//Fastfood & Takeaway

Teriyaki Sushi i Viby – overraskende god til prisen!

Af Jan L. Pedersen

Dagens takeaway kom fra Teriyaki Sushi i Viby. Et relativt nyt sted, som vi havde hørt godt om. Men ikke prøvet. Vi bestilte maden på Just Eats portal, da vi ville have den leveret.

 

Menukortet er langt. Mange af stykkerne kan købes enkeltvis eller som par. Når vi taler om sushi, er det oftest menuerne, som, jeg synes, er mest spændende. Det er her, en sushi-joint skal vise sit værd. Teriyaki Sushi består lige med nød og næppe. Men det er ikke på kvaliteten og smagen, den halter. Tværtimod. Det er på variationen. Den var ikke god nok. Lad os håbe, Teriyaki sushi gør lidt mere ud af at lave nogle flere menuer, og med mere variation. Hvis det sker, så har vi at gøre med en topscorer.

 

Et par store menuer

Vi havde bestilt en snackbox og en Delicious menu.

En omgang takeaway fra Teriyaki Sushi

Snackboxmenuen havde nummer 2 på menukortet. Der var 19 stykker og anbefalet til en person. Prisen var 140 kroner. Heri var 8 ura maki med crispy ebi, 4 gange laks, 4 california og nigiri med en tun og en med tigerreje. Stor omgang. Der var lidt for lidt nigiri efter vores smag. 19 stykker er passende til en sulten mand. 8 ens ura maki ud at 19 stykker var for meget.

Sushi til en person fra Teriyaki Sushi

Nummer 6 hedder Delicious menu. Den var med 32 stykker og til to personer. Her var ura maki med 8 crispy ebi, 8 laks philadelphia, 4 california, 4 tun. Nigiri med 2 tun, 2 laks, 2 tigerrejer og 2 flammegrillet laks.

Masser af ruller fra Teriyaki Sushi

Prisen for denne omgang var 260 kroner. Igen en stor portion. Frisk og velsmagende. 8 nigiri ud af 32 er for lidt. Mere variation er et ønske. Men ellers en fin omgang.

Store stykker nigiri fra Teriyaki Sushi

400 kroner for 51 stykker

439 kroner var, hvad vi betalte inklusiv levering. Vi fik 11 kroner i rabat. Leveringsprisen var 49 kroner, hvilket var helt fair. Til prisen var vi okay tilfredse med oplevelsen. Dog er vi ikke i value for money kategorien. 

Lidt af hvert fra Teriyaki Sushi

Leveringen

Maden blev leveret af Just Eat. De var på adressen 10 minutter før aftalt tid. Maden var pakket fint ind. Det hele var perfekt ved udpakningen. Sushien havde stuetemperatur, hvilket fortæller, den var frisklavet. Just Eat ringede 2 minutter før, de var her. God stil.

Takeaway fra Teriyaki Sushi

Vurdering

Generelt var sushien bedre end forventet. Den var frisklavet. Smagen var i orden. Risene var perfekte og klistrede ikke. Vores eneste kritikpunkt var, at menuen var for ensformig. Lidt større variation ville være godt. Rullerne lignede hinanden. Der var alt for få nigiri. Hvis menuerne bliver finpudset, og der kommer mere forskellighed, er vi tæt på det perfekte. Lad os håbe, at Teriyaki Sushi lytter her, og vil gøre sine menuer mere spændende. En anbefaling skal de ikke snydes for. Sushien var god, og der var intet negativt af komme efter, udover variationen.

 

Teriyaki Sushi

Skanderborgvej 222
8260 Viby J
Telefon: +45 29 10 11 12
Website

Fastfood & Takeaway Se alle

Udvalgte artikler Se alle