//Det sker

Bocuse d’Or – Morten Falk, er et godt bud på en outsider, lyder vurderingen

Af Redaktionen

Spilleselskabet NordicBet åbner for spil for den mest prestigiøse kokkekonkurrence i verden, Bocuse d’Or. Årets kok i Danmark 2014, Morten Falk, er et godt bud på en outsider, lyder vurderingen. Efter en årelang og intensiv forberedelse skal gastronomiens absolutte elite duellere om titlen som verdens bedste kok, når det uofficielle verdensmesterskab løber af stablen 24.-25. januar. Danmark stod øverst på medaljeskamlen i 2011 og næstøverst i 2013.

 

Skal man tro bookmakeren NordicBet bliver 2017 dog ikke året, hvor Danmark genvinder guldet. Bookmakeren giver odds 15 på, at konkurrencens danske islæt, Morten Falk, tidligere køkkenchef fra Michelin-restauranten Kadeau, løfter den tunge danske arv med medalje af højeste karat.

 

”Traditionelt har kokke fra Frankrig og Norden domineret Bocuse d’Or, men 2017 ser ud til at knække denne trend. Ungarns Tamas Szèll har fået intensiv træning af den tredobbelte danske medaljevinder Rasmus Kofoed, og blæste al modstand af banen i den europæiske kvalifikation. Vi forudser derfor, at Szèll gentager triumfen ved Bocuse d’Or”, lyder det fra NordicBets pressechef Thomas Holm.

 

NordicBet giver odds 3 på en ungarsk sejrherre, mens amerikaneren Mathew Peter er næstbedste bud til odds 3,50. Hos Horesta krydser man dog fingre for endnu en stor dansk præstation.

 

”De danske præstationer i Bocuse d’Or har givet dansk mad en plads i den gastronomiske superliga. Bocuse d’Or er dog en konkurrence for det ypperste af det ypperste, så det er derfor også en konkurrence, som vil blive afgjort af de små detaljer”, siger Tine Skriver, der er fødevarechef hos Horesta.

 

Bocuse d’Or afholdes i Lyon 24.-25. januar, 2017, hvor 24 kokke har 5 timer og 35 minutter til at præstere en middag til 14 personer. Årets menu står på kylling og skaldyr.

  • Ungarn            3,00
  • USA                3,50
  • Norge              5,50
  • Frankrig           7,50
  • Brasilien          7,50
  • Japan              7,50
  • Sverige           10,00
  • Singapore       12,50
  • Australien        15,00
  • Danmark        15,00
  • Island             15,00
  • Uruguay        15,00
  • Finland          20,00
  • Guatemala     22,50
  • Holland          25,00
  • Schweiz        30,00
  • Tyskland       35,00
  • Belgien          35,00
  • Sydkorea      50,00
  • Estland         50,00
  • Canada         50,00
  • Chile             50,00
  • Kina              75,00
  • Marokko        75,00

 

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle