Thomas Nedertorp Nielsen
//Det sker

Bichel Vine ansætter ny butikschef

Af Jan L. Pedersen

Bichel Vine i Hjortshøj har ansat Thomas Nedertorp Nielsen som ny butikschef. Thomas startede sin karriere som bager hos Emmerys under daværende ejer Per Brun.

 

Hos Emmerys har fokus altid været på kvalitet, herunder et udvalg af kvalitetsvine. For Thomas Nedertorp Nielsen betød det hurtigt et fokusskifte fra det gode brød til gode vine. ”Den daglige omgang med vin fik mine øjne op for en ny verden”, siger Thomas Nedertorp Nielsen og fortsætter, ”derfor besluttede jeg mig for at skifte retning. Jeg blev ansat i Magasins vinafdeling, hvor jeg hurtigt fik sans for at koble mad og vin.”

Efter nogle år i vinafdelingen i Magasin, blev Thomas Nedertorp Nielsen headhuntet til kæden Vinspecialisten, som er en del af H. J. Hansen Vin, hvor han de seneste syv år har serviceret østjyske privat- og erhvervskunder hos Vinspecialisten i Hasle. 

 

I dag finder I Thomas Nedertorp Nielsen i gårdbutikken hos Bichel Vine i Hjortshøj, hvor han sammen med resten af Bichels team står klar med sine gode råd om mad og vin. 

 

Se mere om Bichel Vin her:

Thomas Nedertorp Nielsen

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle