Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bitz & Holm – sundhed, kærlighed og verdensklasse-deller

Af Freja Dumont

Bitz & Holm er igen i år repræsenteret ved Smukfest. I Sherwood finder du madboden, hvor Holm selv står bag komfuret – Respekt for det!

Bitz & Holm - Smukfest 2015

Valget faldt på Delleburgeren, der er ret populær. Fire store deller med krydret smag, rygeost, en hjemmelavet, marineret og sprød rødkål- og hvidkålssalat, der gav burgeren syre samt en sød hjemmelavet æblekompot tilsat revet gulerod og smagt til med groft sennep. Ja, det er opskriften på en succes.

Delleburger i verdensklasse - Bitz & Holm - Smukfest 2015

På tallerkenen, der er nedbrydelig, var også en stor håndfuld syrlige chips. Burgerbollen var af fuldkorn, havde tyngde og var tilpas sprød. Den var smurt med en mild sennepscreme som havde en perfekt styrke. En delleburger som vælter en omkuld. Smukfest er for alvor kommet med på madscenen, var min konstatering.

Holm er der selv hele dagen - Bitz & Holm - Smukfest 2015

Til at slukke tørsten blev der valgt en friskpresset juice lavet af gulerødder, æbler og ingefær. De tre dele var godt afstemt, og var at smage i den friske og sunde drik.

Delleburger som smagte som ind i himlen - Bitz & Holm - Smukfest 2015

Hos Bitz og Holm er der lagt kærlighed i maden og udelukkende brugt gode råvarer. Prisen var 80 kroner for burgeren og 40 kroner for juicen. 120 kroner for en sund frokost er der ikke noget at sige til. Går mæt og tilfreds fra Bitz og Holm og siger ja tak til den sunde takeaway, som smagte helt forrygende godt. Smag og sundhed sætter nye standarder her.

Endnu en anbefaling af de store!

 

Der er gang i Bitz & Holm - Smukfest 2015

Del artikel

Andre læser også