Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmeldelse: Det store boom af en burgerbar

Af Line Ingwar Karlsen

Burgerscenen i Aarhus har aldrig været større, end den er nu. Det er både godt og skidt. Det gode er, at der er et stort udvalg. Det knap så gode er, at der er flere dårlige burgere end før. En af de nye burgerjoints er Burger Boom i Østergade. De satser på kvalitet fremfor kvantitet. Burger Boom gør ikke meget væsen ud af sig. Stille og roligt har de fundet deres stil. Den ser ud til at virke da der altid er mange gæster hos dem.

Burger Boom

Overskueligt og tydeligt

På Burger Boom har de 5 forskellige burgere, to slags fritter samt søde kartofler på menukortet. Ganske overskueligt. Vi bestilte en hamburger og to menuer; en Bacon cheeseburger og en Boom chicken burger. Menuen består udover burger af valgfri fritter. Der er tre slags at vælge mellem: Fritter med timian og tørret parmesan, smeltet ost og timian eller søde kartofler med timian. Derudover en valgfri drikke.

Menukortet hos Burger Boom

Kødkvæg fra Mols Bjerge

Kødet i en burger er vigtig. Ikke kun kvaliteten, men også tilberedningen. Den tørre og skamstegte bøf er uspiselig. Men hos Burger Boom har de fuldstændig styr på, hvordan man steger en rosa og saftig bøf. De to, vi fik, var perfekte. En sjælden præcision og omhyggelighed. At kødet var fra fritgående kødkvæg og ikke malkekvæg var uden tvivl et plus.

Køkkenet hos Burger Boom ved Strøget i Aarhus - Aarhus Update

Klassisk burger med præcision

Bacon cheeseburgeren var med agurkesalat, løg og sprødt og saftig bacon. Bøffen var perfekt. Saftig og rosa, som den skal være. Den hjemmelavede agurkesalat var et klart plus i burgerne. God syrlighed og knassprøde var oplevelsen. En god, klassisk burger med flot smag. Prisen var 75 kroner.

Madanmeldelse: Det store boom af en burgerbar

Et boom af en kylling

Boom chicken burger menuen kostede 80 kroner. Vi satte tænderne i en crispy kylling, der var perfekt krydret. Nøj, den var lækker. Sprød og saftig kylling, der var med et væld af krydderier. Derudover var der salat, rød peber, hjemmelavede syltede agurker og husets dressing. Et pletskud af en burger. Byens bedste kyllingeburger blev vi enige om.

Madanmeldelse: Det store boom af en burgerbar

Sådan skal en hamburger smage

Hamburgeren var der ikke noget overraskende ved. Den var præcis, som vi håbede på. Enkel, med en god bolle, velsmagende bøf, den gode hjemmelavede agurkesalat og løg. Prisen er 50 kroner. Der er kun en ting at sige her, og det er, prøv den!

Hamburgeren hos Burger Boom_

Kød og bolle med kvalitet

Det er gennemgående gode burgere, der er at finde på Boom Burger. Bollen er grillet og med honning og olivenolie. Den har en dejlig blød konsistens, og skræller ikke ganen. Doseringen af de øvrige ingredienser er tilpas afstemt. Burgeren bliver ikke våd til sidst og er let at spise. Kødet kommer fra Mols bjerge Skovkvæg. Det smages, at det er godt kød, og manden ved grillen havde styr på, hvordan kødet skulle tilberedes.

 Boom chicken burger hos Burger Boom_

Pimp din burger

På disken står 16 forskellige dyppelser, du kan vælge mellem. Flere af dem var hjemmelavede. Vi prøvede chilimayo, ketchup og hvidløgsmayo. Mest til at dyppe de tynde fritter i men også en perfekt måde at pimpe sin burger, hvis du er i ekstra greasy humør eller er til mere smag.

Gratis tilbehør til din burger hos Burger Boom_

Ingen slinger i valsen

Personalet var imødekommende. Rolig og med overblik. Der var fart på. Mange mennesker kom forbi. Nogle for at tage maden med sig, andre satte sig ved et af bordene. 12 siddepladser er der inde og 4 ude, hvis vejret er til det.

Rosa bøf i burgeren hos Burger Boom_

Vores mening

Burger Boom gør det helt forrygende godt. Maden er gennemført, og der er kræset om kødet, bollen, de hjemmelavede agurker samt dyppelsen. Chickenburgeren er uden den mindste tvivl den bedste i Aarhus. Deres burgere med oksekød smagte også forrygende godt. Ikke mindst kødet er høj klasse. Personalets omhyggelighed og præcision betyder alt. Og det var der styr på her. Perfekt tilberedte burger, venlig betjening og et rent og pænt sted, som er stolte over det de laver. Hvad mere kan man ønske?  

Godt med gæster hos Burger Boom

Burger Boom

Østergade 14
8000 Aarhus
Telefon: 87 30 30 20

Website:

 

Del artikel

Andre læser også