//Teater

Anmeldelse: Teknologisk dystopi i teatrets kælder

Af Morten Hede, mortenhede.dk

Husdramatiker Peter-Clement Woetmann er akutel med forestillingen “Lav sol” på Aarhus Teater, hvor mediestrøm, smartphones og en Siri-lignende computer gør livet lettere. Men det stiller også kontinuerligt spørgsmål til vores rolle som menneske i verden.

 

3 ud af 6 stjerner

 

Studio-scenen på Aarhus Teater er stedet, hvor husinstruktør Sargun Oshana og husscenograf David Gehrt huserer i denne teatersæson. Vi har set dem både sammen og hver for sig i forestillingerne “#amlet”, “Momentet”, “My heartache brings all the boys to the yard” og “Techno”. Nu kobles de for første gang sammen med husdramatiker Peter-Clement Woetmann med forestillingen “Lav sol”. Woetmann kender vi tidligere fra Aarhus Teater med forestillingerne “Til mine brødre” og “Den sidste bølge”.

 

Og hvorfor nu denne opremsning af forestillinger? Jo, fordi de fire førstnævnte, der er værker af David Gehrt og Sargun Oshana, har været ganske succesfulde, mens de to sidstnævnte, som begge har tekst af Peter-Clement Woetmann, har været mindre prangende. Når disse hoveder nu samles, bliver det derfor interessant at se, om iscenesættelsen kan løfte teksten op, eller om teksten vil få negativ betydning for iscenesættelsens kvalitet.

 

Tre huskunstneres fortsatte formsprog

I “Lav sol” er der intet nyt under solen, hvad angår de tre huskunstnere. David Gehrt har igen designet et stilrent rum, der med få midler giver masser af muligheder – og som fungerer både som ramme omkring forestillingen og som kunstinstallation. Sargun Oshana fastholder sit spændende og mangefacetterede formsprog, som vi har set det i “#amlet” og “Momentet”, og han får de medvirkende til at flyde sammen med scenografi, lyd, lys og billeder.

Lav sol - Aarhus Teater
Foto: Anna Marín Schram

På samme måde er Peter-Clement Woetmann endnu ikke blevet forløst som dramatiker på Aarhus Teater. I både “Til mine brødre” og “Den sidste bølge” var teksten forudsigelig og klichéfyldt. Vi ser det igen i “Lav sol” en dramatiker, som først og fremmest er poet. Replikkerne er litterære frem for dramatiske, og forestillingen bliver opdelt i kapitler frem for scener. Det gør forestillingen fjern og inkonsekvent. Vi ser en forestilling, der nærmere er en samling af strøtanker, end en forestilling med et egentligt budskab.

 

Hvad handler “Lav sol” om?

“Lav sol” undersøger forskelle og ligheder imellem mennesket og maskinen – eller menneskinen. For vi bliver mere og mere digitale. Vi bruger smartphones, tablets og IoT (internet of things) til at være i fuldkommen kontrol over vores liv; vores vækningssang, vores stuetemperatur og vores lamper. Men måske overtager vores trang til at være i kontrol kontrollen over os. Måske har den allerede overtaget.

 

I forestillingen går de to medvirkende, Sofia Nolsøe og Alvin Olid Bursøe, rundt i deres hjem og ‘taler med’ deres smartphone. De får information om vejret og om fotosyntese, og vi bliver i tvivl, om disse informationer gør noget godt for dem. For de ser ud til at have mistet alle sanser. De ser ud til at have mistet livet.

Lav sol - Aarhus Teater
Foto: Anna Marín Schram

Og hvad er så forskellen på maskinen og mennesket? Er det livet? I “Lav sol” ser vi i en fantastisk scene de to menneskekroppe smelte sammen i ét i en kærlighedsakt, og ud af det forventer vi, at der kommer et barn. Det gør der også: Et foster i en selvlysende pose med fostervand og en data-dechifrerende navlestreng, der sammen med en smartphone-app sikrer, at fostret udvikles til et levedygtigt menneske under de bedste forhold. Måske udrydder vi os selv, og måske udvikler vi os.

 

Kritik af en husdramatiker

Peter-Clement Woetmann bevæger sig omkring det dystopiske i teknologiudviklingen, mens Sargun Oshana og David Gehrt får det til at virke i teaterrummet. Ikke mindst i kraft af et overvældende billede- og videodesign, samt interessante greb i lyd- og lysdesignet. Men teksten er ikke af en kvalitet, som man kan forvente af en husdramatiker på en landsdelsscene – og denne gang er hans tredje forsøg.

 Øst for Paradis:

Selvfølgelig skal et teater som Aarhus Teater bidrage til den danske dramatiks udvikling, hvilket i sagens natur også sker ved at tage en ny dramatiker under vingerne i en længere periode for på den måde at skabe ro og plads til udvikling. Men med Peter-Clement Woetmann har vi ikke set denne udvikling. Og dramatikken skal bære hele forestillingen på sine skuldre. Derfor trækker et dårligt manuskript mere ned i vurderingen af forestillingen, end en god instruktør eller skuespiller kan trække den op.

“Lav sol” spiller på Aarhus Teater ind til den 30. maj 2018.

 

3 ud af 6 stjerner

 


Tekst: Peter-Clement Woetmann – med tekstfragmenter af de medvirkende | Bearbejdning og iscenesættelse: Sargun Oshana | Medvirkende: Sofia Nolsøe og Alvin Olid Bursøe | Scenografi: David Gehrt | Produceret af: Aarhus Teater

 

 

Teater Se alle

Udvalgte artikler Se alle