Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus Street Food er en realitet – 30 food trucks, og så indendørs

Af Line Ingwar Karlsen

Det måtte jo ske. Hold nu kaje, vi har ventet længe på det. Copenhagen Street Food er et forbillede. Indtil nu, har der kun været et par halvhjertet forsøg i Aarhus. Ingen med power og gennemslagskraft. Det skal der laves om på – snart!

 

Aarhus Street Food bliver et nyt permanent indendørs marked med ca. 30 forskellige street food køkkener. Det bliver et sted, hvor der er en laidback stemning året rundt – men med tag over hovedet. På nuværende tidspunkt står folkene bag Aarhus Street Food midt i en proces, hvor der skal vælges endelig location. Heldet er med dem, så de har et par – måske tre – stykker på hånden i 8000 Aarhus C.

 

Derudover er der allerede 15  stadelejere/food trucks med hvert sit super fede koncept linet up – og ansøgningerne er væltet ind, siden nyheden kom ud i går. Så det ser meget, meget lovende ud. Aarhus er SÅ klar til sit eget street food marked, at det kun kan blive godt, for alle gastronomiske aarhusianske madører. Der er masser af forbrugere, og indtil nu har vi ikke set noget anstændigt street food – overhovedet.

 

Aarhus Street Food

Adresse: Et ukendt sted i 8000 Aarhus C

Facebookside: 

 

Del artikel

Andre læser også