//Restaurant

Nordisk Spisehus – overraskende højt niveau

Af Jan L. Pedersen

Det var med store forventninger, vi besøgte Nordisk Spisehus forleden aften. Jeg skulle mødes med en god kollega fra feinschmeckeren.dk. Han skriver, for det meste, kun om de bedste restauranter i Danmark – så jeg var spændt på hans vurdering af Nordisk Spisehus.

Vi kendte godt Nordisk Spisehus, og har da også indtaget en del måltider der. Men efter ombygningen og det nye koncept er det kun blevet til en enkelt frokost, og det var lige da Spisehuset åbnede igen. En blæst af forandring har raset over Nordisk Spisehus. Intet er, hvad det var.

Indretningen var eksklusiv, der var intet overladt til tilfældighederne – helt igennem gennemført nordisk stil.

Glas og et vinskab på Nordisk Spisehus

Menuen var den store menu på 8 retter til 749 kroner. Den tilhørende vinmenu er med 8 glas til 700 kroner. Lad os slå en ting fast fra start, og det er, at den oplevelse du får med den store Michelin menu, er ikke mindre end fantastisk. Det er en gastronomisk oplevelse af de store, og til relativ få penge. Du sparer jo transporten til New York, Paris eller København, for niveauet er fuldt på højde med det, man oplever på nogle af de bedste restauranter i disse byer.

En udfordrende vinmenu

Vi blev budt velkommen af aftens tjener eller rettere sommelier. Det var Tabita Mortensen, som er restaurantchef på Nordisk Spisehus og et kendt ansigt i diverse vin -og tjener konkurrencer. Efter vores besøg vandt Tabita Mortensen titlen som Årets tjener 2013 – en helt velfortjent sejr. Der var ikke tvivl om, at vi havde en af de mest kompetente og behaglige tjener foran os, så vores forventninger blev ikke mindre. Tabita Mortensen startede med at fortælle, at alle vinene på vinmenuen var amerikansk, en enkelt er sågar fra New York. Det gør det for alvor spændende, da vi begge to har vores rødder i de franske vine.

Temaskift holder kreativiteten i top

Nordisk Spisehus skifter tema en fem til seks gange om året, og det er ikke kun maden, men også indretning, baggrundsmusik og stemning der skifter. Temaet for tiden er New York. Det er de mest trendy restauranter i New York med Michelin stjerner, som har været inspirationskilde til de fleste retter.

Snack på Nordisk Spisehus

Forførende start

Sammen med vores aperitif – en Chandon med bobler i fra Californien, kom der også kold vand på bordet sammen med en lille kurv med snack. Kort efter kom der nogle små appetizere på bordet. Der var tre styk, en med røget torskerogn, tatarkugle og ristet rensdyrlav. De var meget forskellige i smagen og gav appetit på mere. Brødet var friskbagt med hvedemel, malt og valnød. Smørret var fra Aabybro Mejeri og med Læsø salt i.

Røget torskerogn på Nordisk SpisehusRistet rensdyrlav på Nordisk SpisehusTatarkugler på Nordisk Spisehus

Mad på højt gastronomisk niveau

Første ret var Foie gras, tun og citron. Retten er oprindelig fra Le Barnardin som har tre Michelin stjerne og er blandt en af verdens bedste restauranter. Det var en perfekt Foie gras, dejlig blød og en mild smag – helt igennem velsmag. Den passede efter min mening perfekt til den mere møre salte tun og bitterheden i frisésalaten. Denne første ret var en smagsoplevelse – en mere syrlig udgave, men det var kombinationen af det fede, det salte og det syrlige som løfter den.

Foie gras, tun og citron på Nordisk Spisehus

Vinen hertil var en ung Arcturos Dry Riesling 2011 fra det nordlige Michigan. Smagen var frugtrig, abrikosagtig, lidt appelsin og en del syre – men en skarp vin. Det var ikke en vin jeg selv ville have anbefalet til Foie gras, men jeg må indrømme at den gik over forventning. En riesling er ikke bare en riesling – man kan ikke just sammenligne den med en typisk riesling fra Alsace.

