Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny restaurantfestival kommer til Aarhus: 3 retter for 200 kroner

Af anders@sommersangdigital.dk

Fra den 16.- 22. oktober vil restaurantfestivalen, DinnerDays, ramme Aarhus for første gang. Det betyder, at du kan spise tre retter for 200 kr. på en række populære restauranter. Billetsalget starter den 25. august fortæller DinnerBooking i en pressemeddelelse.

 

Efteråret venter forude, og der er god grund til at glæde sig! Du kan nemlig fylde din efterårsferie med masser af lækre spiseoplevelser til en skarp pris.

 

Restaurantfestivalen DinnerDays kommer til byen, og seks populære Aarhus-restauranter inviterer derfor indenfor til tre retter for 200 kr. (+ billetgebyr). Det gælder Castenskiold, Skovmøllen, Frederiksgade 42, Spiselauget, Globen Flakket og Fedet. Herudover byder anmelderroste Mejeriet i Mårslet på en gourmetmenu til 400 kr. (+ billetgebyr) – til gourmet-entusiasten. Billetter kan købes på dinnerdays.com/aarhus fra den 25. august

 

Ny festival i Aarhus

DinnerDays er en nyere restaurantfestival, der hidtil udelukkende har slået sine folder i det københavnske. Nu er turen kommet til også at forkæle de aarhusianske madører, når festivalen for første gang bliver landsdækkende med restauranter i Odense, København, Aarhus og Sønderborg.

Bag DinnerDays er restaurantsitet DinnerBooking.com – der også afholder den landsdækkende og populære restaurantfestival Spis & Støt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

”DinnerDays-Festivalen er placeret i uge 42, hvor mange danskere holder efterårsferie og har mere tid til at tage på restaurant. Vi glæder os til at kunne give aarhusianere en god oplevelse – til en ekstra god pris,” fortæller Peter Thygesen, der er partner i DinnerBooking.com.

Indtil videre er det kun i Aarhus, at billetsalget er startet. Åbningstidspunktet for det øvrige billetsalg er endnu ikke offentliggjort.

HVORNÅR: 16. – 22. oktober 2017

HVOR: Aarhus, København, Odense og Sønderborg

PRIS: 200 kr. + billetgebyr (25 kr.) | 400 kr. + billetgebyr (25 kr.)

AARHUS-BILLETSALG ÅBNER: Den 25. august

KØB BILLET HER:

 

Disse restauranter deltager i DinnerDays i uge 42

 

  • Castenskiold
  • Spiselauget
  • Globen Flakket
  • Mejeriet
  • Fedet
  • Skovmøllen
  • Frederiksgade 42

 

Om DinnerBooking.com

DinnerBooking.com er Danmarks største restaurantsite, hvor du kan finde inspiration, se ledige tider og booke bord på over 700 forskellige restauranter og caféer. DinnerBooking lancerede DinnerDays i uge 42 i 2015 og er herudover medarrangør af restaurantfestivalen Spis & Støt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

 

 

Del artikel

Andre læser også