Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Café Drudenfuss: “vi har fu***** travlt, vi har pyntet gaden med bænke og borde, og der er uendelig god stemning

Af anders@sommersangdigital.dk

Café Drudenfuss holder Aarhus Festuge med temaet Claim The Streets. Da vi spørger betjeningen, hvad det helt præcist betyder, svarer den venlige og behagelige betjening med et stort smil; “vi har fu***** travlt, vi har pyntet gaden med bænke og borde, og der er uendelig god stemning. Vi kan klart nikke genkendende til dette!

 

Claim The Streets

Vi er taget ud for at udforske Aarhus Festuge her i dens begyndelse. Aarhus sover stadig klokken 10. – Men allerede klokken 11 serveres Café Drudenfuss’ brunch-tallerken i massevis. Og allerede klokken 13 råber betjeningen internt; “der er ikke flere brunch-tallerkener at sælge nu”.

 

God stemning og store grupper af turister

Dét kan vi godt forstå… Ikke fordi, at brunch-tallerkenen er speciel i sig selv. Men fordi Latinerkvarteret oser af glade mennesker, god stemning og store grupper af turister. Ligesom turisterne blitzer gaderne ned med deres kameraer, sidder vi også og kigger rundt og nyder synet. Lokationen kan sgu noget!

Claim The Streets - Drudensfuss

Vi synes alligevel, at brunch-tallerkenen gør det godt til prisen (125 kroner). Denne er flot anrettet. Vi får alle vores eget “brunch-bræt” med diverse små anretninger på. Vi går først i laksen, der har et flot orange farve. Denne er anrettet oven på en lækker sprød rösti med dressing og lidt grønt. Herefter videre til pølse og ost, der er anrettet med lidt surt og sødt. Hjemmelavet hvidt og mørkt brød er serveret hertil. Obligatorisk selvfølgelig også røræg med lækker sprød bacon. Super tilfredsstillende smager vi også den hjemmelavede cashewbutter. Wow – dén er der kælet for. En tydelig nøddesmag, mens de friske cashew-stykker knaser mellem vores tænder. Sidst slutter vi med det søde. Frisk melon og et lækker stykke brownie-kage. Vi har alle drukket vores kaffe ud, da vi skal til det søde. Vi bestiller en refill til blot 10 kroner. Dét sætter vi pris på!

 

Café Drudenfuss: “vi har fu***** travlt, vi har pyntet gaden med bænke og borde, og der er uendelig god stemning

Tag i Graven, Latinerkvarteret Aarhus C, og oplev en stemningsfuld atmosfære. Et livligt hæng’ud sted! Café Drudenfuss er kun én af de mange muligheder i Latinerkvarteret, der klart er et besøg værd her i festugen.

Café Drudenfuss: “vi har fu***** travlt, vi har pyntet gaden med bænke og borde, og der er uendelig god stemning

Og… Hvis du så skal ud om formiddagen, kan vi anbefale brunch-tallerkenen på Café Drudenfuss. Om aftenen forvandles cafeén til spisested med aftenretter. Og endnu senere tænder caféen for varmelamperne og serverer cocktails og så videre.

 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også