Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pil og støt – Rej(se)gilde hos Birks Køkken og Sigfreds Kaffefabrik

Af anders@sommersangdigital.dk

Vil du nyde lækre rejer, støtte et godt formål samt opleve de hyggelige lokaler i sydhavnen, hvor Birks Køkken og Sigfreds Kaffefabrik holder til? Det kan du d. 22. april kl. 18.30.

Pil og støt - Rej(se)gilde hos Birks Køkken og Sigfreds Kaffefabrik

De to samarbejdspartnere er naboer i den gamle sojafabrik i sydhavnen. Birks Køkken excellerer i surdej og kurser i bagning og madlavning. Han leverer brød til RS28, Bill’s Coffee og Molskroen. Thomas Sigfred, som vi kender fra Sigfreds Kaffebar, driver nu Sigfreds Kaffefabrik. Han leverer den velkendte kaffe til bl.a. Drudenfuss, Molskroen, Bill’s Coffee, Gastromé, Landmad og Arla unika.

Pil og støt - Rej(se)gilde hos Birks Køkken og Sigfreds Kaffefabrik

For 199 kroner kan du være med til arrangementet, som de kalder Rej(se)gilde, hvor overskuddet fra aftenen går til refugeeswelcome.dk

Refugees Welcome bruger pengene til udgifter i forbindelse med det frivillige rådgivnings- og oplysningsarbejde. Desuden yder foreningen et tilskud til de børn og ægtefæller til flygtninge, som får familiesammenføring til Danmark, men ikke selv har råd til flybilletterne.

Pil og støt - Rej(se)gilde hos Birks Køkken og Sigfreds Kaffefabrik

Middagen er et Rej(se)gilde bestående af ad libitum pil-selv-rejer, masser af forskellige mayo`er, surdejsbrød fra Birks Køkken, nogle simple salater samt kage og sødt til kaffen, som Sigfreds Kaffefabrik står for. Det vil foregå ved langborde og der vil være god musik på anlægget; alt i alt er der lagt i ovnen til en hyggelig aften.

Pil og støt - Rej(se)gilde hos Birks Køkken og Sigfreds Kaffefabrik

Al overskud fra salg af billetter samt salg af vin, øl, vand og most, går til Refugees Welcome. Benjamin Birk og Thomas Sigfred arbejder selvfølgelig gratis på dagen.

Så tag familie og venner med og spis og drik med god samvittighed.

Link til arrangementet samt billetter her.

Birks Køkken og Sigfreds Kaffefabrik

Sydhavnsgade 7
8000 Aarhus C

 

Del artikel

Andre læser også