Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slap helt Af, hvor var de gode

Af Line Ingwar Karlsen

Slap Af er en restaurant om dagen – og indtil ved 22-tiden. Derefter switcher den over til en natklub, eller bar om du vil. Sådan er det. Men indtil festen begynder, opdager du det ikke. For restauranten har fået godt fat i gæsterne. De har fundet deres niveau, og det holder de fast i. Konceptet er god, hjemmelavet mad til en pris, som alle kan betale. Ofte får du to retter mad, og to glas vin til 222 kroner. Om det var grunden til, at Slap Af var fuldt booket den dag, vi var forbi, ved jeg ikke, men vi fik i hvert fald det sidste bord.

 

Betjeningen slapper ikke af her

Selvom vi kom lidt sent, og der var fuldt hus, kom der en tjener hen til os med det samme. Han informerede os om, at de havde travlt, men at der var plads til os. Vi mærkede ikke travlheden på betjeningen, hvilket var flot. Der var ingen ventetid, og vi følte, at der var tid til både at præsentere maden og tage en lille snak ved bordet. God stil.

Fuld hus hos Slap af-7405

Først blev der hældt vin i glassene. Pænt store glas må siges, og så kom brødet. Brød med løg og øl. Dertil estragonmayo.

Dagens brød hos Slap af

Den kreative suppe

Pighvar suppe med hvide asparges, friteret citrongræs, forårsløg og blåmuslinger. Serveringen var som en sandbund, hvori suppen bliver hældt over. Sprøde asparges der gav god syre til suppen. Godt komponeret ret der gav plads til alle ingredienserne. 65 kroner var prisen.

Muslingesupper med pighvar hos Slap af-7454

Rørt tatar i superligaen

Når man har tatar på menukortet, er det oplagt at prøve den. Grunden er, at hvis den er i orden, så er der stor sandsynlighed for, at resten af menukortet også spiller maks. Kapers og tabasco,var rørt ind i kødet.  Ellers var der syltede bøgehatte, croutoner og peberrodscreme. Konsistensen var blød, og den havde en perfekt umamismag. De syltede perleløg var i verdensklasse. Opvisning i syrebalance. 85 kroner – nuvel det var en forret. Men til den pris er jeg ikke i tvivl. Byens bedste til prisen. Længere er den ikke.

slap af anmeldelse

Kalvecuvette me nye kartofler, cherrytomater, bøgehatte og pesto af ramsløg fra Risskov. Stor portion. Kødet var sygt mørt. Tomaterne var syltede, og efterfølgende stegt på panden. En fin kraftig glace . 160 kroner.

Kalvecuvette hos Slap af

Den anden hovedret var unghanebryst, bælgærter, bøgerøgede bacon, syltede perleløg og ristet hjertesalat. Tjeneren doserede den nedkogt glace ved bordet. En stor portion med meget smag. Unghanen var saftig, og den spillede godt sammen med de øvrige ingredienser. 160 kroner var prisen.

Panna Cotta hos Slap af

Friske jordbær

Yoghurtis med koldskål af vanilje, kærnemælk og yoghurt. Friske og frysetørrede jordbær og grov crumble. En frisk, lækker og snorlige sommerdessert til 65 kroner.

Jordbærdessert hos Slap af-7538

Panna Cotta

Panna Costa med marcha grøn te til. Flot dessert. Måske lidt pleaseragtig. Lidt mere friskhed ville ikke gøre noget. Konsistensen sad ikke lige i skabet. Den var ikke cremet, som den burde være. Men jeg kunne godt lide den. 65 kroner

Panna Cotta hos Slap af

Verdensklasse-betjening

Det viste sig, at det var restaurantchefen, som var vores tjener. Han kom fra Holstebro. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i. Og slet ikke her. For filan han var god. Vinen var der bare styr på. Knivskarp i sine anbefalinger.

Slap helt Af, hvor var de gode

Vin til maden

Slap Af har ikke jordens største vinkort. Vinene er kendte, da de kommer fra Østjysk Vinforsyning. Sådan er det. Vi valgte en Pinot Noir til 315 kroner og et glas hvidvin til 60 kroner til fisken. Måske kunne man godt gøre sig lidt mere umage med vinkortet. Det ville ikke skade, men ret skal være ret, vi fik slukket tørsten på den gode måde.

Lidt vin hos Slap af

Regningen

Vi kom af med 975 kroner i alt, heraf udgjorde vinen 375 kroner. Det kan vi ikke klage over. Tværtimod. Tre store retter hver. Godt med vin. Brød og vand var med i prisen. Dagens to retter med to vine kostede kun 222 kroner. Bordet ved siden af fik den – og de var godt tilfredse.

Café og Restaurant SLAP AF i Aarhus

Hvad mener vi så om Slap Af?

En ting er sikkert, og det er, at maden smagte godt. Måske var det ikke kunst, men der var smag på drengen. Eneste lidt svage servering var panna cottaen. Resten var i den grad skønt og perfekt tilberedt. Selv på en travl dag er der styr på tingene. Der er et godt flow i serveringerne, og betjeningen var forrygende god. Stemningen er nede på jorden, og der er en afslappet atmosfære. En stor anbefaling herfra!

 

Slap Af

Studsgade 8
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 18 18 14
(Telefonen er åben 10.00 – 23.00)
Mail: info@slapaf.nu
Website:

[mappress mapid=”746″]

Del artikel

Andre læser også