Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Af anders@sommersangdigital.dk

En helt igennem fantastisk after-dinner cocktail og klart en af mine egne favoritter. Espresso Martinien, som ikke indeholder Martini, som navnet ellers indikerer, er en kold cocktail lavet på espresso og tilsættes vodka, kaffelikør og lidt sukkerlage.

 

Kombinationen af det stærke espresso shot, vodkaen, det søde fra likøren og sukkerlagen fungerer sublimt sammen! Hemmeligheden bag den perfekte Espresso Martini ligger især i metoden; den skal shakes hårdt med is og serveres iskold.

 

Jeg har fundet 5 steder i Aarhus, hvor du ikke går galt i byen, hvis du er på jagt efter en god Espresso Martini. Espresso Martiniens udtryk er meget forskelligt afhængig af fordelingen mellem sødme, vodka og kaffe. Nogle steder er den til den søde side og andre steder mere afdæmpet på sødmen, hvilket jo er en smagssag.

 

Carlton… Med et lækkert twist!

På Carlton laver de deres Espresso Martini cocktail med et dobbelt espresso shot, lige dele vodka og Kahlua og kun et lille skvis sukkerlage. Det gør, at udtrykket i cocktailen bliver skarp med en afdæmpet sødme. Den er flot serveret med passende skumlag og konsistens, som bibeholdes gennem indtagelsen.

Carlton tilbyder også cocktailen med et lille twist. Den kan bestilles med lidt reven appelsinskal på toppen, hvilket fungerer fremragende. Det giver cocktailen lidt aroma samtidig med, at den afdæmpede appelsinsmag falder godt i spænd med de andre ingredienser.

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Pris; 90 kroner

Cocktailen serveres alle dage fra klokken 12 til Luk

                     

Carlton

Rosensgade 23
8000 Aarhus C 
Website

 

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Casablanca… Den elegante!

På Casablanca fik vi den mest elegante Espresso Martini. Flot serveret i et elegant skåleformet glas. Jeg blev spurgt, om jeg ville have den til den søde side, hvilket jeg afslog. Derfor bestod min af et enkelt espresso shot, lige dele vodka og kahlua og ingen sukkerlage, hvilket gør den flot afstemt uden at være hverken for sød eller stærk. Den var shaket flot, hvilket gjorde at skumlaget var perfekt og bibeholdt strukturen under hele indtagelsen. Den ser indbydende og eksklusiv ud, den dufter himmelsk og så er den fløjlsblød i både smag og konsistens.

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Pris; 110 kroner

Cocktailen serveres alle dage fra klokken 17 til luk

 

Casablanca

Rosensgade 12
8000 Aarhus C
Website

 

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Globen Flakket… Den søde!

Hvis du kommer forbi åen, er Globen Flakket et rigtig godt bud. De laver en sublim Espresso Martini, der er til den søde side. Espresso Martinien på Globen består af et enkelt espresso shot, vodka vanilla, kahlua og sukkerlage. Cocktailen serveres med flot skumlag, som dog er hurtigt aftagende. Den har en markant fremtrædende sødme primært grundet det enkelte espresso shot op mod vanilje vodkaen, kahluaen og sukkerlagen.

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Pris; 130 kroner

Cocktailen serveres alle dage i hele åbningstiden

 

Globen Flakket

Åboulevarden 18
8000 Aarhus C  
Website

 

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Bådcaféen… Flotteste udsigt!

Her får du uden tvivl den flotteste udsigt til din Espresso Martini. De serverer deres cocktail med et enkelt espresso shot, overvejende vodka og kun lidt kahlua og sukkerlage til at balancere den. Det lykkes rigtig godt. Den er flot afstemt mellem kaffen, spiritus samt sødme. Er den fremstillet korrekt, er det første, der møder øjnene, og ikke mindst læberne, et lækkert blødt lag skum. Dette gør cocktailen til en stor nydelse og et absolut ‘must-try’.

Eneste ulempe er, at Bådcaféen kun serverer deres Espresso Martini om fredagen mellem 15-21.

Espresso Martini på Bådcafé_

Pris; 80 kroner

 

Bådcaféen

Honnørkajen
Nordhavnsgade 10
8000 Aarhus  
Website
I sommer månederne findes den her;

Bådcaféen

Marselisborg Lystbådehavn
8000 Aarhus  

 

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Cafe Nero… Den billige!

På Cafe Nero serveres Espresso Martinien igen med flot skumlag. Den består af dobbelt espresso shot, lige dele vodka og kahlua, samt sukkerlage. Denne opskrift gør, at sødmen i cocktailen er i fokus. Det fungerer godt, hvis man er til en sødere cocktail. Lidt for sød til mig, men det er jo smag og behag. Den serveres i et forholdsvis stort glas sammenlignet med de andre steder.

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Pris; 90 kroner – torsdag, fredag og lørdag koster den 60 kroner

 

Cafe & Restaurant Nero

Skolegade 5
8000 Aarhus C
Website

 

Guide: Espresso Martini…. Et absolut ‘must-try’!

Del artikel

Andre læser også