//Billig

Sigfreds Kaffebar – Byens bedste gemmested

Af Redaktionen

Det er efterhånden ikke ualmindeligt med en boghandel, der dufter af friske kaffebønner, og kaffebarer, som har litteratur på menuen. De senere år er bogcafeerne piblet frem i København. Det er dog ikke kun i Købehavn, vi ser det, men også her i Aarhus har vi en helt speciel kaffebar.

Sigfreds Kaffebar i Vanggaards Boghandel

Godt gemt

Hvis du er er træt af kæreste, mand, kone, børn, forældre eller bare er tørstig efter kaffe, kender vi et sted, som er godt gemt. Det ligger faktisk på strøget i Aarhus. Langt inde bag bøger, blandt kunder i en boghandel, ned ad en trappe og pludselig står du hos Sigfred og hans kaffe, kager og smørrebrød. Sigfreds Kaffebar hos Vangsgaard gør umiddelbart ikke meget væsen af sig med et lille skilt i boghandlens vindue. Den ligger derinde bagerst i Vangsgaards Boghandel på Ryesgade i Aarhus. Hvis du en gang har fundet vej til Sigfreds Kaffebar, så kommer du der med garanti igen. Et sjælden fristed midt i byen.

Trappen ned til Sigfreds Kaffebar i Vanggaards Boghandel

Mere en café end en kaffebar

Thomas Sigfred, som ejer alle tre kaffebarer, var den første i Aarhus, som satte fokus på ordentlig kaffe. Det kan man ikke tage fra ham, selvom der er skudt et hav af kaffebarer op siden. 2001 var året, hvor han startede. Året han startede var i 2001. Utrolig så hurtigt 12 år er gået. Han er om nogen byens grand old man inden for kaffe, også selvom han kun lige har rundet de 40 år. Den første lille kaffebar lidt længere nede ad Ryesgade ligger der stadigvæk.

Smørrebrød på Sigfreds Kaffebar i Ryesgade_

Nu med smørrebrød

Alle, der bare har fulgt lidt med i trenden indenfor mad, vil vide, at smørrebrød i den grad er blevet in. Det har fået en velfortjent renæssance. Thomas Sigfred har altid haft en stor passion for smørrebrød. Ikke kun det klassiske smørrebrød, men også den nye og mere moderne af slagsen. Det har gjort, at han sammen med sin kok har udviklet og prøvesmagt samtlige stykker – og det har de gjort godt. Du får en smagsoplevelse og bliver mæt for mindre end det en Big Mac koster.

Steffen og Thomas i Sigfreds Kaffebar_

Bedste frokost til prisen

Der er altid fire forskellige stykker smørrebrød at vælge mellem. Økologi er i højsædet. Så alle råvarerne er økologiske i det omfang, det kan lade sig gøre. En dansk rødspætte er jo svær af finde økologisk. Kvalitet har altid været et nøgleord for Thomas Sigfred, og det uanset om det drejer sig om kaffe eller smørrebrød.

Vi fik dansk rødspættefilet, med grov hjemmelavet remoulade, rejer og kaviar. Prisen her er en tier dyrere end de andre, hvilket også er svine billigt. Den hjemmelavede remoulade er langt fra dem, vi kender. Den er lavet ud fra de gamle principper, man brugte for over 100 år siden, men med et nyt twist. Det gør den meget grov og rustik, hvilket vi kun kan rose.

Stegt rødspættefilet på Sigfreds Kaffebar

Roastbeef med hjemmelavet remoulade, vagtelæg, syltede tomat, purløg og hjemmeristede løg. Prisen er også her 29 kroner. Man fristes næsten til at tro, det er foræring, så billigt er det. Især det møre kød og de ristede løg skal der speciel ros til.

Smørrebrød med roastbeef på Sigfreds Kaffebar

Skinke med hjemmelavet frisk italiensk salat. En hjemmelavet og frisk italiensk salat kan løfte hvad som helst. Det gør den også, den her velsmagende og sprøde salat. Skinken er skam også god, men den italienske salat er fremragende. I øvrigt er det godt gammeldags smør, der bruges på brødet. Sådan – stor ros for det. Igen er prisen 29 kroner.

Skinke med hjemmelavet italiensk salat på Sigfreds Kaffebar

Kartoffelmad med peberrod, tomat, radiser og bacon. Også til 29 kroner. Nye danske kartofler kan slå det meste. Et så enkelt og velsmagende stykke smørrebrød som den her kartoffelmad, skal vi lede længe efter. Peberrod og bacon er klart med til at løfte smagen, men kartoflerne tager opmærksomheden. Desværre er kartoffelsæsonen snart slut, så dette stykke forsvinder snart. Men den kommer forhåbentlig igen næste år.