Arcturos 2011 på Nordisk Spisehus

Anden ret var soyamarineret laks med pære og creme fraiche. Det er en ret fra stjernekokken Jean Georges, som blandt andet har den næsten legendariske 3 stjernet restaurant med samme navn. Her var vi højt oppe i niveau – langt højre end jeg i mit fantasi havde forstillet mig. Laksen var helt ufattelig mør og havde en mild soyasmag, men der var også sødme og chili af spore. De tynde pæreskiver, kørvel og cremefraichen understøttede laksen, men der var ingen tvivl om, at det var laksen der tog opmærksomheden på tallerkenen. Den ret er på Noma-niveau.

Laks på Nordisk Spisehus

Til laksen fik vi  en Seven Hill 2011, Talcott Vineyard – en viognier, så igen en enkeltdruevin. Vingården ligger i Washington. Den havde lidt fedme, som er med til at dæmpe retten. Rent udtryk og en gylden og grønlig nuance. Den kunne sagtens minde om en klassisk Rhonevin på viognier. Jeg synes, det var en kompleks vin, men et modigt og forførende valg. Den fede laks skal jo have modspil og det fik den her.Seven Hills på Nordisk Spisehus

Den trejde ret var en blomskåls pana cotta med friskrevet parmesan. Opskriften stammer fra den italienske restaurant Al Fiori i New York. Det var en ren grønsagsret. Blomkål, purløg, olivenolien var i særklasse og virkede som perfekt til pana cotta. Det er især parmesanen jeg vil huske den ret for.

Blomskåls pana cotta på Nordisk Spisehus

Vinen var en Chardonnay fra Texas, en Fall Creek. Indrømmet – jeg tror aldrig jeg har smagt vin fra Texas før. Men den gjorde det godt, den var overraskende god. Der var i øvrigt en fin balance mellem fedme og elegance.

Fall Creek på Nordisk Spisehus

Aftenens måske bedste ret var deres egen. Den bød på gravad lam fra Vadehavet, stenbiderrogn og kornotto af perlebyg. Saucen var lavet på gammeldags ymer og gik perfekt til både  og kød. Lammet var flot marmoreret med en indbydende farve. Det var en pæn stor ret, men med en velsmag jeg sjældent har oplevet før. Køkkenchefen, Dennis Juhl Jensen kom selv ind og fortalte om rettens oprindelse og tilblivelse. Køkkenchefen benyttede lejligheden til at fortælle om det unge og kreative køkkenteam, der er på Nordisk Spisehus. Vi havde dog allerede fornemmet den teamånd, som var mellem betjening og køkken.

Gravad lam på Nordisk Spisehus

Vinen var en rød Cazar. Flot smag. Der var tydelig smag af blomme, kirsebær, hindbær, fad – i det hele taget en flot vin til en enestående ret. Det gode ved en tjener på Tabitas niveau er, at man ikke har behov for at spørge ind til en vin. Du får en fyldig beskrivelse af vin, smag, druer og område, men også baggrund for match til maden. Det vigtigste i valget af denne vin, var at der skulle noget syre til, som kunne spille op til lammet. Vinen var Pinot Noir i sin reneste form. Den blev serveret relativ kold, men det var jeg helt tilfreds med.

Cazar på Nordisk SpisehusDen femte ret var stegt økologisk andebryst, ristet skorzonerrod, syltede løg og dampet rosenkål. Retten er komponeret af ingen mindre end Gordon Ramsay. Så forventningerne var store. Det var en flot anretning serveret på varme tallerkener. Andebrystet var mørt som smør. Det var rødt på den gode måde og med en sprød delikat fedtkant på. Kålene var sprøde med en knasende overflade og saucen var som flydende karamel med smag af morkel og madeira. Helt igennem en flot ret – udført til perfektion.

Økologisk andebryst på Nordisk SpisehusVinen kom i en noget fancy flaske. The Lady in red var navnet. Det er en speciel kunstnerserie som vingården Kestrel laver. Her er der ikke tale om en enkeltdruevin, tværtimod, her får du Syrah, Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Petite Verdot. Det er dog tydeligt, at Syrah er den dominerende drue. Den kunne fint passe til retten og det gjorde den også – vinen var god, og det er klart en flaske man husker.

Lady in Red på Nordisk SpisehusSjette ret var en dansk ost med jordskokker. Det var den kendte, milde og perfekte Gnalling fra Arla unika. Den er altid et sikkert hit. Jordskokkerne som tilbehør var et frisk anderledes pust til osten.

