Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byens Burger åbner på Banegårdspladsen

Af Jan L. Pedersen

Den efterhånden legendariske burgerbar – Byens Burger, ja den der ligger i Thorvaldsensgade, har åbnet en ny stor burgerbar eller nærmere en burgerrestaurant på Banegårdspladsen i Aarhus. Bare lokalerne giver høje forventninger – flot klassisk stil. Lokalerne husede før den franske restaurant Le Petit Paris og før den, var det Sydbank, som havde lokalerne.

Baren på Byens Burger - Banegårdspladsen

Nu er der mulighed for, at tage hele familien med på den store burgertur – noget der hidtil ikke har været muligt i de små lokaler i Thorvaldsensgade. Priserne er også helt fair, især når du tager kvalitet og størrelse i betragtning. En menu med halv liter sodavand, 200 gram Don OX burger og fritter koster 98 kroner.

Mere end kun burgere

Som noget relativt nyt kan du få andet end bare pizza og burgere, men burgeren er efter vores mening nærmest kult her. De fleste er nok enige i, at en burger ikke bare er en burger. Burgeren er en for mange cafeer og restauranter i dag blevet en signatur-ret, som gæster forventer er fast på menukortet. Hos Byens Burger har de 30 års erfaring med burgere, så det er ikke erfaring der mangler.

Byens Burger og det smukke lokale på Banegårdspladsen

Vores ynglingsburger hos Byens Burger er uden tvivl Don OX med bacon og ost. 200 gram oksekød passer godt, men hvis du er til meget kød er 300 grams burgeren klart et godt valg. Den er for længst blevet en klassiker i Aarhus. Burgeren blev serveret brandvarm. Fra et visuelt synspunkt, var burger perfekt! Kødet var flot stegt, ikke for meget, det er tilpas sagtig uden at være rødt. Osten var pænt smeltet. Burgerbollerne som de bruger er ikke nogle købte standardboller, de bliver lavet på et lokal bageri, og de er virkelig velsmagende. Du kan vælge mellem mørkt og lyst brød. De har i min verden klassikerstatus.

Don-OX-på-Byens-Burger

Fritterne er sprøde og portionerne er store. Prisen er en smule højere end de store internationale burgerkæder, men kvaliteten tåler heller ikke sammenligning. Byens Burger er klart overlegen, når vi taler om burgere, bare udvalget af varianter taler sit eget sprog. Husk at fortælle betjeningen om du vil have bøffen stegt medium, rød eller grå? Hvis du ikke siger noget, så kommer bøffen som en mellemting mellem medium og grå, men saftig.

Vi fik også en Pulled Pork burger. En helt igennem god oplevelse, især de 17 krydderier, som nakkefileten er krydret med, sender smagoplevelsen opad. Men også den utraditionelle coleslaw er perfekt. Den er ikke sød og fed på nogen måde. Der er rødbeder i, hvilket giver en anderledes og pænere farve.

Pulled Pork burger coleslaw

Flot indretning – Burger med stil

Rummet oser af historier. Stort højloftet lokale, meget stilsikkert indrettet med store gamle lysekroner og flotte gamle træpaneler. Der er for alvor god plads mellem bordene og i det hele taget i rummet, så man føler sig tilpas her. Det har længe været et ønske fra ejeren side, at få mere plads og kunne tilbyder gæsterne noget andet, end man normalt forventer sig af de typiske burgersteder

Kæmpe gammelt vindue på Byens Burger

På Banegårdspladsen har man valgt de samme åbningstider som på Thorvaldsensgade. Fredag og lørdag er der åbent til kl. 5.00, hvilket men garanti gør stedet til et velbesøgt pitstop på de sene nattetimer. Nedenunder ses den gamle bankboks som stadigvæk er en del af indretningen.

Bankboks hos Byens Burger

Menukort i udvikling

Arash, ejeren af ​​Byens Burger sætter en masse tid og kræfter i hans burgere og andre retter. Han arbejder altid på at justere sine ingredienser og beder ofte  kunderne om deres mening. Jeg kan virkelig godt lide denne form for engagement. Dialogen med gæsterne gør man føler sig lyttet til. Af nyheder er der Pulled Pork burgeren, sparreribs, vegetarburgen, sandwich, 9 forskellige salater, og en ny 1000 gram burger. Der er 15 forskellige burgere at vælge i mellem – ja, faktisk er det flere da man selv bestemmer hvor meget kød der skal i. Dessert er også opgraderet med blandt andet is fra Ben & Jerry.

Lysekronen på Byens Burger

En anbefaling af de bedre

Byens Burger på Banegårdspladens var en rigtig god oplevelse. Vi kan kun anbefale Byens Burger til alle, der er vilde med kød og hjemmelavede burgere. Burgerne er så fremragende, at etablissementet placerer sig blandt de bedste i byen på sit felt. Det er ikke nogen nyhed, at Byens Burger i mange år har serveret nogle af Aarhus’ bedste burgere, men lokalerne og stemningen på Banegårdspladsen giver oplevelsen et par trin op ad stigen. Servicen, venligheden, lokalerne og fødevarekvaliteten var imponerende i burgerkategorien, de gør det godt på Byens Burger – og nu med masser af siddepladser.

 

Byens Burger

Banegårdspladsen 1
8000 Aarhus C
Telefon 86 12 70 47
Mail: kontakt@byensburger.dk
www.byensburger.dk

  [mappress mapid=”39″]

Del artikel

Andre læser også