Restaurant Miró – ydmyghed med belugakaviar

Tak fordi en kvinde måtte komme til orde på Aarhus Update. Jeg har skrevet en anmeldelse af Miró, som har en helt speciel plads i mit hjerte. Restauranten er drevet af Toni Leichtle. Han startede restaurant Miró, da han for 23 år siden kom til Aarhus med 4-toget fra Aalborg, hvor han arbejdede på Henrik Rosdahls hedengangne Penny Lane. Toni Leichtle var ung dengang og havde mod på at blive herre i eget hus. Det blev han så i Aarhus. Stedet var dengang ikke noget særligt, men med tysk grundighed, tålmodighed og en masse arbejde har Toni Leichtle skabt sig en nærmest kultagtig restaurant. Et gourmettempel hvor alle er velkomne. Her sidder unge studerende, kendte skuespillere, nogle at landets mægtigste mænd, kvinder som er til venindeaften uden deres mænd, der sidder universitetets rektor med frue, et par politikere ser tilfredse ud, en del udlændinge, ja listen vil blive rigtig lang, hvis de forskellige typer skulle nævnes. Kort sagt er Miró et af de bedste steder at opholde sig, hvis du er sulten eller skal forkæles. Tempoet er ikke hurtigt, det ville være forkert at sige. Ting tager tid, og man skal ikke stresse, når man er gæst på Miró. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok blive ved med at være.

En omgang kaviar på Miró i AarhusBelugakaviar og Deutz Vintage 2006

Miró kan gå højt op. Deres vinkort er både stort og bredt. Deutz champagne har altid stået Toni Leichtle nær. Det er med rette, for Deutz smager fremragende, og er nok et at de absolut bedste køb til prisen. Sikkert som amen i kirken. Det er kun, hvis du køber Beluga kaviaren, at champagnen er Deutz Vintage 2006. I 2013-udgaven af Decanter Magazines store champagnetest løb den med sejren foran mastodonter som Dom Perignon 2004 og Krug 2000. Så når Toni Leichtle med et smil på læben stolt fortæller, at han har købt resterne af årgangens 425 flasker i Danmark, så tror vi ham. Det er spændende, hvor længe det parti holder. Et kig rundt i restauranten afslører, at der er forholdsvis mange, som er røget på Deutz Vintage 2006 vognen denne aften. Vinen smagte fortryllende, den svævede let i munden, men alligevel med en cremet tyngde med klare noter af mandel. Smukke, blide bobler i klassiske Riedel glas. Bedre start er svær at forestille sig. En næsten altid fyldt restaurant danner rammen om en afdæmpet luksus.

Deutz 2006 på Miró i AarhusSol eller det som ligner

Stenbiderrogn med blød æggeblomme, agurk og malt hed vores første ret. Masser at perfekt saltet rogn. Den passede perfekt til vores maltchips, som smagte fremragende med deres let brændte maltsmag. Æggeblommen var fast i kanten men blød indeni. Fremragende  smag, og langt fra tør. Den fuldendte retten. Tak for en start! I glasset var en klassisk tør tysk Sylvaner fra Rödelseer Küchenmeister. En vin som kan drikkes døgnet rundt.

Stenbiderrogn med blød æggeblomme, agurk og malt på Miró i AarhusEn omgang havets ulv

Næste ret var havkat, saltimbocca, skinke, løg, salvie og citron. Havkatten har øgenavnet havets ulv, fordi den ser frygtindgydende ud. Fisken var flot indpakket med sortfars og lufttørret skinke. På toppen af skinken var der mættede syltede løg og kapers. I bunden var et tyndt lag sort pasta. Yders en salvieolie. Skinken var perfekt saltet, ikke for meget. Fisken kom fint til sin ret, og den var stegt til topkarakter. Havkat, saltimbocca, skinke, løg, salvie og citron på Miró i AarhusTil at skylle  retten ned med fik vi en legendarisk tør Riesling fra tyske Von Volxem. Druerne kommer fra de stejle skråninger i Rheinland-Pfalz. Vi er i den mineralske afdeling. Den smagte af mere. Citrus, grape og melon.

Riesling fra tyske Von Volxem på Miró i AarhusKammuslingerne var bedre end det meste..