Gnalling på Nordisk Spisehus

Derimod var vinen et mere overraskende valg, det var en Ferrari Carano fra 2010. Den var syrlig, men med en tydelig smag af lime og grapefrugt. Eftersmagen var tør, men også forfriskende. Selvom jeg aldrig selv ville have valgt denne vin til en ost, må jeg indrømme, at det passede fint sammen.

Ferrari Carano på Nordisk Spisehus

Syvende ret var en sorbet på syltede grønne tomater og valnødder. Der var Spisehusets egen ret. Frisk, anderledes – en delikat dessert. Smagen af grønne tomater var der, men ikke overvældende. Valnødderne havde en flot smag, og var friske og ikke for søde. Det var Køkkenchef Dennis Juhl Jensen selv, der kom og præsenterede og fortalte om desserten. Dennis Juhl Jensen er i øvrigt en yderste kompetent, rolig og behagelig køkkenchef – ikke noget snobberi her.

Sorbet på syltede grønne tomater og valnødder på Nordisk SpisehusVinen var en Riesling, Sheldrake Point – Finger Lakes. Heller ikke den har jeg før smagt. Den havde smag af pære, karamel og med antydning af sødme. Den gik fint til sorbetten.

Sheldrake Point 2011 på Nordisk Spisehus

Ottende og afsluttende ret var chokolade og ymersorbet – oprindelig komponeret af Mads Refslund fra Acme i New York. Chokoladen var en kraftig fætter, med 70% chokolade i. Chokolademoussen var perfekt tilberedt, lun, blød og sprød på toppen. Den passede fint til ymersorbeten. Det er en dessert i den søde ende.

Chokolade og ymersorbet på Nordisk Spisehus-Sidste vin var en typisk dessertvin. Ikke er en Portvin, da de jo ikke må laves i USA, men en der smagte fuldstændig som en klassisk vintage Port fra Portugal. Den var jo snart 17 år gammel, og det var ikke nogen skade til. Vinen var frugtrig med en smag af krydderi. Alt i alt et godt valg til den søde dessert.

Quady´s Starboard på Nordisk Spisehus

Betjening i storform og helt nede på jorden

Personalet er ungt, professionelt, usnobbet, helt nede på jorden og ikke mindst hamrende dygtige. Det var en fornøjelse, at lade sig underholde og forføre denne aften. Hele aftenen var vi under konstant, kompetent og venlig behandling.

Vinen passede hele vejen igennem perfekt til maden, den ære bør nok tilskrives Tabita Mortensen og hendes unægtelig store viden om vin. Ikke så meget som en eneste fejl så jeg denne aften – det er professionalisme som man sjælden ser. Byens Spiseguide er ikke bange for, at Nordisk Spisehus ikke kan følge med på gastronomisk topniveau, efter denne pragtpræstation jeg oplevede denne aften. Iscenesættelsen af New York Michelin teamet manglede ikke noget. Det var lidt ligesom at gå i teateret og lade sig underholde. Du behøver ikke vide noget om mad og vin, da personalet guider dig hele vejen.

En oplevelse man husker

Jeg er ikke bange for at sige, at den oplevelse jeg denne aften havde på Nordisk Spisehus, var bedre end den, jeg nogle gange har oplevet på både 1 og 2 stjernet Michelin restauranter.

Indretning på Nordisk Spisehus

Hvis Nordisk Spisehus lå i et område med opmærksomhed fra Michelinguiden, ville restauranten utvivlsomt blive smykket med en stjerne.

Efter 8 retter er du mæt – meget mæt. Vi er i Jylland, og her er portionerne bare større end i København – sådan er det. Man kan heldigvis vælge mellem tre – fem eller otte retter. Prisen for tre retter er 399 kroner, så alle kan være med, hvis de vil. Spisehuset har i øvrigt åbent både frokost og aften.

Tak for en udsøgt og yderst overraskende aften på Nordisk Spisehus.

 

Nordisk Spisehus

M.P Bruunsgade 31
8000 Aarhus C
Telefon: 86 17 70 99
Mail: info@nordiskspisehus.dk
www.nordiskspisehus.dk

 [mappress mapid=”41″]

Restaurant Se alle

Udvalgte artikler Se alle