Teateranmeldelse: En skuffende Peter Pan fra Folketeatret

Folketeatret er på turné med J.M. Barries “Peter Pan” med Michael Lundbye Slebsager og ‘Motor Mille’ i hovedrollerne, og med Lars Bom som Kaptajn Klo i lak og læder. Sjovt og velspillet, men voldsomt ubalanceret og kedsommelig.

Det er en blandet oplevelse at se familieforestillingen “Peter Pan”, der lige nu er på turné med Folketeatret. I Musikhuset Aarhus er Store Sal fyldt med børn og forældre, med knitrende slikposer, blinkende lamper og grønne kostumer.

I nogle øjeblikke kan man lade sig gribe af artisteri og visuelt æstetik, og i andre øjeblikke må man holde sig for ørerne eller falde utålmodigt sammen i sædet. Fokuserer man på de gode ting i forestillingen, er det ikke bare godt; det er fabelagtigt godt! Men som helhed er forestillingen i skuffelse.

Peter Pan med nycirkus

Iscenesættelsen af Moqi Simon Trolin af den klassiske teaterforestilling “Peter Pan” er præget af både sang og akrobatik. Især Klokkeblomst, som spilles af artisten Ylva Havndrup, udfolder sine akrobatiske evner inden for begrebet nycirkus.

Og det er absolut nycirkus-elementet og det fysiske skuespil, der er det mest velfungerende i denne “Peter Pan”. Også Stina Mølgaard, Ene Øster Bendtsen og Hanne Gjerstad Henrichsen, som spiller flere roller – primært som de glemte børn – er skønne som fysiske og til tider klovnede figurer.

Dermed ser vi et godt eksempel på, hvordan nycirkus bevæger sig ind i det mere traditionelle teater i disse år. Og det er tydeligvis instruktør Moqi Simon Trolins fortjeneste i denne forestilling.

Desværre er grebet ikke konsekvent. Lars Bom og Ole Boisen, som spiller piraterne Kaptajn Klo og Styrmand Smisk, samt Randi Winther og Kristian Boland, der blandt andet spiller børnenes forældre, er mere afdæmpet fysisk. Det giver en oplevelse af stilistisk ubalance på scenen.

Sang og tekst

Og ‘ubalance’ er også ordet, der bedst betegner musikken. Anders Ortman har designet lydbilledet og komponeret soundtrack og nogle få sange til forestillingen. Det generelle lydbillede er både stemningsskabende og musikalsk veludført.

Men når det kommer til sangene, er de for komplekst komponeret, og de medvirkende evner generelt ikke at synge på det niveau. Flere gange får sangerne svært ved at ramme harmonierne, og det bliver skærende urent i ørerne.

Om sangteksterne er skrevet af Moqi Simon Trolin, som også står bag dramatiseringen, er denne anmelder ikke klar over. Men teksten generelt, især sangteksterne, bliver flad, plat og kedsommelig – både som lyrik og dramatik.

Forestillingen henvender sig til børn fra 6 år, og disse må i mange øjeblikke sidde uforstående i forhold til replikkerne, og andre gange bliver kommunikationsniveauet for lavt for både børn og voksne.

Scenografi og skuespil

Det fabelagtigt gode i forestillingen er dog også væsentligt. Generelt er scenografien af Julian Toldam Juhlin smuk, eventyrlig og visionær. Ved brug af lysledere i selve kulisserne bliver fantasiverdenen både magisk og dragende.

Skuespillet hos især hovedrollerne Peter Pan og Wendy, hhv. Michael Lundbye Slebsager og Mille Gori (alias Motor Mille) er godt og vel tilpasset forestillingens art og scenens størrelse. Lars Bom og Ole Boisen gør også nogle særdeles gode figurer, og de får en dybde i replikkerne, der ikke ses mange andre steder i forestillingen.

En humoristisk Moqi Simon Trolin

En lidt nørdet detalje er musiker Tine Vitkov, der kommer ind forklædt som busk med forskellige træblæser-instrumenter. Det ser kuriøst ud, og hvad skulle en busk ellers spille på, hvis det ikke skulle være en træblæser?

På samme måde er Kaptajn Klos klo en bamse-klo, som vi kender dem fra Tivoli og Toy Story, ligesom han, når han bliver vred, bruger kloen til at flå hovedet af små bamser. Og måske er det igen en nørdet detalje, at det er Lars Bom, der som Kaptajn Klo rykker hovedet af bamserne, når han i en håndfuld år var inden i Bamse på DR.

Det er den humor, der kendetegner forestillingen, og som er med til at gøre den underholdende for de ældre aldersgrupper. Og måske ser vi her en side af Moqi Simon Trolin, som han for sjældent får lejlighed til at dyrke fuldt ud som instruktør.

En anderledes Peter Pan

Der er generelt forsøgt at tænke nye tanker med denne “Peter Pan”. Og langt hen ad vejen lykkes det også. Men der er for meget, der halter, og måske er nycirkus, musical, involverende børneteater, farverige kostumer, voksenunderholdning og scenografisk excellence bare for mange bolde at jonglere på én gang.

På Teatret Møllen i Haderslev så vi i 2016 forestillingen “Aldriglandet“, der med episk teaterform fortryllede publikum – både børn og voksne – med avisbunker, en affaldscontainer og meget få farver. Det kan altså lade sig gøre at fortælle “Peter Pan” fængende – også på en ny måde – uden at det behøver at være Candy Crush-agtigt overstimulerende og farverigt.

Folketeatrets “Peter Pan” spillede i Musikhuset Aarhus den 10.-11. marts 2018 og er på turné i hele landet til den 11. april. Den spiller blandt andet i Kulturhuset Skanderborg den 5. april 2018.

Forfatter: J.M. Barrie | Dramatisering og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin | Medvirkende: Michael Lundbye Slebsager, Mille Gori, Lars Bom, Kristian Boland, Randi Winther, Ylva Havndrup, Ole Boisen, Stina Mølgaard, Ene Øster Bendtsen og Hanne Gjerstad Henrichsen | Musiker: Tine Vitkov | Scenografi: Julian Toldam Juhlin | Komponist og lyddesign: Anders Ortman | Koreografi: Esa Alanne | Produceret af: Folketeatret