En anden anmelder skrev i en anmeldelse af Miró, at kammuslingeretten var som at have sex med Emma Thompson. Fin metafor, og jeg må indrømme, at retten er noget ud over det sædvanlige. En helt igennem velkomponeret ret, som blev serveret med glaseret fennikel, marineret blomkål og en cremet blanquette sauce, som var med sennepskorn, blomkålscreme og små fennikeltern. Jeg vil mene, at jeg ved, når en melodi er velkomponeret, og her har vi at gøre med en ret, som er perfekt. Jeg nægter at tro, den kan laves bedre.

Kammuslingservering på Miró i AarhusJa, du hørte rigtig – det er en Errazuritz

Der er nok en del, som ikke kan forstå, man serverer chilensk Errazuriz på en aarhusiansk toprestaurant. Men det kan jeg nu godt. Især efter jeg har smagt den. Det var en Max Reserva Chardonnay. Vinen var frisk og stringent og komplimenterede derfor retten flot. Du hverken skal eller kan sammenligne den Errazuritz med  billigere hverdagsvine.

Errazuritz Max Reserva på Miró i AarhusNæste ret – helt perfekte bryster

Gastromændene på gastromand.dk ligger jo ikke skjul på, at de er til bryster (og lår). Fair nok, drenge, det skal I få. Hvis I skal have bryster som i himlen, så kom til Aarhus. Så skal I bare se løjer. En helt perfekt stegt foie gras med et fransk ungduebryst, som var så mørk og saftig, som jeg sjældent har set. Som tilbehør var der flager af ingefær og rødbeder, både som crudite og creme. Som prikken over i’et var der små, syltede kirsebær med en svag syrlig smag. Ved siden af retten kom en kraftig glase kogt på dueskrog. Brøndkarsen og ingefærflagerne hjalp retten på vej til mere kant. Selv en kvinde blev blød i knæene her.

Stegt foie gras med et fransk ungduebryst på Miró i AarhusKlassisk Bourgogne

Hvis der et vinområde som står Toni Leichtle nær, så er det Bourgogne. Så til fransk foie gras og due måtte der en rød bourgogne til som ledsager. Benjamin Leroux hed vinen og var fra en af de mest talentfulde unge vinproducenter i Bourgogne. En ufattelig velsmagende vin.

Benjamin Leroux på Miró i AarhusEn rigtig feminin kvinderet

Hovedretten denne aften var kalvefilet med brissel. Den blev serveret indpakket i en souffléfars af løg og rasp. Det gode ved den konstellation var, at den holdt på saften i kødet. Det virkede. Kødet var perfekt mørt og saftigt. Som kødspisende kvinde sætter jeg pris på, at kødet er godt saftigt. Ved siden af kom der en selleriskum med tørrede tyttebær, sprød kål og confiterede kartofler. De var confiteret i andefedt og havde en dejlig, saftig og cremet  konsistens. Brislen var næsten selvsagt et perfekt match. En vanedannende kalveglase fuldendte retten. Det er sådan mænd skal lave mad, hvis de skal imponere. Glem alt om  mere rawfood og sushi, det får I alligevel ikke noget ud af.

Kalvefilet med brissel på Miró i AarhusTil den lette hovedret fik vi en italiensk Barbera d Asti, fra vinhuset Icardi i Piemonte. Flasken hed Nuj Suj. En kraftig fætter, godt med fad, men yderst behagelig at drikke. Helt perfekt. Den smagte af mere, og det fik vi også. Genopfyldningen på Miró er i særklasse.

Icardi Nui Sui på Miró i AarhusOst der rykker

Endelig en ost med smag. Indrømmet, jeg er ikke den store ostespiser, men det er ikke en lille omgang ost Miró disker op med. Her er otte oste. Der er nogle milde, men heldigvis også nogle med god smag. Den stærke ost smagte rigtig godt. De kvinder jeg så på Miró den aften spiste op, men jeg så et par store mænd gå kolde i de stærke oste. Op på hesten igen drenge! Som tilbehør var der syltede nødder, sprødt og lidt brød til. Til osten havde vi lidt rester i vores glas, dem drak vi jo, men den officielle vin var en portvin, Burmester LBV, 2005. I min iver efter mad og vin, glemte jeg desværre at tage billeder af osten.