Kartoffelmad på Sigfreds Kaffebar

Byens bedste hindbærsnitte

Længere er den ikke, hvis du spørger os. En sprød dej, med masser af fast frugt, glasur med drys på toppen. Det lyder simpelt, og det kan det også være, hvis man altså kan ramme det rigtig match. Hos Sigfreds går de meget op i at være originaler. Ikke noget kopi. De vil være sig selv, også når det gælder brød og kager.

Hjemmelavede hindbærsnitter på Sigfreds Kaffebar i Ryesgade_

Udviklingen af den efterhånden vanedannende hindbærsnitte, er også et resultat at mange forsøg. Thomas Sigfred er ikke kok, men han ved, hvordan mad skal smage. Så først efter mange forsøg sad den i skabet. Tak for det og ros til køkkenchef Steffen Villadsen. Den er intet mindre end fantastisk.

Køkkenchefen på Sigfreds Kaffebar i Ryesgade_

Lidt af hvert

Rabarbersaft er en udmærket ledsager til smørrebrød, ellers er der andre slags saft og forskellige øl at vælge mellem. Vi fik hjemmelavet rabarbersaft, da vi lavede denne anmeldelse. Ellers drikker vi normalt øl til smørrebrød. En kop kaffe med vand til er nu også en udmærket ledsager til smørrebrødet.

Hjemmelavet rabarbersaft på Sigfreds Kaffebar i Ryesgade_

Helt ned i gear

I boghandlen er stemningen rolig og afslappet. Der er noget trygt ved at være i selskab med så mange bøger. På en måde passer kaffe og bøger ligesom sammen. Men ikke nok med det, så gør atmosfæren, at man falder til ro. Man fornemmer det straks. Gæsterne er rolige. Man snakker ikke højt. Her er rart at være, hvilket antallet af gæster ofte bevidner.

Hygge og ro på Sigfreds Kaffebar i Ryesgade_

Her kan man være sig selv

Noget af det fede med Sigfreds Café i Vangsgaard er, at det er helt naturligt, man sidder der alene. På mange caféer og restauranter er det næsten obligatorisk at være mindst to ved et bord. Sådan er det ikke her. Her er det helt okay at komme alene, og det er der mange, der benytter sig af. Det gør vi også på Byens Spiseguide. Hvis man er sulten, eller kaffetørstig er det oplagt at sidde og skrive bagerst i Caféen. Stilen er hyggelig med hang til det boglige. Bøgerne er kulissen. Man føler sig hjemme her i Sigfreds hule. Et gennemført åndehul i midtbyen, som man skal lede lidt efter.

Sigfreds Kaffebar i Ryesgade_

Min yndlingsbarista

Hos Sigfreds i Vangsgaards Boghandel er der især en kvinde, man husker. Hun er barista. Mørkhåret, altid smilende, behagelig og i sjælden grad serviceminded. Sjælden har jeg mødt et menneske, som i den grad går ind i folk. Udover det, så husker hun alt, hvad man har bestilt og er effekt på den rolige måde. Du kan ikke undgå at opdage, hvem hun er, hvis du smutter fordi byens bedste gemmested i Ryesgade. Husk det er Ryesgade 3 og ikke 28.

Vores yndlingsbarista på Sigfreds Kaffebar i Ryesgade_

Et af byens nye in steder

Der er mange stamgæster hos Sigfreds. Stedet her er godt besøgt. Alle Sigfreds kaffebarer er godt besøgte. Dog sætter boghandlens åbningstider en vis begrænsning. Men når den er åben, så får du både fantasi, kvalitet, kant og ambitioner. Så til alle jer som ikke kender Vangsgaard og Sigfreds, derinde bagved, kan vi kun opfordre til at kigge forbi. Vi har valgt, at Sigfreds er mere en café end en kaffebar, så derfor er den i fremtiden i vores cafékategori, selvom de kalder den en kaffebar. Byens Spiseguide giver Sigfreds en varm anbefaling. De gør det godt.

Sigfreds Kaffebar

Ryesgade 3
8000 Aarhus C
Telefon +45 86 18 08 16
www.sigfreds.dk
 
Åbningstider
Mandag til torsdag fra 10.00 – 17.30
Fredag fra 10.00 – 19.00
Lørdag fra 10.00 – 16.00
Søndag er hviledag og lukket
 
[mappress mapid=”89″]

Billig Se alle

//Billig

Flammen brænder på Aarhus Havn

//Billig
For første gang længe, var hele familien enige – om maden altså. Det er ellers ikke noget, der sker hver dag. Men denne aften på Flammen i Århus, kunne vi alle blive enige om, at d… Læs mere

Udvalgte artikler Se alle