Der Liebe Bisp – oktoberfesten der sparkede fordommene af h… til

Aarhus arrangementuge er i fuld gang. De forskellige arrangementer har jo været fortrykt i lang tid. Så vi har alle haft mulighed for at udvælge hvilke arrangementer, vi ville deltage i. Det er smart, så ved vi, hvad der sker – intet uforudsigeligt. Der Liebe Bisp er et af de steder som skiller sig ud.

Men… Ja, der er et men. Og det er, at vi gæster nogle gange får en ordentlig røvfuld, så vores allermest fastgroede fordomme kommer til skamme. Det fik vi lørdag aften i teltet på Bispetorv i Aarhus. Mine fordomme fik et så stort spark, at de røg helt ud på den anden side af Aarhus (beton) Ø.

Der Liebe Bisp – Hold nu kaje en fest

Lad mig sige det med det samme. Jeg er ikke til tyrolermusik. Heller ikke i alperne. Jeg har alle dage gået uden om det. Så vidt det har været muligt. Dog har et par oktoberfester i München, blødt mig lidt op. Men det var først i aftes, jeg overgav mig helt, og følte mig som en del af festen. Teltet på Bispetorvet ved Domkirken lettede nærmest. Et stopfyldt telt med syngende og glade mennesker var svært at lukke øjnene for. Unge fra 20-års alderen og helt op til plus 80-års alderen dansede og sang i teltet. Om man kalder det folkelighed, ved jeg ikke, men kunne blot konstatere, at her var en fest af de store.

Overraskende god tysk mad

Maden så ikke sexet ud. Menukortet var ikke af de mest moderne, men det var til at forstå. Det var retter i den tunge ende af skalaen, vi så på kortet. Det holdte ikke helt stik, da vi fik vores mad. Vi bestilte en ret af hver på kortet.

Bedre Swein Haxe end Südtiroler Stuben

Mit hidtil bedste svein haxe fik jeg for flere år siden i Südtiroler Stuben i München hos michelinkokken, Alfons Schuhbeck. Jeg husker den endnu. At jeg en lørdag aften i et telt med træbænke, plastikbestik og tallerkner af genbrugstræ skulle få en swein haxe, som skulle blive min bedste oplevelse i den kategori, anede jeg ikke.

Forventningerne var ikke store. Men hold op et stykke kød. En kæmpe kølle. Smukt som ind i Domkirken. Mørt som smør, braiseret med enebær og øl med en kant så sprød som flæskesvær. Weltklasse!

Tilbehøret var kartoffelsalat eller sauerkraut. Det er et enten eller og IKKE et både og. Det er eneste kritikpunkt, jeg har. Det holder altså ikke, at man ikke kan få halvt af hvert. Hvis de får styr på det, så får de fuldt hus herfra for den servering. Jeg fik dog en lille smagsprøve på sauerkraut. Den var syrlig, men syrlig på den gode måde. Ikke som den tunge tyske sauerkraut som vi kender, men mere en elegant moderne version. Tak for det!

Flere af byens førende restauranter var halvtomme den aften, men Die Liebe Bisp kunne samle fulde huse. Uanset hvad man så må mene om tysk musik og tungt mad. Det gik ren ind og mere til. De ramte den helt rent, må jeg konstatere.

Et af Festugens mest omhyggelige stykker kød

Liebebisp-schnitzel mit bratkartoflen og friske ærter plus løg. Kartoflerne var ganske udmærkede, men det spillede andenviolin på den her trætallerken. Kødet var i særklasse og lammetæskede samtlige af byens sousvide tilberedte oksebøffer. Schnitzelen var saftig. Den var smuk rosa. Mør i en grad, man tror, det er løgn. Festivalmad som holder vand og passer til øllet.

Rigtig kød og et godt råd

Bispefurteren hos Der Liebe Bisp skulle prøves. Fint ristet. Kødfyldt med god smag. Brødet var baguettes. Lidt mere kærlighed til ketchup og sennep kunne godt ønskes. Det var af samme type som GØL-pølsemanden har – og er mainstream i gule og røde plastikflasker. Det holder ikke helt i min bog. Men det kan let løses. Men furteren var god – og markant bedre end forventet.

Vi brugte 10 sæt gafler og 6 sæt knive – sådan var det!

Selvom kødet var mørt, røg der nogle gafler og knive. De var lavet af gennemsigtig plastik, og knækkede for et godt ord. Det så lidt voldsomt ud i starten, men både os og naboerne ved bordet vænnede sig hurtigt til der røg halve knive og gafler rundt i teltet. Betjeningen vidste det godt, sagde blot vi skulle tage rigeligt med. Det er dejligt, at man ikke bliver set ned på, når man napper en håndfuld bestik i kassen ved disken.

Essen, trinken und tanzen ist ein hit

Uanset mit forhold til tysk musik, så er tyrolerteltet på Bispetorv et hit. En slager som øjensynlig er en magnet. Feststemte gæster nød musikken fra orkesteret Tonica’s lystige tyrolere. Lystigt var det, og der blev spillet både danske og tyske sange. Flere sange var trykt, så alle kunne tage del i fællessangene. Der blev skrålet med på Du burde købe dig en tyrolerhat. Interessant at se på.

Vurdering

Hvis Der Liebe Bisp får styr på bestikket og fikser det sådan, at man både kan få kartoffelsalat og sauerkraut til sin swein haxe, så får de en high five herfra. Festugens største positive overraskelse. Totalt undertippet fra vores side, men de løb med vores respekt. Sehr gut, og bedre mad end jeg nogensinde har fået til en oktoberfest i Danmark.

Tyrolerhatten af for Der Liebe Bisp!