//Restaurant

Hudløs ærlig mad hos A+ Siam Sushi i Skolegade

Af Jan L. Pedersen

Nu er det jo ikke ligefrem restauranter, Skolegade er kendt for. I hvert fald ikke de gode. Men, en asiatisk restaurant åbnede først på året. A+ Siam Sushi er navnet. De er ikke nye i Aarhus, da de driver den lille asiatiske takeaway på Nørreport. Men nu har de fået en større restaurant i Skolegade.

 

A la carte

A+ Siam Sushi har et pænt stort A la carte. Det er opdelt og nemt at overskue. Til starter nappede jeg tun med kinaradise og en sauce med rød karry. Kødet var ren opvisning. Det smeltede på tungen. En hjemmelavet mangochutney, som i sig selv var værdig til en forret. En servering som jeg ikke mindes, jeg har fået bedre i meget lang tid. Smukt.

Tunseevering hos A+ Siam Sushi i Skolegade

Mint med stort M

Et par sticks med lam og lun mintsauce til 55 kroner. Mørt og rosa. Mintsmagen var et frisk pust til lammet. Hyggelig servering, hvor vi husker mintsaucen.

Lammesticks med mintsauce hos A+ Siam Sushi i Skolegade

Blandet sushi til 95 kroner

Hvis du ikke er for sulten, kan du altid få 10 stykker blandet sushi til 95 kroner. Risene var perfekte. Vi anede svagt riseddiken. Perfektion med risene tæller op. Kokken blander, men det var i samme stil som hovedretten.

10 stykker sushi til 95 kroner hos A+ Siam Sushi i Skolegade

Stærk som en okse

Okseserveringen var medium. Men stærk. Mættende i svær grad. Jyske portioner, kalder man den slags. 95 kroner var prisen. Fin pris. Den røde karry var medium i styrke. Vi blev spurgt om, hvor stærk vi ønskede retten. En okay ret, uden den på nogen måde imponerede. Klart svageste servering.

 

Signatur-menuen

Fire serveringer bestod menuen af. Indbagt kylling var starter i menuen. Dertil var en mild chilidressing. En sikker start.

Endnu en lille forret hos A+ Siam Sushi i Skolegade

Tre stykker rispapir hed næste servering. Flot så de tre stykker ud på tallerkenen. To var med laks, salat, avocado, agurk og skovsyre. Den sidste var kun med grøntsager. Nederst på tallerkenen var der soya, og ved siden af var der ingefær og wasabi. Frisk og lækkert.

Forret til menuen hos A+ Siam Sushi i Skolegade

Sushi var hovedretten. 15 stykker sushi. Otte stykker kaburimaki, fire stykker uramaki og tre stykker nigiri. En flot anretning. Det var nærmest kunstnerisk. Stykkerne var perfekte i størrelse og med god variation. Fiskene var møre som smør.

Sushiserveringen hos A+ Siam Sushi i Skolegade

Desserten var den klassiske, franske Crème brûlée. Umiddelbart lidt pudsigt på en asiatisk restaurant. Men den smagte godt, og sukkeret var perfekt karamelliseret. Men jeg ville nok have foretrukket en asiatisk dessert med frisk frugt. A+ Siam Sushi bør overveje, om nu også crème brûlée passer på deres menukort.

 

Snorlige betjening

Hvorfor er asiater altid så glade, og serviceminded? Jeg ved det ikke. Men hold nu kaje, hvor var betjeningen oppe i gear. Sjældent, meget sjældent, har jeg oplevet en så venlig, smilende, hjertelig og arbejdsom tjener. Et sjældent syn i Aarhus. For den asiatiske tjener handlede det kun om en ting – og det var at gøre gæsterne glade og tilfredse. Ikke nogen selvhøjtidelighed. Ikke noget vin eller madforedrag ud over det rimelige. Ikke noget hipsteragtig kloge-åge snak om dit og dat. Tak for det.

A+ Siam Sushi i Skolegade

Atmosfære

Modtagelsen var yderst behagelig. Vi trådte ligesom ind i en anden verden. Meget autentisk, uden at være for meget kopi. Musikken, betjeningen, de asiatiske kokke fulgte oplevelsen til ende. Det var ikke på nogen måde luksus. Ærlighed er nok det ord, som beskriver A+ Siam Sushi bedst.

Indretningen hos A+ Siam Sushi i Skolegade

Vores regning

Nu drak vi jo øl til størstedelen af maden. Det holdte prisen nede. Regningen lød på 809 kroner inklusiv det hele. Vi kunne ikke spise op. Så det kan gøres langt billigere. Vi drak også tre glas vin tre glas vin. Hvis du vælger deres store menu til 228 kroner, får du byens bedste value for money. Det er fair, grænsende til foræring.

 

Det mener vi om A+ Siam Sushi:

Den mad, vi fik, var skarp som en japansk kokkekniv. Vi var helt oppe at ringe over et par af serveringerne. Især tunen var i referenceklassen. Jeg har før haft andre asiatiske restauranter som min favoritter. Men den tid er ovre. Slut. En ny er meldt sig på banen. På alle parametre. Tankevækkende at et så anonymt sted, som A+ Siam Sushi er, kan vælte os bagover. Prisen var rent ud sagt lav. Nok årets største overraskelse på den asiatiske scene i Aarhus. Det er den helt store anbefaling, jeg deler ud her. Hvis du ikke har besøgt A+ Siam Sushi i Skolegade, så se at komme afsted. Du behøver ikke engang, at have den store pung med.

 

A+ Siam Sushi

Skolegade 27
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86136270

Website:

 

DB_AarhusUpdate-bannerreklamer_3_930x180

Restaurant Se alle

Udvalgte artikler Se alle