Af Redaktionen

Den lille sushiforretning i Guldsmedgade er efterhånden blevet en fast del af bybilledet. Butikken kan let  overses, da du skal gå nogle trin ned for at komme ind. Den gør ikke meget væsen af sig. Mitsu Mizu har ligget i Latinerkvarteret siden 2009. Kvaliteten af sushien har været svingende, men der er noget, der tyder på, at niveauet er stabilt nu. Vores oplevelse var sidst til en god middelkarakter. Vi vælger alligevel, at lave en anmeldelse og anbefaling af Mitsu Mizu Sushi. Grunden er, at der ikke skal ret meget til, før stedet kan komme en del længere op i vores karakterskala.

En god omgang

Noget, der adskiller den ene sushibutik fra den anden, er blandt andet størrelsen på sushistykkerne. En god regel eller rettesnor i vores optik er; kan man have et stykke sushi i munden, eller skal det bides over? Vi mener, det er bedst, hvis det ikke skal bides over. Måske er det religion. Men sådan har vi det.

Mitsu Mizu Sushi i Guldsmedgade

Stykkerne hos Mitsu Mizu var okay. Størrelsen varierede lidt. Makien var i to forskellige størrelser. De små var helt perfekte. De store var der lidt for mange ris i. Generelt skal man have mere for pengene, læs flere stykker, hvis sushistykkerne er små. Det kunne vi godt ønske os. Altså opgradere de 8 stykker til 10 stykker – og til samme pris.

Acceptabelt niveauet er også en størrelse, man skal forholde sig til. Sushien var acceptabelt, men det var lidt for dyrt i forhold til kvaliteten. Dermed ikke sagt, at det ikke smagte godt, for det gjorde det afgjort.

Vi fik en M3 menu med 14 stykker sushi til 146 kroner. Der vil være nok til en person, og så bliver du godt mæt. Nigrien var smuk og fisken perfekt.

M3 fra Mitsu Mizu Sushi

Det blev også til en makimenu til 110 kroner. Her får du en blandede omgang maki på i alt 14 stykker. Kvaliteten var okay, dog en smule synd at risene var for fugtige.

14 blandede maki fra Mitsu Mizu Sushi

Vores delingsmenu var en Tibi. Nummer 103. Det var en luksus maki til 115 kroner. Der var kæmpereje, agurk og avocado toppet med tun.

Kæmpereje, agurk og avocado toppet med tun fra Mitsu Mizu Sushi

Og en minimenu til deling med 8 stykker til 69 kroner. En god børnemenu. Prisen er helt fair for denne bakke.

Minimenu til deling med 8 stykker til 69 kroner fra Mitsu Mizu Sushi

Prisen for det hele, inklusiv de tre saucer og levering, var 489 kroner. Der var mad nok til to voksne og en teenagepige. Vi blev faktisk godt mætte.

De to saucer, vi bestilte, var et klart plus. De gav sushien en anden vinkel, end den traditionelle med soya gør. Prisen på 10 kroner for en så lille bøtte er for høj, men ellers ubetinget ros til dem.

Madens temperatur ved leveringstidspunktet?

Den var tilpas. Intet at klage over her. Sushi er også perfekt som takeaway.

Leveret på aftalte tidspunkt?

Nej, maden kom 10 minutter senere end bestilt. Leveringen var med Just Eat, og de undskyldte forsinkelsen på de 10 minutter, som vi finder acceptabelt.

Passer bestillingen – er alt med?

Ja, alt var som bestilt.

Råvarekvaliteten

Frisk og okay. Der var ingen lugt fra fisken – kun den gode. Alt virkede frisklavet.

Smag og velsmag

Det hele var velsmagende.

Pris/kvalitetsforhold

Prisen var i den høje ende af skalaen, når vi taler om sushi i Aarhus centrum. Vi syntes, kvaliteten var okay, bortset fra at risene var for smattede. Fisk og smag var i orden.

Leveringspris

19 kroner for levering. Det er billigt – faktisk mindre end vi regnede med. Rigtig stor ros til den pris.

Emballagen og skånsom transport

Maden kom i en pose fra Just Eat. Alt var pakket pænt ind. Klart over gennemsnittet for takeaway. Intet var ødelagt, og sushien var ikke rodet sammen. Dog var der et par stykker sushi, der var væltet i boxene, men det var ikke noget problem.

En anbefaling herfra

Vi mener på trods af prisen, at kvaliteten er god. Risen sad ikke lige i skabet, og stykkerne var lidt for små, men friskheden og smagen var super. Så vi var tilfredse med niveauet – og det er højt nok til, at vi vil anbefale et besøg eller en takeaway-bestilling hos Mitzu Mizu Sushi. Det er dog langt fra et af byens bedste sushi-spisesteder, men med lidt tilretning og forbedringer, mener vi, at niveauet kan hæves betragteligt. Beliggenheden er rigtig fin, og der ligger et potentiale i den lille sushiforretning i Guldsmedgade. Så med lidt opstramning, både af priser og størrelse vil Mitzu Mizu komme langt.

Mitzu Mizu Sushi

Guldsmedgade 19
8000 Aarhus C
+45 70 25 99 19
[mappress mapid=”174″]

Fastfood & Takeaway Se alle

Udvalgte artikler Se alle