Globen flakker ikke – brunch på Café Globen Flakket

For enden af Åboulevarden, ved den populære å i Aarhus, ligger Café Globen Flakket. Søndag formiddag slog vi vejen forbi for at spise brunch. Der var mange mennesker. Faktisk var caféen helt fyldt. Den unge tjener fik dog straks ryddet et bord til os bagerst i caféen, og med menukortet i hånden fik vi hurtigt bestilt to gange brunch.

Globen Flakket ved åen i Århus

Tre typer brunch

Globen Flakket byder på tre forskellige brunch. De to portionsanrettede kan købes indtil klokken 13 hver dag. I weekenden samt på helligdage er der desuden en brunchbuffet fra kl. 9.00-14.00. Buffet er vi ikke så glade for, og den så ikke særlig spændende ud, tværtimod.

Buffet:

I bufféten findes alt det, der er kendetegnende for en klassisk brunch. Det var helt sikkert et tilløbsstykke, og de unge mennesker ved nabobordet roste bufféten og var flere gange oppe at fylde tallerkenen. Hvis man har en god appetit eller gerne selv vil vælge, hvad der skal på tallerkenen, så er bufféten en god ide. Der er dog ikke mange delikatesser at finde, og de store fade med pålæg kommer desværre hurtigt til at se rodede ud, og er dermed ikke særlig indbydende – faktisk var den frastødende. Prisen for bufféten er 119 kroner.

Lidt fra Bufféten på Globen Flakket

Vi sprang bufféten over, da vi ikke er så meget buffét. Vi valgte i stedet at prøve de to brunchtallerkner, der er på menukortet nemlig Mister Globen og Miss Flakket til 119 kroner stykket. Dertil drak vi friskpresset appelsinjuice til 44 kroner og en stor kop kaffe med mælk til 32 kroner samt en kop urtete med lakridsrod ligeledes til 32 kroner. De varme drikke blev serveret i store glas.

Brunch 1 Mister Globen bestod af:

Røræg, bacon, pølse, Danbo skæreost og brie, lufttørret skinke, chorizo, marmelade, frugt og hjemmebagt chokoladekage. En meget klassisk brunch. Vi vil fremhæve æggene og pølserne, der var godt krydrede. Det var store stykker kødpålæg og et pænt stykke brie. Lidt mere pålæg var et ønske fra os, der var for lidt.

Mister Globen på Globen Flakket

Brunch 2 Miss Flakket bestod af:

Græsk yoghurt med bær-puré, Danbo skæreost, brie, marmelade, nutella, blødkogt æg, laksesalat, frugt og hjemmebagt chokoladekage. Vi valgte at skifte osten ud med kødpålæg pga. skæreosten så kedelig ud, ved en af de andre borde. Det var en brunch, der både bød på noget frisk og sødt. Vi vil fremhæve laksesalaten, der var med ovnbagt laks, røget laks, creme fraiches, mayo, hytteost, squash, rød peber og pyntet med karse og radiser på toppen. Den var frisk og ikke for fed. Den hjemmelavede nutella gjorde det også godt. Det andet på tallerknen var i min bog lidt for kedelig og uden ret meget smag.

Miss Flakket på Globen Flakket

Brunchen serveres på aflange tallerkener, og de er godt komprimerede. Lidt for meget, vil jeg sige. Der var kamp om pladsen på tallerkenen. Til begge var der lidt grønne salatblade og rød peberfrugt som ikke var særlig inspirerende.

Det hjemmelavede brød blev serveret sammen med drikkevarerne. Der var rugbrød og noget groft brød. Rugbrødet var frisk, velsmagende og med mange kerne. Der var intet lyst brød, hvilket min medspiser var ærgerlig over.

Friskbagt brød på Globen Flakket

 

Fortsætter på næste side…

 

Skriv et svar