Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

To Aarhus-køkkenchefer laver ny restaurant

Af anders@sommersangdigital.dk

Nu bliver drømmen om deres eget en realitet, for de to køkkenchefer, Johanne Ægidiussen og Peter Nøhr, som hidtil har været køkkenchefer på henholdsvis Klassisk 65/Klassisk Fisk og Den Lille Kro i Aarhus. Sidst i februar måned åbner de deres egen restaurant eller bistro, som de vælger at omtale den. Byen hedder ikke Aarhus, men Randers. Det er der flere gode grunde til, blandt andet at Randers i dag ikke har nogen ”rigtig” bistro.

 

Centrum af centrum

Navnet på bistroen er, Bistroteket. Placeringen er ved Rådhustorvet eller nærmere på adressen Rosengade 2. Lokalerne er gamle butikslokaler, hvor håndværkerne er i fuld gang med at omdanne dem til restaurant.

 

Stilen bliver afslappet og helt nede på jorden. De har, begge to, lært meget af tiden på Klassisk 65. Noget af det, både Johanne Ægidiussen og Peter Nøhr gerne vil lave i Randers, er en unik, hyggelig og hjemlig stemning. Det skal være ukompliceret at gå ud at spise, og det behøver ikke at koste en bondegård for at få god, hjemmelavet mad. Der vil være udeservering om sommeren. Lokalerne er sådan, at de store glaspartier kan åbnes, så når vejret tillader det, kan man køre åben restaurant og åben køkken. I restauranten bliver der plads til 35 gæster indendøre.

 

Fuglen, fisken, oksen og grisen

Menukortet har franske rødder og kører efter de klassiske tilberedningsmetoder. Det er brasserie- og bistrostilen, vi vil komme til at se på Bistroteket. Køkkenet får relativt få faste klassikere på menukortet, og vil ellers skifte menu alt efter sæsonens råvarer. Både Johanne Ægidiussen og Peter Nøhr er klassisk uddannede kokke, og laver mad som både smager – og mætter godt. Johanne Ægidiussen fortæller mig, at alle, som kommer på Bistroteket, vil få mad, som de kan se hvad er. Velsmag er altafgørende, og den betyder mere for hende, end den sarte nynordiske madstil. Men det, som er helt afgørende for maden på Bistroteket, er, at det er mad de to unge restauratører selv kan lide. Det bliver vores livretter og vores personlige smag, gæsterne kan opleve. Prisniveauet for en ret starter ved 80 kroner og op til dyreste ret, som er 245 kroner.

 

Læsø, jomfruhummer og Læsø-tarteletten

Johanne Ægidiussen er opvokset på Læsø og har et helt særligt forhold til jomfruhummer, selvfølgelig fra Læsø. Hvis du nu ikke ved, hvad en Læsø-tartelet er, så kan vi fortælle, at det er fisk i en butterdejsskal med hummersauce og jomfruhummer. Denne ret bliver en slags signaturret på Bistroteket, og fås både til frokost og om aftenen.

 

Værter med stort V

Som noget lidt anderledes, vil de to kokke selv være tjenere i restauranten. Så det er både i køkkenet og på gulvet, gæsterne vil møde Johanne Ægidiussen og Peter Nøhr. De er begge enige om, at det personlige værtskab er altafgørende. Det medaltid at være tilstede, og skabe den personlige og hjemlige hygge, kræver man kan lide at være vært, fortæller Johanne Ægidiussen. Mange restauranter ansætter tjenere, som altid har eller får værtsrollen. Det kan let blive overfladisk, hvilket man som gæst mærker med det samme. Det vil du med garanti ikke komme til at opleve i vores restaurant, fortæller restauratørerne. Så gæsterne vil altid møde de to ejere, når de besøger Bistroteket.

For god ordens skyld er billedet på forsiden ikke af Bistroteket – blot et stemningsbillede.

 

BistroteketRosengade 2

8900 Randers

Mail: bistroteket@gmail.com

 

Åbningstider:

Lukket søndag og mandag

Fra tirsdag – lørdag fra kl. 11.30 – 15.30 og 17.00 – ? (køkkenet lukker kl. 22) [mappress mapid=”470″]

 

Del artikel

Andre læser også