Jesper Voss
//Fastfood & Takeaway

Østerskongen fra Fanø følger trop, når Fanø Bryghus gæster Aarhus 

Af Karen Iversen

Som om øl, musik og egnsretter fra Fanø ikke var nok, når Fanø Bryghus kommer til Café Albert i Aarhus, kan vi nu tilføje Østerskongen fra Fanø på plakaten. Manden bag titlen ’Østerskongen’ er Jesper Voss, der efter 35 år i Luxembourg besluttede at flytte til Fanø sammen med sin kone. De var blevet træt af mange arbejdstimer og trængte til at koble fra. Så hvad er mere oplagt end at flytte til Fanø og specialisere sig i øens varemærke – østers.

Østerskongen fra Fanø

En sjov detalje er også, at Jesper tidligere har været daglig leder på Fanø Bryghus, så vi har at gøre med en mand, der vitterlig forstår at binde havets perle sammen med det gode øl.

Jesper Voss

Østerskongen serverer ikke ”bare” østers, men der kan vælges mellem rå, marinerede og grillede østers – i alt 6 forskellige varianter kan smages. Priserne er 35,- for 1 stk. og 100,- for 3 stk.

Jesper Voss

Mad og Musik

Med denne tilføjelse er der vist ikke mange undskyldninger for ikke at dukke op på Café Albert den 25. februar fra kl. 12.00 til 22.00.

Kl. 12.00-14.00: Frokost med en endnu ikke fastsat egnsret og dertilhørende øl udvalgt specielt til retten.
Kl. 14.00-15.00: Live musik med Moongazing Hare. Drømmende og surrealistisk folk musik fra Fanø.
Kl. 17.30-19.30: Aftensmad med egnsret og passende øl til.

 

De endelige øl-lister er endnu ikke offentliggjort, men følg med på Facebook-eventsiden her. Den opdateres løbende med informationer om, hvad der kommer til at ske på dagen og hvilke øl, der kommer på fadøl og flaske.

Bestilling af bord til spisning skal ske på mail: gl@tidensfarver.dk. Der er begrænsede pladser til begge dele, så hvis du vil sikre dig en omgang dejlig mad, er det en god idé at bestille bord i forvejen.

 

Event på Facebook:
Café Albert:
Fanø Bryghus:
Smag På Øllet på Facebook:
Smag På Øllet hjemmeside: 

 

 

 

 

 

Fastfood & Takeaway Se alle

Udvalgte artikler Se alle