Lørdagsbrunch på Godsbanen – Aarhus Folkekøkken

Den gamle godsbanegård i Aarhus har en lang historie. Godsbanen som kulturcenter er så nyt, at historien ikke er skrevet endnu. Som kulturcenter har Godsbanen kun eksisteret siden januar 2012. Godsbanebygningerne er et ideelt sted for placeringen af et nyt kulturelt kraftcenter. Det eneste, som mangler, er blot, at aarhusianerne tager stedet til sig. Pudsigt nok, kom ikke ret mange af de mennesker, vi talte med fra Aarhus. Det kan skyldes, at Godsbanen for mange stadigvæk er en relativ ny opfindelse.

Den gamle Godsbanegård i AarhusRestauranten eller caféen, som ligger i de rå og imponerende lokaler, hedder Aarhus Folkekøkken. Et navn som giver nogle helt andre associationer end dem, vi oplevede. Det er ikke den type folkekøkken, hvor det er laveste fællesnævner, som gælder.

Rå og cool stil hos Aarhus Folkekøkken på GodbanenØkologi og bæredygtighed

Aarhus Folkekøkken går op i de to nøgleord. Det fornemmer man også, der er ikke så meget mainstream over mad og drikke. Tjeneren fortalte os, at en stor del af maden er økologisk, og man arbejder hele tiden på at få mere økologi ind i køkkenet. Vi fik en god oplevelse af økologien. Ros for den, mens bæredygtigheden i køkkenet om maden var umuligt at forholde sig til. Men bare det, at restauranter tænker på bæredygtighed, er et ubetinget plus, men ofte også svært at se.

En brunchbuffet af de bedre

Konceptet er enkelt. Man betaler 175 kroner, og så er der fri brunchbuffet. Kaffe, te og juice er inkluderet i prisen. Brunch er en sjov størrelse, og normalt er der ikke de store udsving i stilen. Udvalget på en brunch er typisk ikke stor. Men hos Aarhus Folkekøkken talte vi 19 forskellige selvstændige serveringer, som man kunne vælge mellem. Det er en del, især når kvaliteten er så god, som vi oplevede.

En godt fyldt brunchtallerken hos Aarhus FolkekøkkenDer var en type yoghurt med et hav af “bland-selv müsli”. Fint koncept. Der er meget at vælge mellem. Dog er det nok lige i overkanten, da det er lige før, man bliver forvirret af udvalget. Problemet er også, der meget ofte er lang kø foran müslien, da folk jo skal kigge og spørge ind til, hvad der er i de forskellige skåle. Generelt går det langsomt, når udbuddet er stort ved en buffet.

Müsli til brunchen hos Aarhus FolkekøkkenEn omgang med müsli hos Aarhus Folkekøkken på GodsbanenDer var to slags ost i et lille glasbæger. En dansk brie og en mere fast emmentaler. Begge gode oste, men på ingen måde specielle oste. Et ønske kunne være lidt mere udvalg her.

Brunch hos Aarhus Folkekøkken på GodsbanenI æggeafdelingen er der scramblet æg, brunchpølser, bacon og selvfølgelig også blødkogt æg. Her vil vi også uddele roser, især til de ristede brunchpølser, som var gode – og perfekt krydret. Konsistensen af ægget var fint, perfekt fugtighed.

Scramblet æg, bruchpølser, bacon hos Aarhus Folkekøkken på GodsbanenI fiskeafdelingen var der røget pebermakrel og røget laks. Pebermakrellen tog i første omgang ikke kegler, men vi smagte den for nysgerrighedens skyld. Godt vi gjorde det, for den smagte forrygende. Peberet og røgsmagen sad lige i skabet. Der var to slags hjemmelavet marmelade – også i små bægere man kunne tage. Ros for det.

Økologisk brunch hos Aarhus Folkekøkken på GodsbanenDer var to slags hjemmelavet nutella. En lys og blød. Den kan ikke anbefales. Smagen sad ikke lige i skabet. Den anden mørke nutella var til gengæld ret god, faktisk rigtig god efter vores smag.

Kød og nutella hos Aarhus Folkekøkken på GodsbanenVi så flere forskellige slags pølser. Et bud ville være fire forskellige slags. Rullepølsen var hjemmelavet, fedtfattig og får topkarakter herfra. Men også spegepølsen og chorizoen fik ros med på vejen. De er ikke fedterøve hos Aarhus Folkekøkken. Der var rigeligt og skiverne var pænt tykke.

Pålæg til brunchen hos Aarhus FolkekøkkenEn klar vinder den dag var de humle braiseret svinekæber med rodfrugtmos til. De var møre som smør, og humlesmagen fra øllet havde klart løftet smagen op i toppen af spektret. Mosen var god, fin smag med god sødme, men det var svinekæberne, vi husker. Fantastisk godt indslag på en brunchmenu.

