Teateranmeldelse: Momentet – L.O.C.´s sangunivers i nye klæder

Skrevet den 11. november 2017 kl 00:00 Af Freja Dumont

Til lyden af kendte og forførende beats bliver publikum en del af forestillingen “Momentet”, hvor pik, patter og fuckfinger opleves på nært hold.

***** (5 ud af 6 stjerner)

Aarhus Teaters lille scene, Studio, har frem til den 2. december Momentet på programmet. En musikalsk forestilling, hvor en af dansk raps mest hårdtslående kunstnere, L.O.C, bliver kunstnerisk fortolket. Vi møder en række arketypiske figurer. Heriblandt Fjolset, Stripperen, Bagmanden, Libertineren, Løgneren, Hustleren, Hjerteknuseren og Stalkeren. Personer, der alle higer efter at fange et åndeligt eller kødeligt moment, der kan udfylde den tomhed, de alle føler. De kæmper med sig selv, deres indre dæmoner og ydre uretfærdighed.

Undskyld so!

Min tinnitus er på sit højeste, da stykket går i gang – eller sådan føles det, da der stryges med en violinbue over et glas. Publikum skutter sig, og det bliver ikke bedre, da stemmer pludselig overtager rummet og i kor synger ”Hvem er ham der – stodderen der vælter rundt? Det sku’ vel aldrig være – få mit navn ud af din mund”. Lyden kommer ikke inde fra scenen, men bag kulisserne, der danner rammen. Stemningen er dyster og trykket. En ung kvinde ligger på gulvet og vrider sig. Hun er iført leopard gamacher og en pink kort bluse med plys. Hun synger “Undskyld”. Salmesang breder sig, og den unge kvinde slutter med at give publikum fingeren med ordene “Her er min pik, kan du tilgi’ den!” Så er vi ligesom i gang!

Publikum spiller med

Vi sidder i et cirkulært rum. På træbænke. Publikum er meget i fokus og en del af scenografien. Man kan ikke skjule sig i rummet. Den fysiske tæthed skaber et fællesskab mellem publikum og skuespillere. Rummet er afhængigt af publikum, da de er medskabere i L.O.C.´s storhed, misbrug og frelse. Ellers er scenografien sparsom. Noget lys, en mixerpult og nogle få instrumenter. Det virker godt. Scenerne er meget direkte. Der er ikke lagt fingre imellem. Vrikkende underliv, spredte ben og svinere til publikum. Ja, man skal finde sig i meget…

Skuespil og rap i høj klasse

Den populære og anerkendte rapper bliver fortolket af fire dygtige skuespiller fra Aarhus Teater, der lægger krop og stemmer til L.O.C.´s tekster, og de karakterer der på samme tid er fascinerende og skræmmende. Derudover er Johannes Eberl Smed repræsenteret på scene. Han styrer lyden og giver den flere gange som rapper. Det gør han til perfektion. Der er mange ord, og de flyver ud af munden på ham på en fortællende måde. Simon Mathew er enestående i scenen, hvor han iført en form for g-string og alt for kort t-shirt kører ind på scenen på et segboard og siger ordene: Jeg vågnede op i morges med en trang til at gøre livet kort. En mand i dyb depression. Nanna Bøttcher får latteren frem hos publikum, da hun iført en dragt med enorme hængepatter fremfører “Langt ude”. Helt så sjovt er det ikke, da Kjartan Hansen halvnøgen og på smertende vis ligger på gulvet og synger “Hvorfor vil du ikk`”. Marie Marschner synger som en drøm. Man bliver betaget. Hun lever sig eminent ind i rollerne, fylder godt på scenen og med påspændt dildo ser vi en anden side af hende.

L.O.C. i ny musikalsk indpakning

L.O.C. er en historiefortæller. Det er lyrik blandet med musikalitet og en performativ liveoptræden. Teksterne er provokerende og ligefremme. Men der ligger noget dybere. Et nærvær og en alvorlig poet. Det formår folkene bag stykket at få frem gennem scener, lyd og opsætning. Forestillingen har et væld af musikstile. Salmesang, messende kor, en swingende charleston, dansktop og spoken words kan høres, og L.O.C.´s rim og beats har fået nye klæder.

Øjebliksbilleder af samfundets dystre sider

Det er en stor musikalsk genfortolkning af L.O.C.´s raptekster, der finder sted på Aarhus Teater. Helt sikkert en oplevelse værd. Vi blev fanget i momentet. Det er på samme tid en dyster, melankolsk og tragikomisk forestilling. Et opgør med samfundet. Men vi griner for at kunne rumme det, og fordi det er sjovt sat op. Vi genkender typerne. Her er noget for hiphoppere og L.O.C.´s fans, men bestemt også for alle andre. De sædvanlige teatergængere skal ikke lade sig afskrække af de seksualiserede tekster og scener. Det er poesi og tekster, der er værd at tænke over, men også kødets lyster og livets laster, der udspiller sig. Et intimt moment af L.O.C.´s liv med rørende tekster, og en yderst stemningsfuldt oplevelse, med tekster der fortæller om, at man ikke bare kan leve et ansvarsløst liv og lade stå til. Med Momentet har Sargun Oshana fanget essensen af L.O.C., der kun kan være tilfreds med fremstillingen af sangene.