Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis & Støt: Aarhus-restauranter går sammen i kampen mod kræft

Af anders@sommersangdigital.dk

I uge 23 løber den landsdækkende restaurantfestival Spis & Støt af stablen – og i år er der endnu flere århusianske restauranter, der støtter op om projektet. Det skriver Dinnerbooking i en pressemeddelelse.

 

Fra den 3. til 11. juni vil Spis & støt-festivalen ramme Aarhus. Konceptet er at man kan spise tre retter for 250 kr. på en lang række lære restauranter og samtidig støtte Kræftens Bekæmpelse med 40 kr.

 

Festivalen er kommet til verden i et samarbejde mellem kræftens Bekæmpelse og Dinnerbooking.com, og i år er der endnu flere restauranter landet over som støtter op. Og det gælder også i Aarhus: Hvor der forrige år var 10 Aarhus-restauranter med i festivalen er tallet nu 15, og det gælder blandt andet anmelderroste restauranter som Frederiksgade 42, Langhoff & Juul, Kähler Spisesalon, AU Vestergade og Mejeriet i Mårslet.

Spørger man folkene på Langhoff & Juul, giver projektet god mening for dem: 

“Som så mange andre har vi selv haft kræft tæt på livet, og vi tager enhver chance for at kunne bidrage med vores hjælp. Kræft er en kamp, der kan vindes for nogle, og vi skal blive ved med at sætte fokus på det, og vise de folk som er syge, at vi står ved siden af dem og tager den kamp med dem, ” fortæller Anders Kuk Kristensen, køkkenchef på Langhoff & Juul.

 

Du kan læse mere om arrangementet og købe billet på spisogstøt.dk

 

Disse Aarhus-restauranter deltager i Spis & Støt 2017

  • au Vestergade
  • D’Vinos
  • Frederiksgade 42
  • Früd NO16
  • Frøken Koch
  • Globen Flakket
  • Grappa al Porto
  • Kähler Spisesalon
  • Köd Aarhus
  • Langhoff & Juul
  • Restaurant ET
  • Restaurant Fedet
  • Restaurant Unico
  • Spiselauget
  • Sårt

 

Del artikel

Andre læser også