Humlebrassieret svinekæber hos Aarhus FolkekøkkenEllers var der en del frisk frugt og en ren grønsagstærte, som vi dog valgte at springe over.

Dagens frugt hos Aarhus FolkekøkkenI den søde ende af skalaen kunne vi vælge mellem kage, kanelsnegle og croissanter.

I den søde afdeling hos Aarhus FolkekøkkenOverraskende gode croissanter hos Aarhus FolkekøkkenAlt brødet er hjemmebagt – og ikke mindst nybagt. Der er rugbrød og lyse og mørke boller. Ikke det store udvalg, men god smag og kvalitet.

Den lyse brdøkurv hos Aarhus FolkekøkkenLogistikken og den unge betjening

Betjeningen var unge. De havde travlt, da der var mange gæster, den lørdag vi var der. Vi var enige om, de gjorde det godt. Det er jo et koncept med ta’ selv, så der er også grænser for, hvor meget man kan forlange. De var opmærksomme og høflige, men deres fokus var på, at der var fyldt op ved buffeten, hvilket var forståeligt med så mange mennesker, som vi så til lørdagsbrunchen.

Dagens juice hos Aarhus FolkekøkkenEt lille kritikpunkt var logistikken ved buffeten. Der var nogle gange alt for lang kø. Det kan dog let løses ved at få mere mad ud i rummet, så man kan komme til fra begge sider.

Lidt kø hos Aarhus Folkekøkken på GodsbanenCool arkitektur

Lokalerne er et kapitel for sig. Vi synes, den rå betonstil er cool, og er en oplevelse i sig selv. Arkitekter og andre smagsdommere diskuterer ivrigt, hvad de mener om stilen. Det er fint nok, lad bare dem om det. Men uanset hvad, så er Godsbanen en helt fantastisk oplevelse. Historisk, nytænkende, anderledes, råt, stort og cool er ord, som man ikke kommer uden om, når talen falder på Godsbanen. Noget, som længe har været savnet i Aarhus – og forhåbentligt er kommet for at blive.

Aarhus Folkekøkken på GodbanenDe rå betonvægge i det meget højloftede og anderledes rum, giver mere indtryk af et kunstmuseum end af en restaurant. Konceptet er tydeligt lagt an på, at kunne rumme mange mennesker, som kan indtage deres mad i de forskellige afdelinger af det  store lokale. Alsidigheden i lokalerne er også fordelen for Aarhus Folkekøkken, der er næsten ingen grænser for, hvad der kan laves af mad og madevents i den gamle godsbanegård. Det er i hver fald ikke rummet, der sætte begrænsninger.

Indgangen til Aarhus Folkekøkken på GodbanenEn anbefaling på flere fronter

Byens Spiseguide vil anbefale at besøge Godsbanen og Aarhus Folkekøkken. Området har noget at byde på, der sker en markant udvikling dernede for tiden. Flere og flere får øjnene op for den kulturelle mangfoldighed, som området rummer. Men uanset om du er til mangfoldighed eller ej, så har Aarhus Folkekøkken  fundet sine ben. De er stabile, og leverer noget godt, spændende økologisk mad til priser, som de fleste kan betale. En brunch med det hele til 175 kroner af den kvalitet vi spiste, er intet mindre end et fund.

Det rå lokale hos Aarhus Folkekøkken på Godsbanen

Aarhus Folkekøkken

Skovgaardsgade 3-5
8000 Aarhus C
Telefon: +45 24 25 32 11
Link til hjemmeside
 

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

2 kommentarer til “Lørdagsbrunch på Godsbanen – Aarhus Folkekøkken”

  1. TineLee

    Uhm – jeg elsker Aarhus Folkekøkken!
    De har også en rigtig dejlig aftenmenu 🙂

    Svar
  2. Jens Johansen

    Hejsa. Jeg var dernede på jeres opfording. Og det vi fik var langt fra jeres billeder. Desværre. Jeg spurgte dem hvorfor det var noget helt andet end det I havde anmeldt. De svarede at caféen havde fået ny ejer, og ham Johan von Bülow var blev smidt ud. Vi fik en lang forklaring om at han ikke havde styr på økonomien og havde brugt alt for gode råvarer. Så derfor skulle de sparre, og det gik ud over os.

    Måske skulle I nævne noget om det i jeres anmeldelse. Det mad I fik får man langt fra i dag…..

    Det var okay, men slet ikke som på jeres billeder. Betjeningen var sur og gnaven, så dem har vi heller ikke meget ros til. Det eneste som var rigtig fedt var lokalerne. Råt og cool. Så håber de får styr på deres mad og betjening igen:)
    Hilsen Jens

    Svar

Skriv et svar