//Cafeer

PUSTERVIG – nu med overraskende god mad

Af Jan L. Pedersen

Vi er på hjørnet af Volden og Rosensgade – og mere i centrum end foran Rådhuset. Pulsen banker her. Den gamle Lions Pub og senere Café Pustervig hedder i dag bare Pustervig. Stedet har været gennem en renovering og fremstår i dag som et ret cool sted. Beliggenheden er suveræn. Der er udeservering på Pustervig Torv, når vejret tillader det. Klasse, da der er sol det meste af dagen. Pustervig er i dag en moderne bar, café og natklub på en og samme tid.
Udeservering på Pustervig i Aarhus

1-års fødselsdag fejres med mad

Det er godt et år siden Pustervig åbnede. Præcis den 1. maj 2014. Pudsigt nok, så præcis et år efter åbningen er Pustervig klar med et menukort med flere enkle serveringer. Ikke bare det typiske cafémad. Tak for det. Der er brugt tid på at lave noget andet. Der er en anden café på Pustervig Torv, men den kan slet ikke lave mad. Carlton kan i den grad lave god mad, men de er en restaurant. Så derfor er det en befrielse, at Pustervig nu er begyndt at servere mad af gode råvarer, og som smager godt.

Pustervig på Pustervig Torv i Aarhus

Overskueligt udvalg

Menukortet byder på smørrebrød til frokost, men også hjemmelavet rugbrødssandwich, charcuteriebræt og gourmet-hotdog. Priserne ligger på mellem 60 og 70 kroner.

 

Det rene vanvid

Det første stykke smørrebrød var kartofler med hjemmelavet ristet løg og mayo til 60 kroner. Vildt flot stykke. Ristet brød, ristet løg i verdensklasse, rødløg, purløg, agurk og tomat. Stort og smukt stykke smørrebrød.

En stykke smørrebrød med kartofler på Pustervig

Andet stykke var med hønsesalat. Igen fin smag, måske lidt undersaltet. På ingen måde en fed salat. Perfekt stegt bacon. Syltet agurker burde altid være at finde på et stykke med hønsesalat. Det her stykke var faktisk markant bedre, end det jeg spiste forleden på en af Aarhus’ gamle frokostrestauranter. Thumbs up!

Et stykke med høns på Pustervig

Pølsebrættet koster 95 kroner og er det eneste, som går igen om aftenen, sammen med kagerne. Vi valgte en omgang med navnet “pærevælling” bestående af hjemmelavet, frisk basilikum pesto, manchego og pinjekerner, spegeskinke, bresaola, chorizo, brie de meaux plus en Saint Agur (blåskimmel) med agurkemarmelade. En let omgang, hvor elementerne talte for sig selv. Ikke noget stort gourmet eller kokkekunst. Men ærligt og godt. Prisen var 135 kroner.

Byens bedste “gourmet” hotdog

Ingen tvivl om Pustervig laver de bedste hotdogs i Aarhus. Løvstikkepølse med rigtig kød i. Ikke verdens største, men okay, det gør ikke noget, når den smager så godt. Vi gav 65 kroner for to styk.

Verdensklasse hotdog på Pustervig

Cafeer Se alle

Udvalgte artikler Se alle