Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Af Line Ingwar Karlsen

Brunch er ofte en tam omgang. Begrebet er også noget fluffy, og bliver brugt om det vi spiser mellem klokken 9 og 15. Personligt er jeg ikke den store brunch-fan. Men jeg må ærligt indrømme, at der er nogle, som laver en spændende og velsmagende brunch. En af de restauranter, jeg har undertippet, viste sig at være helt forrygende god. Det er Restaurant Ombord i Jægergårdsgade, som skiller sig ud. På den gode måde, vel at mærke. Deres brunch koster 250 kroner inklusiv Cava, juice, kaffe, te og et væld af hjemmelavet mad. Det vel at mærke ad libitum. Jeg synes ikke, at det er en høj pris, tværtimod. Du får utroligt meget for pengene – og så er det tilmed hyggeligt, plus du får en ordentlig usnobbet betjening hos Ombord.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Tiden står stille her

Ombord var før RarBar, som var en café. Nu er det en restaurant. Hyggen fra caféens tid er der stadigvæk. Indretningen er blevet mere cool. Betjeningen er også opgraderet. Det samme med maden, vinen og kaffen. Der er to seatings – klokken 10 og 12 – hver lørdag og søndag og i alt plads til 50 gæster på Ombord. Der var fuldt hus på Ombord denne lørdag, vi var forbi. Men der går folk, og der kommer mange ind fra gaden, så der er udskiftning i besætningen.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Cava ad libitum

En kande kaffe og kopper kom på bordet. Resten var selvbetjening. På baren stod Cava fra Segura Viudas. En helt igennem fyldig og tør Cava, som smagte godt. Glasset kunne fyldes, alt det man ville. Betjeningen var opmærksom og kom løbende med nye kander kaffe og fyldte også op med Cava. God service. Ud over kaffe og Cava var der hjemmelavet saft – hyldeblomst var det i lørdags. Hatten af for det.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Vi blev ikke tacklet ved bordet

Maden står ved baren og ved vinduet. Her er fin plads, og vi slap uden om den type, som tackler en, for at få først og mest at spise. Der er et midaldrende gymnasielærerpar, som ikke kunne få nok for pengene, men de fik lov til at læsse deres tallerkener i fred og ro. Noget, som Restaurant Ombord skal have ros for, er deres små tallerkener. De gør, at man slipper for at blande alt muligt sammen. Så hellere bruge flere tallerkener. Tjenerne var gode til at tage de tomme tallerkener.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Noget for enhver smag

Der var meget på buffeten. Intet manglede. Der blev løbende fyldt op og tørret af, så det hele tiden så indbydende ud. Køkkenchefen selv var forbi for at se, om alt var i orden.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Vi startede med skyr med bær og hjemmelavet müsli samt chiagrød med mandler og tørrede æbler.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Af brød var der rugbrød og to slags hvidt brød. Alt hjemmebagt – selvfølgelig! Det var frisk og lækkert.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Bedste laks i ualmindelig lang tid

Gravad laks med rævesauce. Oldschool på bedste vis. Mør som smør. Den var rimmet mere end normalt, hvilket giver bedre smag og mere fast kød.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

De tykke skiver var de bedste, jeg har smagt i meget lang tid.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

 

Ud over det var der rilette på svin med syltede rødløg. Blød i konsistensen men fint kraftige i smagen Måske lidt for blød. Sennepskorn og krydderurter bankede smagen opad.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

 

Lun tærte med yoghurt

Æg og bacon hører sig til, når vi snakker om brunch. Her var det røræg med tørsaltet bacon. Sprødt lækker bacon, uden det havde fået for meget. 

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Også en grøntsagstærte var at finde på buffeten. Denne var med broccoli og løg. Tærten var lun. Lidt fersk i det, men en grøn yoghurt kunne tilføjes, og det gav en god syre til.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

I den mere lette ende af sundhedsskalaen var der salaten her:

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Der var tre forskellige slags pålæg. Skinke, chorizo og parmaskinke var dagens udvalg. Intet kritik af det.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Let og lækker høne

På brødet kom der nu hønsesalat. Meget frisk salat med plukket høns og godt med urter. Den var let og velsmagende. Intet andet end ros er der at sige her.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Ostene var fra Arla Unika. Her var de sikre og dyre oste, Sirius og Gammel Knas. Ret godt valg, synes jeg.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Der var solbær- og æblemarmelade med rabarber. Ikke for søde, men med masser af frugt. Hjemmelavede marmelader er bare bedst, når de er lavet ordentligt. Og det var de her.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Desserten

Vi sluttede af med det søde. Pandekager med ahornsirup, små smørcroissanter, dagens kage og chokoladefontæne hvori der kunne dyppes marshmallows. Det sidste var en sjov gimmick, som specielt børnene var vilde med.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

De hjemmebagte croissanter var overraskende lækre og sprøde.

Kursen er sat: Ombord i en overraskende god brunch

Vores mening

Om det mere er frokost end brunch er en smagssag. Kald det, hvad du vil. Men brunchen på Ombord er efter min overbevisning klart blandt de bedste i Aarhus. Til prisen, 250 kroner, er der en sjælden value for money. At jeg har overset Ombord er min egen fejl. De gør det knaldhamrende godt, og fortjener ros. Også selvom du ikke er den typiske brunch-gæst, vil jeg påstå, at du bliver tilfreds på Restaurant Ombord. Råvarerne og smagen var i orden, så hvis du ikke bliver tilfreds her, så er det begrebet brunch du har problemer med. Deres brunch er ubetinget den bedste på Frederiksbjerg og i top 3 i Aarhus. Ingen tvivl. En kæmpe anbefaling er kun på sin plads.

 

Restaurant Ombord

Jægergårdsgade 71
8000 Aarhus C
Mail: info@restaurantombord.dk
Telefon: +45 86 19 60 80
Hjemmeside
Facebook
Instagram

 

Del artikel

Andre læser også