NorthSide og BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon lancerer nyt samarbejde

Igen i år er der sammenfald mellem NorthSide og BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon (BACH), der begge finder sted omkring 9.-11. juni 2017. Men arrangørerne mener, at man sagtens kan holde en god fest i Ådalen og løbe en tur gennem Aarhus med tusindvis af andre motionister samme weekend. Derfor lancerer de nu en fælles billetpakke, der tilgodeser dem, der gerne vil deltage i begge arrangementer.

 

NS/BACH-pakken indeholder følgende:

  • En billet som både giver mulighed for at deltage i både BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon 2017 inklusive medalje, forplejningspose, gratis massage mm. og adgang til alle tre dage på NorthSide 2017
  • En specialdesignet NorthSide / Aarhus Motion Newline t-shirt
  • Der gives desuden en gratis NorthSide 2018 og Bestseller Aarhus City Halvmarathon 2018-billet til hurtigste mand og kvinde blandt køberne af denne pakke

 

De friske løbere får desuden en øl eller sodavand i Ådalen efter løbet. Thomas Glud, Aarhus Motion fortæller,Det er vigtigt for os at vise, at vi er på samme hold og vil gøre alt for at aarhusianerne får en god oplevelse. Vi er to selvstændige organisationer, men vi har en vigtig fælles interesse, nemlig at fastholde Aarhus som en fed eventby. Nu er vi i Aarhus first movers på et helt nyt koncept, der kombinerer musik og løb”.Jacob Halle, Løbeklubben RUNAAR fortsætter, “Jeg synes, det er et fedt tiltag. De to arrangementer er hver for sig nogle fede arrangementer, der rimer på fest og Aarhus – så hvorfor ikke gå efter at holde én kæmpefest? Hos RUNAAR laver vi ofte noget socialt efter et fedt løb, så det er helt oplagt at slutte dagen af med en kold øl på NorthSide”.

 

En billetpakke til NorthSide 2017 og BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon 2017 koster 1.960,- plus gebyr, og billetsalget starter fredag 24. februar kl. 10.00 via northside.dk.

 

Der vil være et stærkt begrænset antal billetpakker i salg.

BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon 2017 løber af stablen søndag 11. juni med start i Rådhusparken.

 

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar