//Restaurant

Kähler redesigner klassisk smørrebrød

Af Redaktionen

Kählers spisesalon ligger på den befærdede M.P. Bruuns gade i hjertet af Aarhus. Salonen ligger lige ved siden af den mere navnkundige restaurant Nordisk Spisehus, der for øvrigt har samme ejere. Lidt længere oppe ad gaden, ligger også Kählers keramik-butik, der har historie helt tilbage til 1839, hvor man har fremstillet keramik i den bedste ende af skalaen.

Kähler SpisesalonDenne mandag sidst i april, hvor glade konfirmander strømmede rundt i gadebilledet, indtog vi plads i den lille spisesalon med høje forventninger. Hvis maden kunne leve op til den elegante og farverige keramik, som selvfølgelig pryder indretningen, ja så er man nået et pænt stykke vej.

Frokoststemning på Kählers Spisesalon

Smørrebrødsjomfruen er back in town

Kählers spisesalon har åbent alle ugens dage. Først på dagen bydes der på brunch,  senere frokost, og til slut et aftenkort. Smørrebrød kan fås hele dagen. Jeg har ved en tidligere lejlighed prøvet deres ganske udemærkede brunch, men denne dag gik min madmakker og jeg efter frokostkortets helt store trækplaster – smørrebrød. Man må dog ikke komme med en forventning om smørrebrød i klassisk forstand, for det er det bestemt ikke. Her er der mere tale om nytænkning, af nogle af de gamle klassiskere, og det har bestemt også en berettigelse i disse år, hvor den danske gastronomiske scene har gjort op med befolkningens opfattelse af, hvad dansk mad er. Når man går ind og nytænker noget så helligt som smørrebrød, succesfuldt vel og mærke, så beviser det, at man har formået at revolutionere danskernes suppe-steg-og-is mentalitet. Nogle elsker det, og andre hader det, men ikke desto mindre kan man ikke komme udenom, at det er ufatteligt spændende at følge forandringen.

Indretning på Kählers Spisesalon set fra Bruunsgade i Århus

Smuk nordisk indretning

Det er tydeligt, at man hos Kähler har tænkt meget på det ydre, altså selve helhedsoplevelsen i det at gå ud og spise. Dette gælder både for den tidligere nævnte indretning, men også til det meget stilrene og flot udførte menukort, som vi fik udleveret. Jeg mindes aldrig at have set et mere detaljeret og veludført menukort, hvor der i den grad, var fyldige forklaringer og små forhistorier om, hvad man senere hen kunne indtage. Stor ros for det.

Der er stilfuldt på Kählers Spisesalon

Til smørrebrød skal der øl til – og det fik vi. Min medspiser valgte Klosterbryggeriet’s Christian 3 Stout, og jeg selv fik en pilsner type fra Bryggeriet Skands ved navn ”Humle Fryd”, der havde en dejlig lettilgængelig smag og friskhed, som passede skønt til det lidt sarte smørrebrød.

Christian 3. Kloster på Kählers Spisesalon

Humlefryd på Kählers Spisesalon

Af smørrebrød var der otte forskellige stykker at vælge imellem, der alle sammen ligger på en stykpris på 75 kroner med mulighed for tilbuddet tre stykker for 200 kroner. Vores søde, men måske lidt generte, tjener fik guidet os fint igennem dem, og kunne oplyse at der jævnligt skiftes ud af sortimentet, men der dog var 3, der altid var på, da det var dem, der gik bedst. Vi måtte selvfølgelig prøve disse 3, og min medspiser valgte stykkerne ”Kähler kærlighed” og ”Herlig hønsesalat”. Jeg selv nappede den sidste af de 3 favoritter i form af stykket ”Vesterhavsvandring”, samt et stykke med navnet ”Klassisk kalv”.

Redesignet smørrebrød

Der gik ikke lang tid, før vi fik serveret vores smørrebrød, og mit første indtryk var: ”Det er da ikke smørrebrød”. Det lignede vitterligt ikke det klassiske smørrebrød, som jeg er vokset op med, og har elsket så længe jeg kan huske tilbage. Anretningerne her var knivskarpe og farvesammensætningen fantastisk, med lyse toner der ledte tankerne hen imod det kølige klima og den smukke natur, som Skandinavien byder på.