Vores portvin på Miró i AarhusKøkkenchefen sparkede benene væk under mig

Jeg er vild med dessert. Det skal en rigtig kvinde jo være. Aftenens dessert var hvid chokolade på en bund af sablet, fusionmusse og passion på toppen. En kokoscreme med små stykker honningbrød, små honningperler, lidt brændt hvid chokolade og vaniljeis. Det lyder da ikke svært eller hvad?

Hvid chokolade på en bund af sablet, fusionmusse og  passion på toppen på Miró i AarhusVores nye fine og gode ven i glasset var fløjlsblød med tryk på blød. Den forstod os, og det er ikke nemt altid. På flasken stod der 2011. Det var en Muscatel de la Marina fra Enrique Mendoza i Spanien.

Enrique Mendoza på Miró i AarhusLady og vagabonden

Toni Leichtle er dejlig. Længere er den ikke. Han minder lidt om Toni fra Lady og Vagabonden. Jeg er ikke blind og døv, så kan da godt se de yngre tjenere både ser godt ud, er smilende og er gode til at betjene gæsterne. Men min helt er og bliver nu Toni Leichtle, sidestillet med Jørgen Leth. Han har en sjældent set charme, som ingen kan eller skal efterligne. Miró er Toni! Han er på inventarlisten, og der skal han blive. Det er ofte kokkene og køkkenchefen, Mikkel Hevring Sørensen, selv som kommer og serverer retterne. Generelt er de alle nede på jorden og har styr på kommunikationen. Snobberi er vist ikke et ord, man kender til hos Miró.

Det behøver ikke være dyrt

Du kan vælge fra tre op til syv retter på menukortet. Prisen begynder ved 398 kroner for de tre retter, mens de syv kan erhverves for 689 kroner. Det er ikke dyrt for mad på det her niveau. Faktisk var det hver en krone værd, selvom jeg var inviteret med af en god ven.

Du kan få de store vine på Miró – hvis du har tegnebogen i orden

På Miró kan du få en god luksusoplevelse til små penge, men du kan også give den gas med de store Bourgogner, hvis du vil. Mange diskuterer og har diskuteret, hvordan niveauet Miró er. Det er kun naturligt. Jeg vil mene,  at man kan slå fast, at Miró ligger højt på en Aarhus-skala, men også på Jyllands-skalaen. De ligger i toppen – og det er den absolutte top, hvor kun en restaurant i Aarhus med sikkerhed ligger over, og det er Frederikshøj, hvor Wassim Hallal reagerer. Der er et par andre restauranter på det niveau, men det, at man kan vælge mellem flere forskellige kaviarserveringer, og at kaviar altid er på menukortet, gør, at det tæller gevaldigt opad.

Anmeldelsen er skrevet af Pernille Søborg

Læs også: Restaurant Miró – ingen slinger i valsen

Restaurant Miró

Marstrandsgade 2
8000 Aarhus C
Telefon + 45 86 13 87 00
Mail: kontakt@restaurant-miro.dk
www.restaurant-miro.dk

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

6 kommentarer til “Restaurant Miró – ydmyghed med belugakaviar”

  1. Camilla Frisch

    Super anmeldelse. Fedt at der er flere kvinder der skriver her på guiden. Du rammer lige spot on.Den her sætning er god “men jeg må ærlig indrømme jeg hellere ville have Mirós Kammusling end sex med nogen, i hvert fald den aften”:) Jeg har det også på samme måde med god mad og vin…Miró skal snart prøves igen, mon ikke min mand snart inviterer mig??
    Kh Camilla

    Svar
  2. Klaus

    Ingen tvil om, at de laver rigtig god mad på Miro. Jeg kan så ikke fatte, hvorfor der skal hænge et tændt tv på væggen? Det ødelægger altså noget af oplevelsen.

    Svar
  3. Redaktionen

    Nej, måske ikke. Men jeg synes ikke det betyder noget for oplevelsen. Det ødelægger ikke noget for mig, men jeg har heller ikke siddet, så jeg kunne se på det. Men så må du jo bede om en plads, hvor du ikke kan se det:)
    Vh Jan

    Svar
  4. Klaus

    På en seriøs restaurant, synes jeg ikke et tv hører hjemme .

    Svar
  5. 70 madanmeldelser – værsgo! | Smag Aarhus

    […] Restaurant Miro (Aarhus Update 16/6 2014) […]

    Svar
  6. Glæd dig: Miró klar med ny menu

    […] Se vores sidste anmeldelse af Miró her […]

    Svar

Skriv et svar