Aarhusiansk Michelin-køkkenchef går solo

Køkkenchefen fra Michelin-køkkenet på Frederikshøj, Jacob Møller, og hans kollega, født ind i restaurationsbranchen, Thomas Damgaard, gør det med et nyt og eksklusivt cateringkoncept muligt at få gourmetmad på topniveau serveret i ens eget hjem eller virksomhed.

 

Møller & Damgaard Gastro er navnet på det nye danske gourmetkoncept, som har fysisk base i Aarhus, men som tilbydes hele landet. Herfra planlægger, skræddersyer og tilbereder Jacob Møller og Thomas Damgaard måltider ud fra en devise om kompromisløs kvalitet i gastronomi såvel som æstetik.

 

Private dining fra absolut øverste hylde

Vi ønsker at skabe den ultimative og helt ekstraordinære oplevelse hjemme hos folk selv. Det er private dining fra absolut øverste hylde. Vi står naturligvis for maden og vine, men også alle andre aspekter af et traditionelt restaurantbesøg er der sørget for. Vi rykker kort sagt den komplette restaurant hjem i folks spisestuer, fortæller Thomas Damgaard.

 

Sammen med vennen, Jacob Møller, der i fire år har været køkkenchef for Michelin-stjernekokken Wassim Hallal på Frederikshøj i Aarhus, har han gennem et stykke tid udviklet på gourmet-cateringkonceptet. Med Jacob Møller som den gastronomiske chef udvikler de retter og menuer, som tager altoverskyggende udgangspunkt i velsmag og kvalitet, serveret med en stil de kalder uformel professionalisme.

 

Tilbagelænet gastronomi

Jeg har været privilegeret at stå med det daglige ansvar i et køkken på absolut topniveau i mange år. Jeg er drevet af udfordringer, og sammen med Thomas ønsker jeg at sprede de gastronomiske smagsoplevelser i Danmark yderligere og servere dem i den unikke ramme af hygge, tilbagelænethed og intimitet, som opstår hjemme hos folk selv, siger Jacob Møller.

 

Mens gourmet-catering er Møller & Damgaard Gastros udgangspunkt, er klassisk catering også en del af konceptet, ”Udover eksklusiv private dining sammensætter vi menuer efter de behov kunderne har – for eksempel en reception, en fest eller hvad der nu er at fejre eller markere med god mad lavet fra bunden”, siger Thomas Damgaard. Møller & Damgaard Gastro har allerede mange events og arrangementer i kalenderen. Vi har fået utrolig god og positiv respons på vores første arrangementer, siger Jacob Møller.

 Møller-&-Damgaard

Om Jacob Møller

Udannet kok på Molskroen under Wassim Hallal. Efterfølgende ansat og siden 2012 køkkenchef på Frederikshøj. Som køkkenchef under Wassim Hallal har Jacob Møller været med til at blive kåret som Årets Restaurant både på Molskroen og Frederikshøj – ligesom han også var en del af køkkenet, da Wassim Hallal, som den første kok uden for København fik en Michelinstjerne i 2015.

 

Om Thomas Damgaard

Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Har besat flere ledende stillinger inden for hotel- og restaurantionsbranchen. Thomas har arbejdet med konceptudvikling og forretningsoptimering og var blandt andet med til at etablere Restaurant Gestus i Ry, der i 2016 er blevet optaget i White Guide. Siden 2015 har han været ansat i restaurationskæden A Hereford Beefstouw med 15 restauranter i Danmark, Grønland, Sverige og Australien, som ansvarlig for gastronomisk udvikling og markedsføring på virksomhedens hovedkontor i Herning.

 

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar