Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse af Café Luxor – byens nye sportscafé

Af Jan L. Pedersen

Efter 14 dages åbning valgte vi at spise lidt mad en tirsdag aften på den nyåbnede sportscafé, Luxor. Før Luxor blev skabt, husede bygningen det Argentinske Bøfhus Gaucho.

Anmeldelse af Café Luxor - byens nye sportscafé

Vejret var super denne aften, ingen skyer på himlen, og en lun temperatur. Vi fandt en god plads udenfor i solen. Der sad vi kun i kort tid, før en smilende og venlig ung pige kom med menukortet og spurgte til vores velbefindende, med tilbud om lune tæpper, en alternativ plads i skyggen eller indenfor. God stil, man følte sig velkommen. Vi blev venligt modtaget, ingen tvivl om der er fokus på serviceniveauet. Hun spurgte, om vi ville have noget vand imens vi kiggede på menukortet. Der var mange mennesker udenfor denne aften, og der var relativ få gæster indenfor. Dog oplevede vi lidt sport, da et par af de store 50 tommers skærme viste en håndboldkamp.

Anmeldelse af Café Luxor - byens nye sportscafé

Deres burgere ville vi gerne spise denne aften. Der var fem forskellige hjemmelavet burgere på menukortet. Jeg valgte en burger med smørstegt rødspættefilet og hjemmelavet remoulade i. Den blev serveret med salat og tilbehør ved siden af burgen. Der var grovtoast og ikke burgerbolle til denne fiskeburger, men det gjorde heller ikke noget. Tilbehøret var ikke i burgeren, men lå pænt anrettet på tallerkenen. Det kunne minde om en byg-selv-burger. Remouladen var god og fisken nystegt på panden, ikke noget friture her. Alt i alt,var det en vellykket og simpel burger.

Anmeldelse af Café Luxor - byens nye sportscafé

Min makker valgte en kyllingeburger med ristet kyllingebryststykker. Til alle burgerne kan man vælge mellem fritter og kartoffelbåde. Der er også valgfri dressing, hvilket ikke er nogen dårlig idé. Burgeren mætter en del, bollen er friskbagt og fritterne er sprøde. Denne lidt feminine burger er god og sprød. Begge burgere kostede 134 kroner, ikke billigt, men okay i forhold til kvaliteten og beliggenhed.

Øl til maden foretrækker vi denne aften. Det bliver til en halv liter Hoegaarden og en Jacobsen Brown Ale til 49 kr. stykket. Prisen er lidt lavere end andre steder ved åren og kvaliteten af øllet kan vi ikke sætte en finger på.

Vi slutter af med en Café au Lait og en Americano. Vi er for mætte til en dessert og køkkenet har også lukket for denne aften. Kaffen er en god kvalitetsbønne, fin varm, så intet negativt om den.

Sportscaféen er i 3 etager, en kælder, stueetagen og en 1. Sal. I stueetagen er der gjort klar til livemusik både fredag og lørdag aften. I kælderen er der mange 50 tommer skærme som gør du fra næsten alle siddepladser kan følge med i de sportsbegivenheder der kører. Der er ingen tvivl om der nok skal blive fuld hus her til de større kampe. Atmosfæren er ret cool.

Fredag og  lørdag nat lukker Luxor først kl. 5 om morgenen. Så mit gæt er Aarhus har fået en værdig konkurrent til de eksisterende i nattelivet.

Vi regner med at komme igen og prøvesmage lidt flere af retterne inden sommerferien. Umiddelbart ser Luxor ud til at have ramt et udækket behov i Århus, da flertallet af gæsterne snakker om sport. Da vi spørger serveringen om det mest er sportsfolk der kommer i caféen, er svaret et meget tydeligt, nej da. Så fik vi da afklaret at Luxor ikke kun er et sted for sportsfolket. Vi vil klart anbefale Café Luxor, især hvis der en sportsbegivenhed man ønsker at se sammen med andre.

Café Luxor
Åboulevarden 20
8000 Århus C
Tlf: 82 30 35 00
 
 
 

Del artikel

Andre læser også