Aarhus Volume holder gadefest ved Godsbanen

Aarhus Volume gentager succesen fra juni 2016 og er glade for at kunne offentliggøre, at Aarhus Volume finder sted lørdag den 17. juni 2017 på området ved Godsbanen i Aarhus. Da foreningen Aarhus Volume i 2016 besluttede sig for at lave en gadefest, som skulle løbe over 12 timer + efterfester, var det starten på dét, som var en gammel drøm for initiativtager Albert F. Helmig, som udtaler:
-Det gik over al forventning i 2016. 10.000 besøgende og masser af ros gjorde det helt klart, at der skulle arbejdes videre. Og det har da heller ikke skortet på omverdenes anerkendelser.

 

Årets ildsjæl

Albert F. Helmig blev i efteråret 2016 kåret som Årets Ildsjæl – en pris indstiftet af Aarhus Kommune, Aarhus Stiftstidende og Vestjysk Bank, som blevet givet til Albert F. Helmig for sit arbejde med gadefesten i 2016 og foreningen bag. Kandidaterne til prisen vælges af offentligheden og vinderen vælges af en jury. Albert er i øvrigt den yngste modtager af prisen nogensinde med sine 19 år.  Endvidere blev Aarhus Volume i efteråret 2016 nomineret i AOA´s hovedkategori AOA-Prisen og fik en flot 2. plads.

Royal Beer

Desuden er der indgået et meget vigtigt 3-årigt samarbejde med Royal Beer. Det er en vigtig forankring af arbejdet om at udvikle sig fremadrettet og at kunne tænke langt længere frem end bare lige til næste deadline. Og så er Aarhus Volume blevet inviteret af SPOT festival til at blive en del af programmet på SPOT Festival 4. – 6. maj 2017 med en pre-mini-Aarhus Volume-udgave under hele SPOT festivalen. For lige at runde alle nyhederne af, er der også indgået aftale om ansættelse af Karen Qvist Rørsted som senior rådgiver, som med 30-års erfaring fra kunst- og kulturbranchen er med til at udvikle og manifestere Aarhus Volume.

 

Gadefest i 12 timer

Aarhus Volume er en gadefest som varer 12 timer fra kl. 12 – 24 og som præsenterer fire spor – musik som hovedspor og kunst, sport og mad som supplerende spor. Det hele foregår udendørs og deltagelse er gratis. Efter kl. 24 er der efterfester i hhv. spillestedet Radar og Natklub Double Rainbow, hvor der tages entré. Der er fire udendørsscener, ca. 40 koncerter og madboder rundt på hele pladsen som er et samarbejde med Smag Á La Gellerup, som serverer verdensmad lavet af etniske beboere fra Gellerup Parken. I samarbejde med DGI arrangerer Aarhus Volume sportsaktiviteter på pladsen som f.eks. yoga, streetbasket og parkour og der er masser af graffiti-kunstnere, interaktive kunst-workshops og installationskunst.

 

Musikprogrammet

Musikprogrammet er udvidet i år – de sidste brikker er ved at falde på plads, og der forhandles bla. om Aarhus Volumes første internationale kunstner. Der offentliggøres program efterhånden som aftalerne falder på plads i løbet af de kommende 8 uger. “Vi glæder os virkelig meget til at offentliggøre detaljerne i programmet. Vi har gjort os umage for at ramme et bredere publikum, og for at der er bedre balance ml. mandlige og kvindelige kunstnere i programmet”, udtaler Albert F. Helmig.

 

Kreative iværksættere

Ingen tvivl om, at Aarhus Volume oplever enormt vokseværk. Aarhus Volume er i sin grundform en forening af unge iværksættere som har fundet hinanden omkring et behov for at lave arrangementer, de selv savnede i bylivet i Aarhus. Det er også tænkt som en platform for det kreative vækstlag i Aarhus, og ikke mindst med afsæt i det nye kreative centrum Aarhus K som området, hvor Aarhus Volume finder sted, er blevet døbt.

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Én kommentar til “Aarhus Volume holder gadefest ved Godsbanen”

  1. jacob olsen

    hvis i har lyst vil jeg gerne bidrage med gademusikant musik bare lige spontant proppet ind i hjørner og her og der
    er det noget så svar hurtigt ( det er gratis ) tlf.60370138 se evt http://www.fakirshow.dk

    Svar

Skriv et svar