Første stykke, jeg satte tænderne i, var ”Klassisk kalv”, som bestod af saltet og marineret kalvespidsbryst fra Grambogård, syltede perleløg, peberrodsskum og karse samt en æblekompot smurt på det udemærkede rugbrød fra Langenæs Bageriet. Kødet var mørt, og smørrebrødet smagte som en helhed rigtigt godt. Jeg synes personligt, at jeg savnede en lille smule power i nogle af elementerne, som man burde kunne forvente i et stykke med kalvespidsbryst og peberrod. Men det var på ingen måde kriminelt, og som vi diskuterede over bordet, hvor går grænsen? Den kraftfulde smag som peberod giver, er svær at dosere, så alle bliver glade, og jeg har en stor forståelse for, at man smager den til, så alle kan være med.

Klassisk kalv og Vesterhavsvandring på Kählers Spisesalon

Næste stykke var ”Vesterhavsvandring”, der var bygget op med en rygeost i bunden efterfulgt af et stykke hø-ost, lufttørret fanø-skinke, og på toppen et porcheret æg og citronmarineret salturt. Hold nu op det smagte godt. En virkelig godt tænkt servering, hvor kombinationen af rygeosten og skinken gjorde det ud for røget filet, og det porcherede æg var en substitut for æggestand. Salturten var pga. sin marinering ikke sprød på samme måde, som den friske udgave, og saltsmagen ej heller så kraftig. Men igen synes jeg, det er godt tænkt, da den sidste komponent hø-osten, har nogle fine saltkrystaller i smagen, og derfor udligner det, og tilsammen skaber en fin balance i retten. Et af de bedste stykker rugbrød med pålæg, jeg nogensinde har fået. For smørrebrød er jo i virkeligeheden bare noget så enkelt som rugbrød med pålæg på, men når det går op i en højere enhed som her, er det altså fantastisk.

På den anden side af bordet var der også tilfredshed at spore. Den nordiske fortolkning af Brandade med saltkogt torsk og kartofler, som ”Kähler kærlighed” var, havde efter sigende en lidt uventet lethed, der dog var ganske behagelige i forhold til den højtbelagte mængde på tallerkenen. Jeg kunne dog tydeligt fornemme, at hønsesalaten rørt med saltbagt selleri og rabarber var det store højdepunkt. Men det er jo også bare en sikker vinder, uden at tage noget som helst fra stykket i øvrigt.

Kähler kærlighed og nytænkt hønsesalat på Kählers Spisesalon

Tallerknerne var tomme, og vi valgte at gå en lidt utraditionel vej, ved at slutte af med et ”Kähler fad”, som var en art nordisk charcuterie til en pris på 139 kr. Der var flere forskellige ting, i form af lidt ost, forskellige syltede lækkerier, en rabarber kompot, en bønnekompot med rosmarin, en virkelig lækker grovkornet sennep og en kalvepate med hasselnødder, der dog ikke lige var min smag. Derudover var der en fasanpølse, og så tallerkenens bedste i form af små oksepølser lavet på Schackenborg-kvæg.

Kählerfad på Kählers Spisesalon

Alt i alt strålede det af god kvalitet på tallerkenen, og sammen med de 2 forskellige slags brød fra Langenæs Bageriet og smørret, som blev serveret sammen med fadet. Man man sagtens blive mæt af det alene, og 139 kroner er billigt for et fad med den mængde og kvalitet.

Brød fra Langenæs Bageriet på Kählers Spisesalon

Kählers Spisesalon holder i det hele taget et højt niveau hele vejen igennem på råvarerne, og det må man sætte pris på. Prisen på smørrebrødet er måske i den lidt dyre ende, men jeg synes dog, at der er en fornuftig sammenhæng imellem pris og kvalitet.

Alt i alt et dejligt sted med et strejf af storby, og ikke mindst god og veltilberedt mad.

Kähler Spisesalon

M.P Bruuns Gade 33
8000 Aarhus C
Telefon +45 86 12 20 53
www.spisesalon.dk
[mappress mapid=”243″]

Restaurant Se alle

Udvalgte artikler Se alle