Aarhus Streetfood Gallery åbner i Den Gamle Vaskehal

Aarhus Street Food har i samarbejde med virksomheden Artboost skabt rammerne for et nyt galleri. Den gamle vaskehal som i dag fungerer som hovedindgang til Aarhus Street Food har i denne uge fået en kreativ overhaling. Nu kan gæsterne i indgangspartiet nyde en fotoudstilling kurateret af Artboost – en udstilling der rummer 16 værker fra kunstnere fra både indland og udland.

 

Et kreativt fripas

Aarhus Street Food og Artboost ønsker at skabe et eksperimenterende galleri, der har fokus på at sætte lokale kunstnere i rampelyset. Tanken er at galleriet hver anden måned skal gives videre til en eller flere kunstnere. Kunstnere der mere eller mindre får kreativt fripas til at udsmykke lokalet. På sigt vil også være én til to udstillinger som sammensættes af forskellige internationale kunstnere. “Aarhus skal på det internationale kunst landkort” – Anders Cederholm, stifter af Artboost. Solveig Stilling er den første lokale kunstnere der får spottet fra midten af Januar. Hun skal udstille sine smukke store malerier samt et par værker fra sin fotoserie.

asf

Åbner officielt den 3. november

En fantastisk mulighed for unge/upcoming kunstnere. Det er ingen hemmelighed at kunstnere er i en svær branche. Det er ikke let at få sine billeder udstillet anerkendte gallerier og at kunne leve af sin kunst er noget mange kunstnere kun kan drømme om. “Det er vores intention at give dem et skub på vejen ved eksponere deres værker for de mange besøgende der dagligt kigger forbi Aarhus Street Food” – Maria Jepsen, Aarhus Street Food.

asf1

Galleriet åbnes officielt den 3. november. Her vil der gives en introduktion til de mange værker samt en generel præsentation af galleriets vision. Der bydes på vin og snacks i bedste ferniserings stil. Arrangementet begynder kl. 17.30

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar