der møder. De fleste steder i dag tilbyder deres gæster gratis trådløst internet, så det er ingen hindring at arbejde online mens man sidder på caféen.

 

Vi har set lidt på befolkningstilvæksten og forbrugsmønsteret i Aarhus. Et forsigtigt bud er, at der vil komme 35% flere gæster til de århusianske spisesteder over de næste 8 år. Det er ikke helt uvæsentligt at have det in mente, hvis man driver et spisested i Aarhus eller tænker på at starte et. Vi bygger vores tal og forudsigelser på amerikanske storbyers vækst i måltider og uden for hjemmet. Det vi ikke kan, er, at komme med en bud på hvor meget mere forbrugerne vil bruge af kroner og øre på at spise ude i byen.

 

Det er vildt spændende at forske i hvordan storbyer ændre karakter når de vækster og udbygger byen. Vores interesse og nysgerrighed kom efter en tur i Shanghai og New York. Det heldige er vi har to økonomer i gruppen bag aarhusupdate.dk, så de vil bruge lidt tid på at forske mere i nogle scenarier om hvordan Aarhus udvikler sig, selvfølgelig med mad og drikke som omdrejningspunkt. Vi arbejder også med fremtidens kontor, netværk og små virksomheder. Her vil vi inden for alt for lang tid komme med nogle ret interessante bud på fremtiden. Vi mangler stadigvæk en del data fra USA inden vi kan komme videre, men vi venter spændt på dem.

 

Aarhus har næsten alt, så lad os håbe at byen vokser sig endnu bedre på det gastronomiske område, end den er i forvejen. Fremtiden ser positiv ud for gastronomien.

Del artikel

Andre læser også