//Fastfood & Takeaway

Memphis Roadhouse – Soul food med hjerte, sjæl og røg

Af Redaktionen

Et nyt koncept i Aarhus, eller måske i Jylland? I den rolige ende af Åen – på hjørnet af Åboulevarden og Christiansgade ligger Memphis Roadhouse. Stemingen og den amerikanske indretning får tankerne ledt hen på sydstaterne. Soul food består af et udvalg af fødevarer som traditionelt stammer fra afro-amerikanerne. Køkkenet er tæt forbundet med -og meget udpræget i det sydlige USA. Med vægt på BBQ erfaringer i Kansas City, North Carolina, Texas og Memphis er rygning og tilberedning af kød klart omdrejningspunktet. Det er selve grundstenen i Soul food.

Opskrifterne på den sydlige soul food ærer de største røgerier i de amerikanske sydstater. Personalet har været på flere studier for at lære de rigtige opskrifter og teknikker.

Udtrykket soul food blev populær i 1960‘erne og er stadig populær i USA. I Danmark er soul food aldrig rigtig slået igennem som rendyrket koncept, men er set på flere spisesteder som en mindre del at menukortet.

Dejligt når man for alvor oplever noget nyt – vel at mærke helt nyt. Memphis Roadhouse byder på mad, som mig bekendt ikke er set før i Aarhus. Vi kan allerede nu afsløre at Memphis Roadhouse kommer på listen over gode madanmeldelser i Aarhus. Det er velfortjent, da både mad og betjening var i den gode ende at skalaen.

Maden

Ventetiden var ikke lang. Det tog mindre end et kvarter inden vores mad stod på bordet. Tjeneren var rolig og præsenterede vores mad – grundigt og informerende.

Vi spiste en North Carolina Pulled Pork Sandwich til 95 kroner. Den bestod af langtidsstegt marineret svinebov røget i 13 timer med hickorytræ. Derefter er kødet pillet fra hinanden og serveret i en hjemmebagt bolle. Ud over kødet var der syltede augurkerne i sandwichen. Som tilbehør var der coleslaw og fries til. Meningen er man selv kommer dressing i, og her er der virkelig tale om noget at vælge mellem. Der er to helt hjemmelavet og ret unikke dressinger – den ene er en North Carolina style som er både stærk og krydret. Den anden dressing er mere mild og sød med en gennemtrængende BBQ smag. Vi kan anbefale begge – de var så gode, at vi spurgte tjeneren om, vi kunne købe dem med hjem.

Vi kunne ikke stå for den ægte Amerikanske brisket med kartoffelmos, perleløg, gulerødder og en himmelsk marinade eller sauce. Prisen er kun 159 kroner for denne store og mættende ret. Kødet blev serveret i emajle bradepander.

Den amerikanske brisket – som på dansk bliver oversat til oksespidsbryst er fantastisk mør som smør. Udskæringen i Danmark er ikke den samme som I USA – desværre – og det er nok grunden til der ikke sælges ret meget oksespidsbryst i butikkerne. Synd og skam. Tænk hvis de danske fødevareproducenter begyndte at lave den amerikanske udskæring i stedet for at hakke kødet.

For 169 kroner kan du vælge en Combo Platter. Det går ud på du vælge to forskellige slags kød fra menukortet og får coleslaw og fries med som tilbehør. Af kød tog vi en brisket, plus en Memphis Ribs som var røget på bøgetræ i 6 timer. Det gode ved denne menu er klart valgfriheden. Memphis ribs var helt utrolige møre og smagen var mild med en gennemtrængende BBQ smag –  dog uden det blev for meget. Memphis Roadhouse ryger alt deres kød i egen røgeovn og laver nye forsyninger dagligt.

Selvom maden umiddelbart godt kan virke lidt tung, oplevede vi ikke det som et problem.

Til dessert valgt vi en New York Style Cheesecake til 55 kroner. Den blev serveret med bærkompot til. Vi kan ikke sige noget negativt og cheesecaken, men den virkede heller ikke rå unik som resten af det mad vi spiste denne aften.

Drikke

Vinkoret på Memphis Roadhouse består kun af amerikanske vine. Det er i sig selv okay. De fleste af vinene er meget fyldige og kraftige med en god smag. Prisen er også helt fair. Vi har kun smagt et par glas vin, da det indtil nu kun har været øl der har haft vores fokus på Memphis Roadhouse.

Jeg ved ikke hvorfor, men på en eller anden måde synes jeg, at maden går godt i spænd sammen med øl. Ikke fordi jeg på nogen måde vin nedværdige vinen, men det er blot min iagttagelse. Vi valgte Yellow Dog Ale til 45 kroner for en halv liter og en Brooklyn Lager til 50 kroner. Vi sluttede af med Budweiser til 40 kroner for en flaske. Øllene var iskolde og Budweiseren kom uden glas – hvilket passer godt til stilen i Memphis.

Atmosfære og betjening

Det hedder en down-home atmosfære. Et sted hvor du kan være dig selv, tage det roligt – eller få nogle oplevelser der flytter dig. Det er, hvad Memphis Roadhouse handler om. Gode amerikanske øl, iskolde Margaritas og et pænt udvalg af vine fra USA er kun positivt.

Betjeningen er er meget opmærksom og har et fint overblik, selv når der er mange mennesker i restauranten. De to gange vi har været der, har det udelukkede været unge tjenere vi så. Hvis vi skulle ønske noget, kunne det være lidt mere erfaring, men det er på den anden side heller ikke rimeligt at forlange, da stedet har været åbent i under 2 måneder.

Lyset er ret dæmpet, lokalerne er nok mere intime end decideret hyggelige. Lokalerne er har noget råt over sig. Der er ikke duge på bordene, gulvet er hårdt – men igen skal vi huske på hvad idéen med Memphis Roadhouse er; en autentisk nicherestaurant med en autentisk atmosfære.

Vi troede at et sted som Memphis Roadhouse mest var for mænd der elsker kød og øl, og har mindre fokus på sundhed og grønsager. Men her tager vi fejl, indrømmet. Da vi besøgte Memphis Roadhouse den fredag aften, så vi, at mindst 70% af gæsterne denne aften var kvinder, hvilket jo punktere mine fordomme om Soul food.

Vi håber inderligt på Memphis Roadhouse bider sig fast på den århusianske restaurantscene.

 

Memphis Roadhouse
Christiansgade 32
Aarhus C
Telefon 87 30 04 00
 
Åbningstider
 
Mandag – lørdag fra kl. 11.00 
Søndag fra kl. 10.00 – 16.00
 
[mappress mapid=”5″]

Fastfood & Takeaway Se alle

Udvalgte artikler Se alle