Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

To sliders fra de øverste hylder – den ene var en født vinder

Af Jan L. Pedersen

Spiselauget på Godsbanen har lavet et scoop. Ikke på Godsbanen, men på NorthSide. Måske er der mere tale om et delscoop med deres Sliders. De har lavet en lille burger i sin egen klasse. Godt gået. Den fortjener ros, mens søsterburgeren var lidt kønsløs i det. Dog stadigvæk blandt de bedste på NorthSide.

Betjeningen er oppe i gear hos Sliders

Den her ryddede bordet

Lad os nu tage klasse-slideren først. Umami Slideren med minibøf, mini brioche, trøffelmayo, svampe, rødløg, syltede agurker og lidt salat. Umiddelbart en del. Men da vi spiste den, var det ikke overvældende. Der var tænkt over tingene, og elementerne spillede godt sammen. For eksempel havde svampene været i en syrlig lage, som var som skabt til.

Perfekt umami-sliderer hos Sliders på NS16

Unfair konkurrence

Den næste, som egentlig smagte ganske udmærket og bedre end de fleste burgere på NorthSide hed, N.Y Steak Slider. Den var pulled oksespidsbryst. Langtidsstegt og mør som smør. En alt for svag peberrodsmayo skulle sparke til kødet. Forsøget var desværre halvhjertet. Det var en gul hjemmelavet pickles, syltede agurker og en sjat salat. På ingen måde en dårlig slider, men det stod bare i skyggen af den anden.

N.Y slideren hos Sliders på NS16

Sådan skal det gøres

Diskussionen om festivalmad er der altid. Den er uendelig. Umami Slideren er den bedste slider på jeg har smagt. Det var ren opvisning i, hvordan man laver god festivalmad, uden det bliver for kompliceret. Bøffen var perfekt rosa og saftig. Med gennemgående smag af umami. Elementerne var af god kvalitet. Det kunne smages.

Køkkenet hos Sliders

Begge sliders kostede 45 kroner. For den første var det en fair pris. For den sidste, var prisen nok lige i overkanten. Men det kan diskuteres. Den første var det vi kalder, en svinegod pris. Prøv den, du vil ikke fortryde det!

Perfekt umami-sliderer hos Sliders

Del artikel

Andre læser også