//Nyheder

Italiensk nytænkning på Restaurant Martino

Af Redaktionen

Der sker skam noget på havnen. Ikke kun vejret er blevet bedre. Restaurant Martino på Marselisborg Havn har ombygget både deres restaurant og køkken. Men ud over den fysiske ombygning og udvidelse, vil Restaurant Martino i fremtiden udelukkende satse på det moderne italienske landkøkken. Så pariserbøffen er røget af kortet, men jeg skal love for, at der er kommet så rigelig med erstatning for den.

Udsigten mod Aarhus centrum set fra Martino

Nyt italiensk landkøkken

Stilen i den ”nye” restaurant er enkel, og ikke en kopi af en traditionel italiensk restaurant. Det er mere den nordiske stil vi ser, men behersket og i en stilfuld indretning. Uanset hvordan indretningen måtte være, så er det den helt enestående udsigt, som er på Martino, der tager opmærksomheden. Da Martino ligger på 1. sal, har man både udsigt over bugten og indover byen – den findes ikke bedre i Aarhus.

Udsigten fra vores bord på Martino

150 gæster til Grand opening

Restaurant Martino har udvidet sine lokaler. De har overtaget konferencelokalerne fra naborestauranten, og lagt sammen med de ”gamle” Martinolokaler, så nu er der plads til 150 gæster inden døre. Den aften vi var til indvielse af de nye lokaler, var der fuldt hus. Maden til grand opening var en 4 retters med en tilhørende vinmenu.

Martin Schultz igang med appetizere på Martino

Restaurant Martino på Marselisborg Havn

Fuldt hus på Restaurant Martino

Vi startede med en snack. En ægte vellageret parmaskinke med vacum syltet melon. Skinken var flot, mør og passende godt til den melonen.

Snack på Restaurant Martino

Forretten var vitello de tonnato, som er en af de ældste og mest traditionsrige retter i Pimonte. Kødet, kalveinderlår var mørt som smør, og havde en utrolig velsmag. Kapers og frisk tun var i en perfekt balance. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at det er ubetinget den bedste vitelli de tonnata, jeg til dato har smagt. Heldigvis er vitello de tonnato fast på menukortet og koster 128 kroner.

Vitello de tonnato på Martino

Hovedrettet var bagt kulmule med estragon panade, grillet forårsløg med parmasan, tomat salat og friteret polenta. Fisken var perfekt  bagt – både saftig og fast. Vi behøver ikke diskuterer, om de kan tilberede fisk på Martino, for det kan de perfektion. De friterede polenta var krydret, sprøde i skallen og var som skabt til den sarte fisk.

Bagt kulmule med estragon panade, grillet forårsløg, tomat salat og friteret polenta på Martino

Grillet forårsløg med parmasan på Martino

 

Nye danske tomater og bøfmozzarella på Martino

Desserten var den italienske klassiker tiramisu. Ord som fantastisk og vanedannende er på sin plads at bruge her. Fin og fast konsistent.

Tiramisu  på Restaurant Martino

Petit four på Martino

Rendyrket italiensk menukort

Italiensk frokostkort og italiensk a la carte kort om aftenen. Alt fra pizza til italiensk gourmet. Kortet er enkelt, men varieret. Den unge køkkenchef fortæller, at de tager de klassiske smage fra det italienske køkken, som de nytænker og videreudvikler. Grundstenen er den italienske tankegang. En enkelt smag og ikke med for meget smør og fløde.

Flot aften på Restaurant Martino

Mere plads og konferencer

Der er plads til 150 spisende gæster indendørs, plus de små 100 personer som kan sidde på terrassen, når vejret tillader det. Det gør, at der bliver en unik mulighed for at afholde mindre konferencer med op til 100 personer. Udover byens bedste beliggenhed og de nye lokaler, er omdrejningspunktet det moderne italienske køkken, som kan give konferencen en anden og mere spændende oplevelse. Ifølge holdet på Restaurant Martino vil der bliver serveret konferencemad, der sjældent er set før – og slet ikke i Aarhus.

Den lyseblå sofa på Martino

Restaurant Martino

Marselisborg Havnevej 46 B
8000 Århus C
Telefon 86 18 19 69 
Mail: martino@martino.dk
www.martino.dk
 
Åbningstider
Alle dage fra 11.00 til 24.00.
Køkkenet lukker kl. 21.30
[mappress mapid=”64″]

Nyheder Se alle

Udvalgte artikler Se alle