Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Af Freja Dumont

Så åbnede Timm Vladimirs Køkken på den gamle havn i Aarhus. Fredag aften var der fight night på Havnen. Et gratis arrangement, hvor Timm Vladimirs nyåbnede Køkken havde sat to af Aarhus´ store kokke Jesper Koch og Nicolas Min Jørgensen stævne. I løbet af en time skulle de to kokke lave mindst to retter ud fra tre råvarer, der inden konkurrencen var hemmelige. Der er for længst gået konkurrence, underholdning og bingo i kokkebranchen. Sådan er det, og det er som om, at “alting med måde” er røget ud af ordforrådet. Men nogle konkurrencer er sjovere end andre. Den her var absolut sjov, og den var håndholdt og helt nede på betongulvet. Der var en god stemning, og et publikum som havde en fest.

 

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

 

Sæt i gang

Timm Vladimirs Køkken åbnede denne aften klokken 21.30. De nyrenoverede lokaler stod smukke. Der blev serveret diverse drinks, og stemningen var høj hos de festglade gæster. Klokken 23 blev gæsterne henvist til et tilstødende lokale. Et dommerpanel stod klar. Aftenens overdommer var selvfølgelig Timm Vladimir, og han præsenterede de to duellerende kokke, der som boksere stod med knyttede næver overfor hinanden. I ægte Masterchef-stil blev der arbejdet på tid, og Vladimir styrede mikrofonen og snakkede undervejs med både kokke og de to øvrige dommere: Lars Bjerregaard, klummeskribent ved Politiken og erfaren madanmelder, og Kenneth Søndergaard, driftsleder hos Timm Vladimirs Køkken.

Late Night Cook Of, Timm Vladimirs Køkken

 

Publikum fik en del af kagen

Der var sved på panden og fart over feltet. De to kokke kæmpede en brav kamp, og der var ingen tvivl om, de begge ville vinde. Ikke færre end 5 og 6 retter nåede hhv. Nicolas Min Jørgensen og Jesper Koch at lave.

 

Publikum fik også lov til at smage, og der blev heppet højlydt. Både Nicolas Min Jørgensen og Jesper Koch er erfarne kokke. Den sidstnævnte har i over 25 år deltaget i et utal af konkurrencer. Både indlands og udlands. Den erfaring, kombineret med en sønderjysk ro, gjorde at Jesper Koch gik til opgaven med en vis opsparet respekt på bogen. Men han vidste også, at køkkenchefen på Substans, Nicolas Min Jørgensen, var en modstander af de svære.

Late Night Cook Of, Timm Vladimirs Køkken

 

Og vinderen er …

Efter 60 minutters hård kamp gik dommerne ud for at votere. Ikke en let opgave. Vi havde set og smagt noget virkelig god mad. Med spænding i stemmen tog Timm igen mikrofonen. Dommerne var blevet enige.

 

Jesper Koch løb med sejren. Løb gjorde han nu ikke, men han vandt sejren. Der var ganske enkelt mere smag i Kochs mad. Stolt, veltilfreds og ydmygt modtog Jesper Koch hæderen på, at han var den første vinder af Late night cook off i Aarhus. Derefter trak publikum igen ud til baren, hvor de med fyldte glas ivrigt snakkede om aftenens duel og smagsoplevelser.   

 

Late Night Cook Of, Timm Vladimirs Køkken

 

Er han skuespiller eller kok?

Det er den dobbelte Masterchef-vinder, kogebogsforfatter, tv-vært og passionerede foodie Timm Vladimir, der er virksomhedens chef og brand. Han fungerer som lidt af hvert, og han underviser på udvalgte kurser. Køkkenet afholder kurser for private og virksomheder, som ønsker at bruge gastronomien, som afsæt for en hyggelig aften eller som en teambuilding aktivitet. Timm Vladimir har i knap fem år haft Madskolen i Valby, og nu er Aarhus også med. Det hele begyndte med, at Timm havde deltaget i og vundet Masterchef. Lysten til at arbejde med mad begyndte at brede sig og drømmen om en madskole var født. Han begyndte med ét køkken med plads til 20 personer. I dag har madskolen i Valby vokset sig stor med tre køkkener og plads til 100 gæster om dagen og mere end 40 ansatte. Ikke færre end 8 kurser er der allerede booket i september måned, så det er bare med at få sig meldt til og komme afsted. Vladimir var en kendt skuespiller engang, men det blev ikke hans levevej. I dag er han mere kok end skuespiller, men stadigvæk en underholdende, sjov og god konferencier. Kedeligt er det ikke!

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

Late Night Cook Off: Den gamle Koch vandt over Nicolas Min Jørgensen

 

 

Timm Vladimirs Køkken

Fiskerivej 2

8000 Aarhus C

Telefon +45 27 14 08 66

Del artikel

Andre læser også