Madanmeldelse: En skuffende aften på det hypede Olive
3 retter for 220 kroner og man må selv tage vin med?
Ja tak
Sådan er der nok mange, der har tænkt, når de har hørt om Restaurant Olive. Derfor er Olive også en restaurant, jeg har hørt rigtig meget om, men som jeg dog ikke endnu havde fået besøgt. Men denne torsdag aften skulle jeg så prøve det. Det skal siges at prisen er fra mandag til torsdag for studerende. I samme periode koster det 260 kr. for andre og i weekenden koster det 310 kr., uanset hvem man er.
Stemningen er hyggelig og fransk med vaklende borde og hvide duge. Der var proppet denne torsdag aften, og det emmede af en restaurant der har ramt det rigtige koncept.
Min ledsager og jeg blev placeret ved et bord, og bestilte hver 3 retter.
Åbner man selv vinen på Olive?
Min medspiser og jeg havde taget 2 vine med, og synes konceptet lød fedt. Ingen af os havde spist der før, og derfor havde jeg selv taget en oplukker med, hvis nu man selv skulle åbne vinen. Da vi blev placeret ved bordet fik vi en præsentation af menuen, og at der var retter med tillæg, men intet blev der sagt om konceptet.
Vi blev derfor heller ikke spurgt om vi selv havde drikkevarer med. Efter 30 minutters venten, besluttede jeg mig for selv at gå i gang med at åbne hvidvinen. ”Nu kigger tjeneren altså mærkeligt på dig.” sagde min medspiser. Jeg stoppede. 5 minutter ekstra gik der så, og så kom en tjener ned og spurgte om hun skulle åbne den. Hvis du har sådant et koncept, så bliver du nødt til at guide dine gæster, så man ikke sidder og føler sig akavet.
Det var en ommer
Til forret fik jeg tatar. Eller det vil faktisk sige, at jeg fik en pariserbøf forklædt som tatar. Kødet var krydret, det synes jeg er ærgerligt når det er tatar, tilbehøret var rødbeder, peberrod, en chilimayo, nogle lækre fritterede kapers og en pocheret æggeblomme. Alt i alt var det fint, selvom tilbehøret efter min mening forvirrede lidt.
Tatar skal have kapers og æggeblomme. Men også sennep, evt. lidt tabasco og worcester sauce. Men ikke peberrod og rødbeder. Det forstyrrer for meget, og så skal man altså bare kalde det en pariserbøf og så bare stege kødet. Men det er selvfølgelig en smagssag. Det er det sidste element i retten dog ikke. For at give retten noget sprødt var der også chips.
”Lækkert” tænkte jeg. MEN, og det er et meget stort men.
Jeg er 95 procent sikker på, at de chips ikke var hjemmelavede. Faktisk så smagte de af de ”grovchips”, man kan købe for 8 kr. i Rema. Det er i min optik et dumt sted at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Og det skulle desværre ikke være sidste gang man gjorde det.
Skuffende hovedret
Til hovedret havde jeg bestilt Boeuf Bourguignon. Jeg glædede mig virkelig til det, da det var lang tid jeg havde fået netop den ret. En ret simpelt ret med de tre magiske ingredienser: Kartoffelmos, sovs og oksekød. Mmmh.
Kartoffelmosen var helt fin. Fyldig og cremet men dog ikke så meget smag. Tallerknen var søbet ind i sovs. Lige netop i denne ret er det faktisk meningen. Og det kan være fantastisk. Dog var denne sauce lidt brændt i smagen, men den havde en super god konsistens, og var meget intens. Men desværre var den lidt bitre smag fra det brændte lidt for gennemtrængende. Kødet var fantastisk mørt, og det havde tydeligvis været tilberedt i lang tid.
Desværre havde det også fået for meget.
Det afslørede sig ved at kødet var trævlet, og selvom det var mørt, var det ret svært at tykke, fordi strukturerne i kødet var ødelagt. Kødet var simpelthen skamtilberedt. Smagen var dog god i kødet, og derfor var konsistensen også ærgerlig. Igen havde man lavede en ret simpel ærgerlig fejl.
Til retten serverede man også en smule grøntsager der havde kogt med. De havde dog kogt lidt for længe, og virkede ret smattede. Men det hvad det er. Der var gulerødder og champignoner. Det i sig selv er fint nok. MEN champignonerne virkede som glas-champignoner. Det kan meget vel være jeg tager fejl, men min medspiser og jeg var enige i den konklusion. Og det er altså ærgerligt.
Dessert som et højdepunkt
Normalt er det ikke desserten, der rammer mig, men jeg synes faktisk desserten på Olive var højdepunktet. Her fik jeg en Piña colada panna cota, som var cremet, der var brud af brændt hvid chokolade, som smagte karamelagtigt, og det var pyntet af med skovsyrer.
Det var lækkert.
MEN og igen er der et ret stor men.
På menuen stod der, at det var med rombagte ananas, og de stykker ananas, der var på min tallerken mindede om alt andet end rombagte. Tværtimod virkede det som om, det var dåseananas.
Hvis jeg har haft ret i mine antagelser, så er det bare ikke godt nok, hverken i forretten, hovedretten eller desserten. Men det skal dog siges, at desserten smagte rigtig fint, men det er mere princippet i det.
Vurdering
Olive er et hyggeligt sted med et super fedt koncept. Jeg forstår udmærket godt, hvorfor det er populært især blandt studerende. Men når man har sådan et unikt koncept, er man nødt til at guide gæsterne igennem det.
Maden var på mange måder udmærket, men haltede på for mange områder. Hjertet er på rette sted, men man falder igennem på helt basale ting, og det synes jeg er ærgerligt.
Jeg kunne godt finde på at komme igen, fordi jeg holder af konceptet. Men jeg synes prisen for maden er i den høje ende, og det overraskede mig. Jeg mener, man kan få langt bedre mad for pengene andre steder i Aarhus. Så kan det godt være, du skal betale for vinen, men det vil mange steder være det værd. Men jeg synes Olive er værd at prøve, især hvis du evt. har en god flaske vin liggende.
