Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Af Line Ingwar Karlsen

For en del betyder nytår et skifte i levevis. Mere motion og sundere kost. Det sidste gør, at vi søger mod de spisesteder, som laver sundt mad. Byens salatbarer er velbesøgte for tiden. Vi har udvalgt fem forskellige, som alle gør det godt og er en anbefaling værdig.

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Cebolla Verde

Caféen i M.P. Bruuns Gade byder på mad fra det spanske køkken. Salater (vælg-selv eller tag en af deres faste salater), sandwiches og supper er der på menukortet. Den spanske salat er et hit. Salaterne laves, mens man venter. Spæde salater, chorizo, kartofler, æg, grønne bønner, oliven, rødløg, tranebær og solsikkekerner. Dertil olie/eddike dressing og et stykke friskbagt brød. En stor og mættende portion til 65 kroner. Salaten strålede af sundhed. Chorizoen var god, og der var pænt meget. Generelt friske råvarer med smag. Salaten var fin afstemt.

Ikke så meget hokus pokus. Her får du, hvad du ser og tilmed med god smag. Der er siddepladser i caféen, men de fleste tager maden med sig hjem. Cebolla Verde er et besøg værd, hvis du går efter gode, frisk råvarer og smag.

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Cebolla Verde

M.P. Bruuns Gade 46
8000 Aarhus C
Website

 

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Café Fika

I Jægergårdsgade ligger Fika. De har i flere år været kendte for deres salater og grøntsagsretter. Især deres grøntsagstærter er et hit. Det samme er salaterne blevet. Hvad du vil have i din salat, vælger du selv. I køledisken finder du hver dag et stort udvalg af frisklavede salater, der altid varierer i udvalg efter, hvad der er i sæson.


En lille portion koster 60 kroner. En mellem portion koster 80 kroner. Den store omgang løber op i 95 kroner. Der kan købes kylling og avocado til 20 kroner.

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Fika er en café, og der er både siddepladser indendørs og udenfor, når vejret tillader det. Fika tænker på miljøet og bruger kun bionedbrydeligt engangsemballage, så du kan tage din mad med på farten med god samvittighed.

 

Café Fika

Jægergårdsgade 47
8000 Aarhus C
Website

 

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Green Neighbour

En af de madboder hos Aarhus Central Food Market, som satser på salater med stor smag, er Green Neighbour. Boden laver nok de mest smagfulde salater i Aarhus. Man savner slet ikke kød på nogen måde. Menukortet hos Green Neighbour er 100% økologisk, og de snitter, hakker, ovnbager og juicer selv – hver dag. Deres udvalg afspejler sæsonen, og der er mulighed for selv at tilføje lidt ekstra smag eller tilbehør til salaten.

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Priserne er fra 55 kroner til 85 kroner alt efter, hvilken type du vælger. Har du lyst til at tilføje ekstra toppings eller lækkert brød til din salat, koster toppings mellem 10 og 25 kroner. Prøv deres Beet The Kale. Den er min favorit.

 

Green Neighbour

Aarhus Central Food Market
Sankt Knuds Torv 7
8000 Aarhus C
Website

 

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Ffood

På Vesterbro Torv ligger ffood. En hyggelig lille sandwich- og juicebar. Men de gør også i salater. Alt er hjemmelavet her, og deres salater smager fremragende. De har fire forskellige. En med tun. En med laks. En med kylling og til sidst den grønne. Salaten, de bruger i dem alle fire, er babysalat. Frisk og meget af den. Skønt. Der er avocado og pesto i dem alle sammen. Det samme med honningristede solsikkekerner og pinjekerne. Portionerne er pænt store, og de er ikke nærige med fisk og kød.

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Tempoet hos ffood er ikke højt. Intet her sker i panik. Men ventetiden er det hele værd. Sæt lidt ekstra tid af, eller ring og bestil din salat i god tid.

Deres grønne salat koster 50 kroner. De andre tre koster 55 kroner.

 

Ffood

Vesterbro Torv 8
8000 Aarhus C
Website

 

Guide: 5 sunde salater som smager superb

GLAD

Caféen i Frederiks Allé er ikke ny. Men pyt med det. De laver uden tvivl gode salater. Hos Glad vejer de salaten. 500 gram blandet grønt fra disken med groft rugbrød koster 85 kroner. 300 gram blandet salat koster 65 kroner. Der er valgfri dressing. Vælg mellem dijon, urte eller tahindressing. Tilvalg: kylling 20 kroner, tun 20 kroner, grøntsagsbøf 20 kroner, så kommer prisen for en stor salat til at ligge på 105 kroner. Hvis du vil have en avokado oveni koster det 15 kroner ekstra. Altså er prisen så 120 kroner. Ikke byens billigste på nogen måde, med saltaerne er friske og smager godt. Der er siddepladser hos GLAD, hvor du kan spise din mad, hvis det ikke er som takeaway, du henter din salat.

Guide: 5 sunde salater som smager superb

GLAD!

Frederiks Allé 127
8000 Aarhus C
Website

Guide: 5 sunde salater som smager superb

Del artikel

Andre læser også