Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tesalonen med både stil og klasse – A.C. Perchs Tea Room

Af anders@sommersangdigital.dk

En af Europas ældste te-forretninger, A.C. Perchs Thehandel, kan fejre et års jubilæum i Aarhus. Navnet er vist formelt, A.C. Perchs Tea Room, som dækker over både te-salon og te-forretning.

I takt med teens stigende popularitet er der kommet en del tesaloner i gadelandskabet især i store udenlandske byer, såsom New York, Berlin, Paris og London. Men også vores egen København er kommet godt med. Aarhus er ikke helt med fremme på den vogn, men mon ikke det kommer? I hvert fald har vi fået Perchs Tea Room til byen, hvilket er et stort skridt på te vejen. I salonen serveres der kun te, cava og champagne. Ikke noget med kaffe og andre blandingsprodukter.

A.C Perch's i Volden i Aarhus_

Betjening af den gamle skole

Når du kommer ind i tesalonen, kan du vælge at gå til højre, der kan du købe te til at tage med hjem. Hvis du bliver stående, kommer der en flink, smilende kvinde og spørger, om du ønsker et bord eller vil købe noget med hjem. Vi blev modtaget med det samme og fik et bord. Vi måtte selv vælge mellem de ledige borde. God stil.

Indretning hos A.C. Perchs

129 kroner – og enestående god betjening

Det er te, som er omdrejningspunktet. Der er over 150 forskellige slags te at vælge mellem, fortæller den høflige dame. Hun kom med et menu- og tekort. Hun spurgte ind til vores te-præferencer, og sagde vi bare skulle spørge, hvis der var noget, vi ville vide. Der var venlighed og stil over hende. Hun talte et smukt rigsdansk og vidste helt sikkert, hvad klassisk betjening var for en størrelse. Med sådan en velkomst, føler du dig godt tilpas.

En kig ind i tesalonen hos A.C. Perchs i Aarhus

Menukortet byder på frokost, engelske fingersandwich, te smoothies og sprøde scones, men også morgenmad. Prisen for en omgang morgenmad, og sin egen kande te, var 129 kroner. Det er på ingen måde dyrt, når en kande te, efter eget valg, koster 85 kroner. Vi valgte en Perchs egen klassiske blanding og en grøn te, som vi fik anbefalet af tjeneren.

Klassisk blanding hos A.C. Perchs i Aarhus

Morgenmaden stod ikke på menukortet, men på en seddel ved siden af. Vi kom ved 11-tiden, og var ikke i tvivl om valget. Morgenmaden hos Perchs bestod af en æggestand med bacon, tomat og purløg, blinis med røget laks, marmelade, 2 slags ost, en skyr med brombær, nødder og chokolade. Brødet var frisk rugbrød.

Dagens morgenmad og te hos A.C. Perchs i Aarhus

Maden var flot anrettet. Enkelt. Især blinis med laks tog kegler, men generelt var morgenmåltidet velsmagende. Mens morgenmaden kom på firkantede og mere moderne tallerkner. Hvis du trækker de 85 kroner fra 129 kroner, så var prisen på vores morgenmad 44 kroner. Det er tæt på ren foræring.

Man taler sammen – stille og roligt

Gæsterne gør ikke noget i panik her. Der er roligt. Ingen kommer susende ind og ud ad døren. Alt foregår stille og roligt. Følelsen af dannelse og tidligere tiders overklasse er til stede i tesalonen. Jeg har jo været inde på, at det umuligt kan være lokalets historie, som spiller ind på atmosfæren. Så det må være noget andet. Men uanset hvad er stemningen og atmosfæren behagelig. Man føler sig i godt humør. Møblerne er klassiske. Man sidder godt. Det meste af porcelænet er kongelige musselmalet. Så respekten for historien er intakt hos A.C. Perchs.

Smukt og stilfuldt lokale

Det er som om, at A.C. Perchs Thehandel har ligget der altid. Men det passer jo ikke. For godt et år siden husede lokalerne en tøjbutik. Men lokalerne, møblerne, restaureringen og indretningen er udført så stilfuldt, at man tror, det er en gammel tesalon, som har ligget der altid. Uanset hvor gammel tesalonen er, så er der charme, stil og en sjælden tidsånd. Man slapper helt automatisk af, og lader sig rive med ind i tidligere tiders dannelse og historier.

Tebutikken hos A.C. Perchs i Aarhus

The før det blev til te

En del vil nok undre sig over stavemåden. Man staver te uden ”h” i Danmark. Det har man gjort siden 1872, men da A.C. Perchs Thehandel er fra 1835, så staves te som the. Det er forklaringen på H i te.

En oplevelse og anbefaling

Vi vil gerne anbefale A.C. Perchs tesalon i Aarhus. Det er en oplevelse, også selvom du ikke er tedrikker. Stedet har noget særligt over sig. Maden smager godt og priserne er også ganske fornuftige. Som bonusinfo kan jeg oplyse, at du kan bestille din te online, hvis det passer dig bedre. Perchs har deres egen bestillingsside, Klik her.

Anmeldelsen er skrevet af Jan L. Pedersen

Perchs Tea Room Aarhus
Volden 3
8000 Aarhus C
Email: aarhus@perchs.dk
Telefon: +45 33 15 35 62
Link til hjemmeside 

[mappress mapid=”394″]

Del artikel

Andre læser også