Bichel vinanmeldelser
//Vin

Bichel Vine: Cool er det nye Hot – smag Tysklands bedste vine for kun 10 kroner

Af Jan L. Pedersen

Det kan lyde som en floskel. Men inden for vinens verden er der noget om snakken. Den globale opvarmning er årsag til bekymring, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og dem, det er godt for i den her sammenhæng, er de tyske vinbønder. Bichel Vine indbyder til en smagning af nogle af verdens, efter deres mening, mest fascinerende vine.

 

Den bedste og anden bedste producent af tysk rødvin

For tysk rødvin har det betydet et kvantespring i kvalitet. Bichel Vine har for nylig fået agenturet på, hvad Tysklands eget førende magasin; Vinum betegner som henholdsvis den bedste og anden bedste producent af rødvin. Tyskland er i dag verdens 3. største producent af Pinot Noir, som må siges at være tidens hotteste drue.

 

Smag på mere end 30 vine

På lørdag den 27. januar holder Bichel Vine i Hjortshøj lager-smagning med alt, hvad vinhandlen har af vine fra Tyskland. Bichel Vine har styrket deres tyske sortiment betragteligt med to af Tysklands dygtigste Pinot Noir producenter – Weingut Matthias Gaul og Weingut Krebs. Der er i alt mere end 30 vine at smage, og foruden Tysklands to bedste Pinot Noir vine (ifølge magasinet Vinum) så har både Gaul og Krebs lovet at medbringe flere gamle vine fra deres private kældre.

 

Kølige vine er in

Folk søger kølighed og mineralitet i deres vine. Det mærker vi tydeligt. Og det ændrede klima har betydet, at hvor man i Bourgogne førhen høstede cirka 1 kilo druer pr. vinstok, så ligger det mange steder helt nede på 250 gram. Helt konkret har der været sen forårsfrost og haglstorme i sensommeren, der gør livet besværligt for vinbønderne i Bourgogne. Det får selvsagt priserne til at stige og udbuddet til at falde, fortæller Lars Bo Henriksen fra Bichel Vine.

 

Fald i antallet af flasker Bourgogne

Hvor vi tidligere fik 5000 flasker af vores ”daglig-Bourgogne”, får vi i dag kun 1200. Det rækker ikke, så vi søger andre steder for at dække vores kunders behov. Her kom Tyskland ind i billedet. Her er der andre muligheder og priser. For at give kunderne en mulighed for at smage, hvad Tyskland kan bidrage med på vinsiden, så holder Bichel Vine en åben smagning.

 

Her kan du møde både Mathias Gaul, hans kvindelige ”Winemaker og Jürgen Krebs på dagen, hvor man, for de 300 kroner det koster, ovenikøbet får et Zalto Universal glas til en værdi af 290,00 kroner med hjem. Altså er nettoprisen kun 10 kroner.

 

Tilmelding til smagningen skal ske via www.bichel.dk

 

Tid og sted

Lørdag den 27. januar fra klokken 14.00-17.00.
Bichel Vine
Mejlbyvej 501
8530 Hjortshøj
Website

 

 

Vin Se alle

Udvalgte artikler Se alle