Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Restaurant Moment – når te og mad matcher hinanden

Af anders@sommersangdigital.dk

Restaurant Moment vil i samarbejde med Alexis Kaae arrangere ”Te og Mad”, hvor delikate og eksklusive teer vil parres med innovative, velsmagende, grønne retter. Det er torsdag den 7. juli at ”Te og Mad” finder sted.

Restaurant Moment ved Rønde

Arrangementet giver mulighed for at lære om forskelle på de seks forskellige hovedtyper te der findes, hvordan de brygges optimalt og om teers sundhedsfremmende egenskaber. I kombination med maden vil der her være en unik mulighed for at dykke ned i teens gastronomiske muligheder.

Indretning hos Restaurant Moment_

En af de bedste te-eksperter

Alexis Kaae har gennem en årrække uddannet sig til te-ekspert i, og hun vil udvælge alle teer med stor respekt for hvor teen stammer fra og kulturen omkring den. Alexis har i mange år organiseret tesmagningskurser og har som følge af et årelangt arbejde i Østen etableret de nødvendige kontakter for at kunne importere te der ikke normalt vil være tilgængelig i Danmark. Dette muliggør at arrangementets deltagere vil smage nogle af verdens mest sjældne teer.

Alexis Kaae og Simply Tea

Te indeholder tanniner – ligesom vin – og er for længst anerkendt som en fantastisk drik at kombinere med mad i Østen. Denne aften fører Moment deltagerne igennem seks gourmetretter baseret på nordiske råvarer, og Alexis vil forklare elementerne i temenuen og hvordan disse komplementerer retterne.

 

Tidspunkt: Torsdag d. 7. juli 2016 kl. 18.30

Sted: Restaurant Moment, Ravnen 1, 8410 Rønde

Pris: 595 kr inkl. velkomstdrik, 6 retter og temenu

Bemærk: Tilmelding nødvendig. Restauranten er lukket for andre aktiviteter.

Tilmelding: rikke@restaurantmoment.dk

Læs mere om Restaurant Moment her:

Restaurant Moment skiller sig ud på den gode måde

Del artikel

Andre læser også